Trods massiv teknologisk udvikling de seneste år går medarbejdere i 13 danske kommuner fortsat på arbejde med forældede overfaldsalarmer, der baserer sig på 2G- og 3G-netværk. 

Det viser en rundspørge, som Kommunen.dk har foretaget blandt landets 98 kommuner. 75 har svaret, og heraf oplyser 13, at de stadig benytter alarmer, der ifølge sikkerhedsfirmaet Securitas ikke længere er det sikreste valg. 

I yderste tilfælde kan det forhindre hjælpen i at  nå frem i tide i kritiske situationer, som hvis en borger er udadreagerende, eller en medarbejder føler sig forfulgt. 

Hos Securitas understreger områdechef Morten Jørgensen, at der er stor forskel på de gamle løsninger og nyere systemer baseret på 4G. 

3G-netværket er faktisk nedlagt, så overfaldsalarmerne kører kun på 2G nu, forklarer han videre. Og det er ikke godt nok. 

- Når man trykker på en overfaldsalarm på 2G, sender den et signal og en position til kontrolcentralen. Men hvis vi samtidig skal kommunikere med personen og følge dennes position – fx hvis en hjemmehjælper bliver forfulgt – så kan vi ikke følge positionen kontinuerligt. Med 4G kan vi derimod følge den hele tiden.

Af de 75 kommuner, der har svaret, oplyser 53, at de ikke længere anvender overfalds-alarmer, som kører via 2G- og 3G-netværk, mens ni ikke har kunnet give et klart svar.

Blandt de kommuner, der stadig benytter de gamle alarmer, er Herning, som råder over 260 overfaldsalarmer. Samtlige alarmer fungerer via 2G- og 3G-netværk. 

Kommunen har afvist at stille op til interview om sagen. Vi ville gerne have haft svar på,  hvorvidt kommunen selv vurderer, at dens medarbejdere er tilstrækkeligt beskyttet med den teknologi, de anvender i dag, og spurgt hvorfor de endnu ikke har skiftet til nyere alarmer. 

Førsteprioritet

Ifølge Morten Jørgensen fra Securitas er det problematisk, at nogle kommuner stadig holder fast i en teknologi, som ikke længere giver de samme muligheder for at reagere hurtigt, når medarbejdere føler sig truet. 

Han understreger, at sikkerheden altid bør være førsteprioritet:

- Når man trykker på alarmen, er situationen allerede eskaleret – man føler sig truet og har behov for assistance. Hvis signalet er forsinket, eller man er usikker på, om det kommer frem, udgør det et problem.

Overfaldsalarmer er ofte i brug blandt medarbejdere, der arbejder tæt på borgere – fx hjemmehjælpere, socialrådgivere og ansatte på bosteder. 

I de miljøer, hvor der kan opstå truende eller voldelige situationer, kan selv få sekunders forsinkelse i alarm-systemet have store konsekvenser.

- På bosteder med udadreagerende borgere er det afgørende, at hjælpen kommer hurtigt. Selv et eller to minutters forsinkelse kan være kritisk, siger Morten Jørgensen. 

Han påpeger, at teknologien bag 2G ikke kun er langsommere end nyere løsninger, men også mindre stabil og pålidelig. Derfor anbefaler Securitas, at kommunerne prioriterer at udskifte de gamle systemer – hellere før end senere.

- Som med mobiltelefoner bliver enheder langsommere og mindre pålidelige med alderen. Vi anbefaler at skifte enheder hvert fjerde-femte år, siger Morten Jørgensen.

Stort ansvar

Hos Arbejdstilsynet ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag, men understreger i en skriftlig kommentar, at det er kommunernes ansvar at sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde trygt og sikkert:

”Arbejdstilsynets udgangspunkt er, at det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde. Det er kommunernes ansvar, at de har en løsning, så det er sundt og sikkert for deres medarbejdere at gå på arbejde.”

Hvis en medarbejder kommer til skade, fordi en forældet alarm svigter, vurderer Morten Jørgensen, at ansvaret kan placeres ét sted.

- Hvis noget går grueligt galt, hvor en forældet alarm er benyttet, så bærer kommunen et stort ansvar, siger han. 

For Securitas handler det ikke kun om at opgradere teknologien – medarbejdernes følelse af sikkerhed spiller også en central rolle. Hvis tilliden til udstyret mangler, kan det have konsekvenser for arbejdsmiljøet.

- Medarbejdere skal kunne føle sig trygge ved deres udstyr. Usikkerhed om teknologien skaber utryghed, forklarer Morten.

Han peger på, at manglende tillid kan føre til, at medarbejdere simpelthen undlader at tage alarmen med sig, hvilket øger risikoen i pressede situationer:

- Hvis man ikke tror på produktet, bliver det måske liggende på kontoret. Vi anbefaler, at man tester alarmen regelmæssigt og sikrer, at alle ved, hvordan den fungerer.

Overkommelig pris

Hvis man spørger områdechefen, er der ingen gode undskyldninger for ikke at udskifte alarmerne til det bedre. For selvom prisen ofte nævnes som en barriere for udskiftninger til nyere teknologi, vurderer Securitas, at omkostningerne til nye enheder er forholdsvis beskedne sammenlignet med de mulige konsekvenser af utryghed eller svigtende sikkerhed:

- En simpel model koster ca. 1.600 kr. pr. stk., en større med flere funktioner ca. 2.600 kr. Der kan også være leasingløsninger. Men investeringen er lille i forhold til konsekvenserne af utryghed eller overfald, siger Morten Jørgensen.

Han mistænker ikke kommunerne for bevidst at spare på medarbejdernes sikkerhed:

- Det er ikke min oplevelse. Tværtimod er de indstillede på at optimere sikkerheden, når vi henvender os. 

Selvom Securitas endnu ikke har registreret tilfælde, hvor en 2G-baseret alarm har svigtet i en kritisk situation, opfordrer Morten kraftigt kommunerne til at være proaktive:

- Vi skal helst ikke vente på, at ulykken sker, før vi gør noget. Når det gælder folks sikkerhed, skal vi være proaktive og handle, før det sker.

Hans direkte anbefaling til de sidste 13 kommuner er klar:

- De skal hurtigst muligt over på ny teknologi med opdateret software, så medarbejderne kan føle sig trygge. 

Tak for henvendelsen. Hermed følger svar på de stillede spørgsmål:

Fredericia midt i udskiftning

Fredericia Kommune er en af de kommuner, der endnu benytter overfaldsalarmer, der fungerer via 2G- og 3G-netværk. 

De er lige nu i gang med en større udskiftning, hvor de moderniserer den samlede infrastruktur for sensorer og teknologiske løsninger på plejehjem, sociale institutioner og lignende enheder. For dem handler det om at fremtidssikre deres systemer og sikre høj driftssikkerhed.

Peter Vest, specialkonsulent i kommunens afdeling for digitalisering og IT, oplyser, at kommunen ikke har haft alvorlige hændelser, hvor alarmerne har svigtet, men at udskiftningen primært sker for at beholde det sådan: 

"Det er afgørende for os at sikre, at vores medarbejdere har adgang til pålidelige og effektive sikkerhedsløsninger. Overgangen til nyere teknologi er en investering i tryghed og arbejdsmiljø, og det understøtter vores generelle fokus på digitalisering og fremtidssikring af velfærdsteknologi," informerer Peter Vest i et skriftligt svar. 

Helt lavpraktisk indgår udskiftningen af overfaldsalarmerne i et samlet udbud, hvor kommunen opgraderer den teknologiske infrastruktur. I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet gennemførte de en teknisk afklaring, hvor de inviterede en bred kreds af leverandører til at bidrage med viden og input.

"Det gav os et solidt grundlag for at formulere krav og sikre, at løsningen matcher både nuværende og fremtidige behov," skriver Peter Vest og tilføjer, at kommunen forventer at have gennemført udskiftningen inden årsskiftet.