Valggrisen er for længst slagtet, og løfter om gratis børnepasning, billigere kollektiv transport og bedre ældrepleje fylder godt i det kommunale valgkampslandskab forud for KV25.

Men det er ikke bare klassisk velfærd, der har høj prioritet hos vælgerne. I hvert fald ikke hos alle. Hver femte (21 pct.) mener, at kommunens økonomi og ledelse er blandt de tre vigtigste emner, kommunalpolitikere bør tage sig af. 

Det viser en meningsmåling blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, som Epinion foretog for Altinget og DR før sommerferien. 

Men kommunernes økonomistyring debatteres langt mindre, end emnets væsentlighed berettiger til, mener økonom og professor i samfundsvidenskab ved RUC Bent Greve.

- Det er ikke noget, der fylder meget i valgkampen, siger han. 

God økonomistyring er ellers et værn mod ubehagelige overraskelser som f.eks. skattestigninger og nedskæringer, der kan skabe utilfredshed og utryghed i en kommune. 

- Det sikrer, at der er balance, så borgerne ikke oplever voldsomme, uønskede forandringer, siger Bent Greve. 

Ikke mindst kan god økonomistyring resultere i, at man får det samme for mindre – omkostningseffektivitet, kalder professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh det.

- Ved at have en god økonomisk styring kan man reducere kommunale udgifter, uden at det koster på velfærden, siger han. 

Ifølge ham er der tocifrede millionbeløb at hente på den konto i alle kommuner, og hvilken kommunalpolitiker vil ikke gerne udmønte den gevinst i lavere skat, bedre dagtilbud eller to-lærer-ordninger.

Så hvorfor fylder økonomistyring ikke mere i valgkampen?

En tabersag

Selvom økonomistyring har alt med velfærd at gøre, er det nok overordnet betragtet lidt af en tabersag at slå sig op på at være ‘økonomistyringspartiet’, vurderer Per Nikolaj Bukh.

Men der er selvfølgelig plads til nichestrategier i en valgkamp, understreger han.

En væsentlig ulempe ved at have økonomistyring som sin mærkesag er dog, at det hurtigt bliver teknisk. Det er nemmere for vælgerne at forstå, hvis de får mere af noget. Derfor virker det bedre at “køre en runde og give penge til alle”.

- Det er noget, der batter, siger han.

Men selvom økonomistyring ikke vækker lige så kærlige følelser i vælgerne som velfærdsløfter, kan man godt gøre det til en facet af sin kampagne, påpeger professoren.  

Det gør eksempelvis Nikolaj Schwartz. Han stiller op for Venstre i Solrød Kommune og arbejder til daglig som direktør i en ejendoms- og investeringskoncern. For ham er ansvarlig økonomistyring og forvaltning en topprioritet. 

Fra sit job er han vant til at forvalte andres penge, eller som han siger: “holde et dankort for andre mennesker”, og han er overbevist om, at det offentlige kan forvalte borgernes penge bedre, i hvert fald i Solrød. 

Det bekræfter kommunens seneste budget ham i. 

Kassen er tom i 2028

En fremskrivning af likviditeten viser en konstant faldende kassebeholdning, der ifølge administrationen er “udtryk for en strukturel ubalance i de kommende år, som bør adresseres i budgetlægningen”. 

Nikolaj Schwartz udtrykker det lidt anderledes:

- Hvis vi ikke skruer på håndtag og indtægtskilder, ender vi med, at kassen er tom i 2028.

Var det ens egen økonomi, ville man udvise rettidig omhu og gøre noget aktivt i dag, bemærker han, men han er nervøs for, at politikerne tilpasser budgettet uden at løse udfordringen på længere sigt. 

Sin egen tilgang til budgettering betegner han som “mere konservativ”. 

På hans kandidathjemmeside står der: “Vi skal forvalte vores fælles midler med rettidig omhu og grundighed. Det handler om at sikre kvalitet, gennemsigtighed og langsigtede løsninger – ikke blot hurtige gevinster.”

At hurtige gevinster måske kan være nemmere at sælge i en valgkamp end langsigtede løsninger, giver ham ikke nervøse trækninger.

- Jeg vil hellere beholde min integritet end at blive valgt ind på en blød, kortsigtet beslutning, siger han. 

Det går da meget godt

Om det er noget, vælgerne kvitterer for, er usikkert, for han oplever ikke, at økonomisk styring optager borgerne, og det forstår han godt.

Mens de øjeblikkeligt kan mærke, hvis institutionerne bliver billigere, bemærker de ikke nødvendigvis, at økonomien er på vej ud over kanten.

- De siger, ‘det går da meget godt’, og det gør det også, for det er svært at mærke. Penge er kun et problem, når du ikke har dem, siger Nikolaj Schwartz.

Han håber, at han kan vende sit økonomiske fokus til sin fordel, men hvordan han rent mediemæssigt kommer ud over rampen med sit budskab, har han endnu ikke knækket koden til. 

Kommunens situation, mener han dog, at de fleste kan relatere til: 

- Det er ikke meget anderledes, end hvis du vidste, at du ikke havde råd til at betale renter og afdrag på sine lån om et år, argumenterer han.

- Så gik du også i gang med at skære i Netflix nu eller kigge ind i supplerende indtægtskilder. 

Behøver ikke at være en liberal dagsorden

Økonomistyring står sig formentlig bedst som valgkampstema, hvor der ikke er råd til at gøre det, man gerne vil. Det kan nemlig meget vel have noget med økonomisk styring og ansvarlighed at gøre, og så bliver det et tema, forklarer Per Nikolaj Bukh. 

Han fortæller, hvordan en offentlig diskussion om ‘uretfærdig’ fordeling af ressourcer mellem skoler i flere tilfælde har ført til, at noget så teknisk som økonomiske tildelingsmodeller er blevet et valgkampstema. 

Samtidig understreger han, at selvom det ofte er liberale partier, der sætter sig på positionen omkring økonomiske forhold, behøver det ikke at være en liberal dagsorden.  

- Venstre og Liberal Alliance har ikke patent på at være økonomisk ansvarlige, fastslår han. 

Det er Gitte Terp Henriksen et godt eksempel på. 

Hun er borgmesterkandidat for SF i Odsherred Kommune, uddannet økonom og har arbejdet som analytiker i både Køge og Ballerup kommuner.

Fra 2010 til 2014 var hun medlem af Furesø Byråd, og i 2022 stillede hun op til folketingsvalget uden at blive valgt ind. Nu er kampen gået ind for en plads i Odsherred Byråd. 

Dyrt at være fattig

“Der skal styr på økonomien. Med min erfaring som cheføkonom i fagbevægelsen og ekspert i kommunal økonomi ved jeg, hvor vigtigt det er at få styr på budgetterne – for at skabe plads til velfærd, værdighed, natur og udvikling,” står der på Gitte Terp Henriksen kandidathjemmeside.

- Hos os er der et akut behov for nytænkning. Vores økonomi kan kun lige hænge sammen, siger hun.

Ifølge hende er økonomistyring især vigtigt i kommuner, der kun lige holder næsen oven vande, for når man er presset, køber man typisk for dyrt ind og nedprioriterer forebyggelse. 

- Hvis ikke, der er fokus på forebyggelse i forvaltningerne, har man tendens til at vælge den dyre løsning, siger hun. 

På socialområdet kan det f.eks. betyde dyre døgnanbringelser frem for støttende foranstaltninger i hjemmet og på ældreområdet et højt forbrug af vikarer pga. tilsvarende højt sygefravær.  

Når hun skal forklare borgerne, hvad hun mener med ‘styr på økonomien’, fortæller hun dem, at hun vil veksle de mange millioner, kommunen i dag bruger på vikarer, til faste medarbejdere, som er væsentligt billigere end de løst tilknyttede. 

Det vil også give medarbejderne en bedre hverdag, mener hun. Men det kræver en anden form for styring, og det er politikernes ansvar. 

- Hvis dem, der skal løse opgaven med flere ældre, bare skal løbe stærkere og stærkere, lykkes vi ikke, siger hun.

Hendes erfaring er, at der er masser af muligheder, men at der mangler ideer, overblik og udviklingskraft.

- Det har lokalpolitikere ikke historisk haft blik for. Det vil jeg gerne ændre, for det er vores ansvar at sørge for, at økonomistyringen bliver genoprettet.

Ren drift, ingen udvikling

Over årene er den politiske ledelsesopgave druknet. 

Helikopterblikket er væk, og kommuner har over en bred kam udviklet sig til rene driftsorganisationer, mener Gitte Terp Henriksen. De er reduceret til bogholdere og administratorer, og det går ikke, når det er udvikling, der er behov for. 

Særligt efter KL og regeringen i 2015 indgik aftale om det såkaldte omprioriteringsbidrag, der pålagde kommunerne at spare en procent på deres budgetter, gik kommunerne systematisk i gang med at sætte sparekataloger fra alle forvaltninger i søen, fortæller hun.

I stedet burde man efter hendes mening have taget politisk styring. For måden, man anvender sparekataloger på i budgetlægningen, er for tilfældig. 

- Der er ingen helhedstænkning i det, der lægges frem, og mange forslag er ikke ordentligt arbejdet igennem, siger hun. 

Det ved hun, fordi hun selv har bidraget til dem. Men man kan ikke løse noget ved at lukke en skole, påpeger hun. Der skal et paradigmeskifte til, og det stiller hun sig gerne i spidsen for.

Særligt vanskeligt stillet

I Odsherred er situationen så udfordret, at kommunen var blandt de 22 særligt vanskeligt stillede kommuner, der i august fik tildelt hjælp fra næste års forhøjede særtilskudspulje. Foruden 40 mio. kr. fra særtilskudspuljen, fik kommunen også ti millioner fra lånepuljen til anlægsinvesteringer. 

Efter fjernvarmeselskabet Odsherred Varmes konkurs og rekonstruktionen af Odsherred Forsyning, risikerer kommunen nu også en regning på godt 260 mio. kr. Og som en af de kommuner med den højeste andel af ældre over 80 år lurer yderligere udgifter i horisonten.  

Selvom Gitte Terp Henriksen mener, at borgerne med rette er usikre på, om kommunen bliver styret rigtigt, oplever hun ikke, at økonomistyring er noget, der optager dem. 

- Det gør det ikke, for folk kan ikke forstå det, siger hun, og det burde de sådan set heller ikke.

- Men når det ikke fungerer, sniger det sig ind ad bagdøren og bliver et problem for os alle sammen.

Selvom mange vælgere er mere optagede af de brede velfærdsområder end af økonomiske spørgsmål, kan der ifølge Bent Greve være god grund til at rejse diskussionen i en valgkamp. 

For som han siger, kan alle dem, der lover en masse, ikke nødvendigvis holde det. Så kan man bruge sit eget fokus på økonomistyring til at udfordre modkandidater, der har svært ved at redegøre for, hvordan deres forslag skal finansieres. 

- Hvis de ikke siger, hvor pengene skal komme fra, er det næppe realistisk, siger han.