1. juli skulle alle kommuner være klar til at til at visitere ældre borgere til “få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb”. 

Stort set samtlige 53 kommuner, som henover sommeren deltog i en rundspørge fra Kommunen.dk, har da også fastlagt deres helhedspleje. 

Men mange steder kniber det med at finde private leverandører og dermed sikre borgerne det frie valg, som loven giver dem krav på.

Nåede det ikke 

Mens 35 kommuner bekræfter at have sørget for frit valg i helhedspleje, inden loven trådte i kraft, nåede 17 det ikke.

Der er ellers flere muligheder, de kan benytte sig af – enten i kombination eller alene:

• Udbudsmodellen, hvor de via udbud lader virksomheder byde ind på opgaven.
• Godkendelsesmodellen, hvor virksomheder, der lever op til kommunens pris- og kvalitetskrav, kan blive leverandører.
• Fritvalgsbeviset, hvor kommunen udsteder et købsbevis, som borgeren kan bruge hos en privat leverandør, vedkommende selv finder.

34 kommuner benytter eller forventer at benytte godkendelsesmodellen, 20 går med fritvalgsbeviset og 12 med udbudsmodellen. 13 af kommunerne satser på to forskellige modeller, men de resterende 40 nøjes med én.

Men selvom fritvalgsbeviset er den næstmest anvendte løsning, tyder det på, at det ikke altid er, fordi det er den foretrukne.

Må ty til nødløsning

I Assens har fritvalgsbeviset været den eneste løsning.

Hidtil har man haft godkendte private leverandører af praktisk hjælp, men ikke af personlig pleje. 

- Det har vi ikke haft i adskillige år, og da vi for mange år siden havde, drejede de nøglen om, fortæller direktør for social og sundhed Michael Bjørn.

Og fordi én og samme leverandør nu både skal kunne levere personlig pleje, praktisk hjælp, genoptræning og snart også sygepleje, er der ingen leverandører at godkende.

- Hvis vi havde bare én, som gerne ville levere til os, havde vi selvfølgelig valgt at indgå kontrakt, siger direktøren.

I stedet kan borgere, der gerne vil det, blive udstyret med et fritvalgsbevis og med det i hånden selv gå ud og finde sig en leverandør. I hvert fald i teorien.

For hvis kommunen ikke kan finde en leverandør, hvordan skal en borger så kunne?

- Måske er der en i Odense, som vil levere, siger Michael Bjørn, f.eks. hvis borgeren bor i nærheden. 

Med fritvalgsbeviset kan en virksomhed vælge at levere til bestemte borgere og sige nej til andre. 

Indgår den derimod en kontrakt med Assens Kommune, forpligter den sig til at levere til alle borgere hver dag året rundt. Så kan den ikke sige nej. Og det kan være en ulempe for en virksomhed. 

- Hvis vi har en borger på Helnæs (en halvø i den sydligste del af kommunen, red.), er det måske ikke så god forretning, siger Michael Bjørn. 

Så kan borgere se langt efter det frie valg. Og Assens er ikke alene om problemet.

Artiklen fortsætter under grafen...

Flere kommuner skriver direkte, at ingen privat leverandør ønsker opgaven. 

Det gælder f.eks. Morsø, Bornholm og Vejen. 

Andre kommuner er i kontakt med potentielle leverandører, uden at det indtil videre har ført til aftaler. 

I Varde bruger man fritvalgsbeviset, men er i dialog med tre private leverandører om, hvordan det måske i fremtiden kan blive muligt at levere helhedspleje via godkendelsesmodellen.

Mens nogle vælger at bruge fritvalgsbeviset, selvom de er klar over, at der næppe er nogen leverandører at bruge det hos, har Tønder af samme årsag valgt ikke at benytte sig af muligheden. Hvis der var leverandører, som bød sig til, ville man sandsynligvis benytte udbuds- og godkendelsesmodellerne, lyder det. 

Også i bl.a. Ringsted, Frederikshavn, Langeland og Hjørring har man måttet ty til fritvalgsbeviser.  

I Hjørring primært på grund af tidspres. Man vurderede, at det ikke var muligt at nå at gennemføre et udbud eller en godkendelsesproces på et oplyst grundlag inden 1. juli. 

Andre steder er det gået bedre. 

Skifter model

Det gælder f.eks. i Aalborg Kommune. Her har man indgået aftaler med to private leverandører, som man i forvejen brugte, fortæller vicedirektør for senior og omsorg, Ove Gerhard Jensen.

Det er dog ikke sket ved udbud, som det tidligere har været kutyme. I stedet har kommunen valgt godkendelsesmodellen, og det er der en særlig grund til. 

- Udbud er altid behæftet med firkantede regler og langvarig behandling. Det tager minimum et halvt år og gerne et år. Med de reformer, der vælter ind over os, dur det ikke – især ikke hvis der kommer ændringer, for så skal udbuddet oftest laves om, siger han.

- Vi ved allerede, at sygeplejen kommer, men den kan ikke indbygges i udbud, før vi ved hvordan. Godkendelsesmodellen er mere smidig. 

Skanderborg har også foretaget skiftet til godkendelsesmodellen, fordi der ikke har været tid til at gennemføre et udbud, mens man i Holbæk er gået en anden vej.

Her har man valgt at lave en tillægsaftale til en eksisterende aftale efter udbud, så den inkluderer de nye elementer i helhedsplejen.

Har udsat implementering 

I Brønderslev bliver helhedsplejen først implementeret fra 1. december. Som den eneste i undersøgelsen har kommunen svaret, at den ikke har fastlagt sine omsorgs- og plejeforløb, men i København er man heller ikke færdig med at udvikle de nye forløb. 

Ikke desto mindre blev opgaven til en værdi af 1,2 mia. kr. sendt i udbud. 

Udbuddet endte dog med at blive annulleret, da omfanget af spørgsmål gjorde det klart, at der var “behov for yderligere afklaring af rammerne for bevilling af helhedspleje”.

Ifølge en orientering til Sundheds- og Omsorgsudvalget i juni forventes de nye pleje- og omsorgsforløb at være klar i begyndelsen af næste år, hvor man også vil forsøge sig med et nyt udbud.

I mellemtiden har man vurderet, at de såkaldte besøgsblokke, som man siden 2012 har visiteret til, lever op til intentionerne i ældreloven.

Artiklen fortsætter under grafen...

Kommunen er da heller ikke alene om at være udfordret på it. Et system fra KMD, som flere kommuner anvender i plejen, matcher endnu ikke behovene i den nye lov, og systemopdateringen kommer først til efteråret. 

Det påvirker både tempo og planlægning og lægger til den administrative byrde.  

I det hele taget er implementeringen af helhedspleje en omfattende opgave, som både kræver organisatorisk forandring, kompetenceudvikling og teknisk understøttelse, lyder det fra Holstebro. 

Her går sikker drift og hensynet til borgere og medarbejdere forud for en hurtig udrulning, og fra Faaborg-Midtfyn lyder det, at der stadig er lang vej. 

Interessen falder hurtigt

Tilbage i Assens håber social- og sundhedsdirektør Michael Bjørn, at nogle af de små, sunde virksomheder, der hidtil har leveret rengøring for kommunen, vælger at udvide deres tilbud, så de kan fortsætte som leverandører.

Har I gjort noget for at tilvejebringe private leverandører til helhedspleje? 

- Nej, muligheden ligger åben for virksomheder til at henvende sig. Når en kommune som os er fattig på leverandører, handler det også om kommunestruktur, siger han og henviser til kommunens relativt omfangsrige areal på ca. 512 km2 og forholdsvis beskedne antal indbyggere (godt 41.000). 

Til sammenligning har Odense et areal på ca. 306 km2 og et indbyggertal på over 211.000 

- Hvis man skal have en effektiv drift, er det bedre at placere sig et sted, hvor befolkningstætheden er høj. Der er leverandører i Odense, og hvis de tænkte, at der var en forretning her, gjorde de nok noget, siger Michael Bjørn.

Gennem tiden har kommunen været i dialog med virksomheder, der har henvendt sig, men de trækker som regel hurtigt følehornene til sig igen.

- Når vi snakker betingelserne igennem, falder interessen. Jeg tror, at geografien spiller en rolle. Vi har ikke så mange steder, hvor opgaverne ligger som perler på en snor, siger Michael Bjørn. 

Minister: For tilbagelænet at sidde og vente

Allerede inden loven blev vedtaget, var ældreminister Mette Kierkgaard klar over, at det frie valg kunne blive en udfordring i nogle kommuner. 

Alligevel forventer hun, at samtlige har fået styr på det, når implementeringsperioden udløber om to år.

- Min helt umiddelbare forventning er, at det skal vi være i mål på, siger hun. 

Nok opfylder fritvalgsbeviset lovens bogstav. Men lovens intention er, at man reelt har et frit valg, understreger ældreministeren.

Og med de tiltag, der er indført for at sikre private leverandører bedre muligheder for at byde ind på opgaver i ældreplejen, mener hun også, at det er muligt. 

- For mig bliver det lidt for tilbagelænet, hvis man sidder og venter på, at der kommer nogen og banker på døren, siger hun.