Overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ser ingen problemer i, at ejendomsselskabet Jeudan til en anslået værdi af 300.000 kr. stiller lokaler gratis til rådighed for hendes valgkamp i København. For det strider ikke mod reglerne; tværtimod er det snarere en normal praksis for politiske partier under valgkampe at hente gratis lokalehjælp i den private sektor.

Og netop her finder man det mest problematiske i sagen, vurderer formand for Transparency International Danmark, cand.jur. Jesper Olsen.

- Reelt er det et mørklagt område, hvor partierne lovligt kan hente støtte kontant eller som her i form af vennetjenester uden at oplyse om det, før de afleverer et regnskab ved næste ansøgning om partistøtte. Der kan gå halvandet år, og under ingen omstændigheder er der krav om, at oplysningerne kommer frem, før vælgerne står i stemmeboksen. Og det er jo dér, de har brug for at vide det, siger han.

Jesper Olsen understreger, at han intet har imod partistøtte fra private eller organisationer. 

Men de manglende krav om åbenhed forhindrer vælgerne i at tage donationer, relationer og graden af afhængighed i betragtning, når de skal sætte kryds på valgdagen.

- Det er et særligt problem i Danmark og et forhold, Europarådet gentagne gange har kritiseret os for. Oplysningspligten udløser ingen konsekvenser for et parti, siger han.

- Om Socialdemokratiet anslår værdien af gratislokaler til 300.000 kr. eller mindre, er op til dem selv, det udløser ingen repressalier. Andre lande har anderledes krav til åbenhed og støtte.

Ingen politisk vilje til forandring

Europarådskritik eller ej – krav  om  gennemsigtighed og regelsæt er der ingen politisk vilje til at støtte.

Derfor vurderer Jesper Olsen også, at Rosenkrantz-Theil-sagen dækker over lignende sager om ikke-offentliggjorte forbindelser mellem kommuner og private, politikere og virksomheder i andre ender af landet end København.

Eksempelvis afslørede Frihedsbrevet for et par år siden pengeoverførsler fra 2017 mellem Aalborg Kommune, den lokale byggematador Jesper Storgaard og Socialdemokratiets afdeling i Aalborg, mens Thomas Kastrup Larsen var borgmester. Sagen fik dog ingen juridiske konsekvenser.

- Det handler ikke kun om beløbets størrelse, men også om det principielt uetiske i at tage imod støtte fra en nuværende eller fremtidig samarbejdspartner med mange konkrete sager, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, siger Jesper Olsen og tilføjer:

- Det her handler om at forebygge. Og du holder jo heller ikke op med at børste tænder, bare fordi du har nul huller. 

Det manglende regelsæt stiller store krav til politikernes dømmekraft og almindelig sund fornuft. Det mener Jesper Olsen ikke, at Socialdemokratiet og Pernille Rosenkrantz-Theil har udvist i den aktuelle sag.

- Flere forhold er problematiske. Beløbets størrelse er i sig selv bemærkelsesværdigt, men det har uundgåeligt konsekvenser for en relation mellem politiker og privat firma, når man gør som i tilfældet her. Fordi Jeudan allerede samarbejder med Københavns Kommune på flere plan, siger han.

Som borgmesterkandidat har Pernille Rosenkrantz-Theil boligpolitik som en mærkesag, og her er Jeudan en stor spiller på det københavnske marked.

Selskabet ejer ifølge Ekstra Bladet over 200 ejendomme til en samlet værdi af omkring 35 mia. kr. i København og på Frederiksberg. Sidste år gav det virksomheden lejeindtægter for halvanden mia. kr.

Jeudan anbragt i akavet position

Jesper Olsen finder det også bemærkelsesværdigt, at aftalen om gratis valgkamplokaler er indgået på initiativ fra S og ikke fra Jeudan.

- Det stiller Jeudan i en akavet situation uanset, om de havde sagt ja eller nej. For hvad ville det have haft af konsekvenser, hvis man havde afvist ønsket? Det er ikke en rimelig situation at anbringe en ordentlig og professionelt drevet virksomhed med langvarige relationer til kommunen i, og det er en anden grund til at karakterisere sagen som problematisk, siger Transparency-formanden.

At medier nu bringer forholdet frem i offentligheden, har socialdemokraterne i hovedstaden været forberedt på, mener Jesper Olsen.

- Der er foretaget en konsekvenskalkule, og gevinsten ved de gratis lokaler vejer tungest. Vælgerne har glemt det eller er ligeglade, når de skal stemme til november, vurderer han.

Her finder man en del af forklaringen på, at sager som denne med en vis sandsynlighed dækker over et mørketal.

- I Danmark er vi mindre skeptiske overfor politikernes afhængighedsforhold, fordi vi heldigvis ikke har erfaring med udbredt korruption. Derfor er vi måske tilbøjelige til at bagatellisere sager som denne, fordi andre ting er vigtigere for os, siger han.