- Det er i bund og grund min mors og Ditlev Engels (tidligere administrerende direktør i Vestas, red.) fortjeneste, at økonomi ikke er noget, der skræmmer mig, men bare noget, man skal have styr på. 

Så enkelt forklarer borgmester i Rebild Kommune Jesper Greth (V) sit forhold til økonomi.

Da han stillede op til sidste kommunalvalg, var det hverken med løfter eller forventning om at rydde op i økonomien, men med en intention om at udvikle kommunen. 

Han havde dog knapt sat sig til rette i borgmesterstolen, før det stod klart for ham, at der først og fremmest var behov for afvikling. 

- Kassen var tom, likviditeten var så lav, at vi ventede på at få brev om at blive sat under administration, siger han.

Fra sin tid som topleder i det private erhvervsliv vidste han, hvor meget fokus det stjæler, når økonomien er presset. Og med sin opvækst i et hjem med styr på økonomien og tidligere direktør Ditlev Engels ‘cash is king’ i baghovedet, var han klar over, at der måtte styr på økonomien, inden han kunne se fremad.

Økonomi er (også) et politisk ansvar

Egentlig er det ikke et mål i sig selv at have styr på økonomien, mener kommunaldirektør i Helsingør Kommune Rasmus Bjerregaard. Det er en forudsætning for at kunne arbejde med det, man er sat i verden for.

- Hvis man har en god, sund økonomi og balance i budgettet, giver det ro, og det er en forudsætning for at kunne levere på kerneopgaverne, siger han.

Som forhenværende kommunaldirektør i Holbæk Kommune (2016-2023) har han selv været med til at genoprette en sejlende økonomi. Og ifølge ham har det stor betydning, hvad politikerne interesserer sig for.

- Meget starter og slutter med opmærksomhed og efterspørgsel i et byråd, siger han. 

- Hvis man bare drifter og overlader den økonomiske styring til administrationen, fungerer samspillet ikke frugtbart – så udfordrer man ikke hinanden, siger han. 

Og det er der brug for, hvis ikke der skal gå autopilot i den. 

 

Kræver benarbejde at forstå

Selv hvis den politiske interesse havde været til stede i Rebild, havde den ikke givet udslag i det, som Jesper Greth oplevede, der var behov for.  

- Det blev hurtigt tydeligt for mig, at der historisk ikke havde været politisk vilje til at træffe de nødvendige beslutninger for at skabe balance i økonomien, siger han.  

Kommunen havde betalt millioner i såkaldt tomgangsleje på tomme ældreboliger, og holdt liv i tre gamle rådhuse, som man egentlig ikke havde brug for. 

- Den kommunale økonomi er så stram, at der ikke er plads til sådan noget, siger borgmesteren.

Det væsentligste på vejen mod at få vendt udviklingen og genskabt styringen med økonomien i Rebild har for Jesper Greth været at bide sig fast i at forstå økonomien og driften.

Og det er ikke så ligetil. En kommune er langt mere kompliceret at forstå end en traditionel virksomhed, fortæller han.

Er man tilmed almindeligt byrådsmedlem med et fuldtidsarbejde ved siden af, er der ikke nødvendigvis tid til at koncentrere sig om ret meget andet end det udvalg, man sidder i. 

Jesper Greth var selv menigt byrådsmedlem, inden han blev borgmester og havde ikke dybere indsigt i, hvordan kommuners økonomi hænger sammen med, hvad de kan og skal. 

- Det kræver benarbejde at forstå det, siger han. 

Selv ved han ikke, hvordan han skulle have klaret opgaven uden sin erfaring fra erhvervslivet.

- Jeg tror, man skal overveje at uddanne og klæde byrådspolitikere bedre på, siger han.

Den ultimative politiske frihed

Selvfølgelig skal administrationen hjælpe politikerne med at forstå, hvordan kommunens økonomi fungerer, medgiver Rasmus Bjerregaard, og det mener han også, at man gør. 

- Kunne vi blive bedre? Ja, altid, siger han.

Men han mener også, at man kan diskutere, hvor indgående og detaljeret politikernes viden behøver at være. For de kan udøve væsentlig indflydelse på kommunens økonomistyring alene ved at stille de rigtige spørgsmål:

Lever vi op til vores økonomiske målsætninger? Er der udfordringer på nogle områder? Er der brug for noget andet og nyt? Hvad kan man gøre anderledes?

- Det er den ultimative frihed som politiker at kunne stille spørgsmål, siger Rasmus Bjerregaard og bemærker, at det behøver man ikke være økonom for at gøre.

Når det er sagt, er det ikke uden betydning, om der sidder et par stykker med en særlig interesse for økonomi i byrådssalen. 

- Det er da gavnligt, hvis nogen virkelig interesserer sig for det i et byråd. Den opmærksomhed er ikke uvæsentlig, siger han.

‘Trekanten’ skal fungere

Hvordan den optimale rollefordeling mellem politikere og administration ser ud, har Rasmus Bjerregaard ikke nogen formel for. 

Men overordnet mener han, at politikerne skal være kritiske og nysgerrige. Desuden skal de lave en relativt detaljeret økonomisk politik med målsætninger og pejlemærker, så administrationen til enhver tid kan vurdere, om den er på rette vej. 

Til gengæld skal administrationen have styr på sine tal, have de rigtige data, måle på det rigtige og sørge for, at overraskelserne er så små som muligt. Og så skal den efterspørge politisk udfordring, når der er brug for det. 

Der er brug for både med- og modspil, understreger han. 

- Det handler om at finde fællesmængden, hvor man gør hinandens opgave lettere at løse og være i, siger han.

Hvis ‘trekanten’, som han kalder det – altså samspillet mellem borgmester, administration og byråd fungerer, så kommer man langt.

At det er i fællesskab og respekt for hinandens forskellige roller og ansvar, man finder de gode løsninger, er Jesper Greth enig i.

- Vi lykkes kun, hvis vi løser det sammen – politikere og administration, siger han.

“Stiktossede” borgere

Trekanten har tilsyneladende fungeret i Rebild. 

I hvert fald viser det seneste årsregnskab en forbedret kassebeholdning og et bedre forhold mellem indtægter og udgifter. Det har bl.a. betydet, at man i år kan realisere flere planlagte kulturprojekter.

- Vi har samlet et team, hvor vi har formået at skabe en fælles retning, siger Jesper Greth.

Mens han har siddet for bordenden, er der hverken blevet skiftet ud i direktionen eller blandt centercheferne, og den kontinuitet betyder meget.

At der er kommet styr på økonomien betyder, at man ikke skal lave store indgreb i tide og utide, og måske endnu vigtigere, at man kan begynde at se fremad og tænke i udvikling. 

Står det til borgmesteren, skal næste år ikke bare ligne sidste år. Han ser masser af potentiale i kommunen, og er klar til at sætte sig i spidsen for at indfri det. Spørgsmålet er, om han har vælgerne bag sig.

Han møder stadig borgere, som er sure på ham.  

- Der, hvor vi har lukket skoler, er de stiktossede. Det er lige før de står med høtyve, når jeg kører ind over byskiltet, siger han.

Det var hverken sjovt eller populært at lukke skoler, fortæller han, men det var nødvendigt. 

En af skolerne havde 36 elever, og hver af dem kostede 2,5 gange mere end en elev på en mellemstor skole. Dermed endte de større skoler med at betale prisen for at holde liv i de små. 

Udover skoler har man også lukket ældrecentre og administrationsbygninger og i det hele taget tilpasset kommunens kapacitet og serviceniveauer efter, hvad der er råd til. I dag beskæftiger kommunen tæt på 200 færre medarbejdere end i 2023.

- Det har heller ikke været sjovt, siger Jesper Greth. 

Alligevel ville han ikke have gjort noget anderledes.

- Jeg har fra starten sagt, at hvis man ikke som byrådsmedlem er villig til at træffe beslutninger som er indgribende for få, men bedst for de fleste, så er vi ikke vores ansvar bevidst, siger han.

En vinder- eller tabersag?

Om man decideret kan vinde valg på god økonomistyring, er han i tvivl om. 

- Jeg ved ikke, om folk værdsætter det nok, siger han.

Ligesom mange byrådsmedlemmer, forstår borgerne det heller ikke – særligt ikke udligningssystemet, og det gør det svært at snakke om.

På kommunens hjemmeside forsøger man at gøre det kommunale budget mere forståeligt gennem spørgsmål og svar. Her kan borgere f.eks. blive klogere på, hvor stor en andel af det samlede budget, byrådet bestemmer over, hvad forskellen er på service- og anlægsbudget, og hvad den kommunale udligningsordning er.   

Sidste år afholdt man desuden i forlængelse af budgetvedtagelsen et stort borgermøde for at fortælle om de økonomiske prioriteringer og forklare, hvordan den kommunale økonomi hænger sammen. 

Kommunaldirektør Jesper Carlsen gjorde sit for at oversætte det komplicerede system til noget, de fleste kan forstå, og borgmesteren fortalte om de initiativer, byrådet havde iværksat for at få økonomien i balance. 

Bagefter kunne borgerne snakke om budgettet med repræsentanter fra de forskellige fagudvalg.

Flere kom efterfølgende hen til Jesper Greth og kvitterede for arrangementet. 

Om han ender med at blive belønnet eller straffet for de svære økonomiske beslutninger, han traf sammen med det smallest mulige flertal, vil snart vise sig.

Selv er han dog overbevist om, at de færreste synes, det er sjovt at leve i en kommune, der er i fare for at blive sat under administration, og hvor der jævnligt “sprænger bomber med besparelser”. 

Tilsyneladende er han heller ikke den eneste, der ser fremad. 

Står bedre nu

Ét af de steder, hvor kommunen for to år siden lukkede en skole, spirer nye initiativer frem. Blandt andet forsøger man at starte en friskole, fortæller borgmesteren.

Frem for at putte hele besparelsen fra lukningen i lommen, blev en del af pengene brugt til at lave en lokal udviklingsplan for, hvordan det stadig kan være et godt sted at bo og leve sit liv. Og for Jesper Greth virker det, som om den modstand, lukningen skabte, har bragt  lokalbefolkningen tættere sammen.

Den store, gamle skolebygning fungerer nu som samlingspunkt for andre aktiviteter, f.eks. badminton og arrangementer afholdt af kirken. 

- Nu er det blevet et større aktiv for dem, end da vi drev kommunal skole. De er rykket sammen og er blevet et stærkere fællesskab, siger han.

- Jeg er klar over, at det ikke har været sjovt, men i min optik tror jeg, de står bedre nu.

Det samme gør kommunen.