På Fuglebakkevej 4a i Aarhus er hjemmeplejens nattevagter netop vendt tilbage efter nattens besøg. Den lange gang, hvor hjemmeplejen holder til, runger af godmorgen, mens dagvagterne møder ind én efter én. 

På gangen møder man foruden sosu-assistenter og hjælpere Lotte Lave. Hun har været hjemmeplejeleder for teamet på Fuglebakkevej i syv år. Hun er leder af dagholdet og tovholder for sygeplejerskerne. 

Hun møder ind 6.30, så hun både møder nattevagterne, der kommer hjem, dagvagterne, der møder ind, og aftenvagterne, inden de kører afsted om eftermiddagen.

- Det er vigtigt at være der, når dagen går i gang, for at give sparring og støtte. Det er om morgenen, jeg kan hjælpe, rammesætte og adfærdskorrigere, fortæller Lotte Lave.

Lotte Lave er en af de ledere i hjemmeplejen, som netop er tildelt en stor opgave i fremtidens ældrepleje. 1. juli trådte den nye ældrelov i kraft med helt nye krav til hjemmeplejen. Borgerne har fremover krav på helhedspleje i et sammenhængende forløb. Derudover bygger reformen på tre værdier: Selvbestemmelse til de ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og et tættere sammenspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

En bestemt type leder spiller en nøglerolle, når aftalen skal forvandle skåltaler til virkelighed. Ifølge aftaleteksten er ”en faglig og praksisnær ledelse tæt på medarbejdere og den ældre helt afgørende for den forandring, reformen indebærer.”

Formuleringen knytter sig ikke til en bestemt stilling, men faglig ledelse udføres ofte af teamledere, faglige koordinatorer og andre tovholdere, oplyser Ældreministeriet. 

- De konkrete forventninger er, at man får organiseret sig, så man kan arbejde med at skabe den fleksibilitet, kontinuitet og selvbestemmelse, som ligger i kravene til helhedsplejen, samt at visitationen er borgernær, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Men hvem er de ledere, der kender både den ældre og medarbejderne, og hvordan fører de ældrereformens ambitioner ud i livet?

Når lov skal blive til virkelighed

Lotte Lave fører an ned ad gangen, mens hun fortæller. 

Hun er uddannet sygeplejerske, men fik hurtigt i sin karriere tildelt nogle af de mere organisatoriske opgaver, hvor hun skulle sørge for, at vagtrullene passede sammen, så man altid har den rigtige mængde af fagligheder på arbejde.

 

Inde på et kontor sidder en kvinde foran en farvestrålende skærm med et stort forkromet ark. Det er ressourcekoordinatoren. Hun laver dagens køreplan.

Kolonnerne i arket inddeler sig i mange små firkanter, som fortæller, hvem der skal yde hvilken service til hvilken borger hvornår. Alligevel spotter Lotte Lave straks en uoverensstemmelse i den lyserøde kolonne, der er sygeplejerskernes. Nogle af firkanterne overlapper hinanden, og man får fornemmelsen af, at en sygeplejerske skal være to steder på én gang. ”Jeg løser det”, forsikrer ressourcekoordinatoren hende. Planen er slet ikke færdig endnu.

Morgenrunden fortsætter ind i et lokale, hvor sosu’er, sygeplejersker og en ergoterapeut sidder med deres iPads og læser dagens ruter igennem. De skal se, om der er skrevet noget siden sidst, de skal være opmærksomme på.

En sygeplejerske fortæller sin sidemand, at en borger har smidt en kollega ud i går. ”Fordi han vil have et kendt ansigt,” læser hun op fra skærmen. Hun lyder ikke overrasket.

Samlingen af medarbejdere er ikke et officielt morgenmøde, men Lotte Lave har besluttet, at alle møder ind kl. syv, så der er tid til at sidde og starte dagen sammen, og faggrupperne har tid til at snakke på tværs. På den måde husker man at få talt om de små ting.

Lotte Lave svæver over vandene og svarer på spørgsmål om vagtbytte og iPads, der ikke vil tænde, mens hun prøver at rekruttere nogle af de unge vikarer til at tage nogle flere vagter i sommerferien.

- Tit og ofte sætter jeg mig bare ind i rummet og lytter på, hvordan der bliver kommunikeret. Omtaler man borgerne respektfuldt? Bliver der brugt nogle udtryk, hvor jeg tænker, at det ikke er professionel adfærd? Vi omtaler borgerne med deres navne. Der er ikke nogen borgere, som må få øgenavne. Det er dér, forråelseskulturen kan snige sig ind, siger Lotte Lave.

Faste teams skal forebygge forråelse

Netop bekymringen for forråelse fyldte meget for aftalekredsen i forhandlingerne, fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M).

- Vi prøver at forebygge forråelse igennem de faste, tværfaglige teams. Vi ved, at tværfaglige, stærke miljøer virker godt imod forråelse. Vi skal have tillid til medarbejdernes faglighed og handlerum, siger Mette Kierkgaard.

I det hele taget lægger hun meget vægt på fagligheden og tværfagligheden som løsninger på nogle af hjemmeplejens problemer. Fremfor at følge minutplaner skal medarbejderne mestre den borgernære visitation, hvor de fra dag til dag skal vurdere, hvad borgeren har brug for.

Borgerne skal kunne sige, at de vil have lagt neglelak fremfor at komme i bad, og medarbejderne skal kunne lave en afvejning mellem borgers og pårørendes interesser, samtidig med at de foretager en faglig vurdering af, om nødvendigheden af et bad trumfer borgerens selvbestemmelse.

Det skal medarbejderne snart på kursus i.

- Medarbejderne skal starte med at være i dialog med borgeren. Det relationelle arbejde skal være rigtig stærkt. Når det er tilgangen, vil du også bedre kunne reagere på det, hvis der opstår nogle svære situationer, siger Mette Kierkgaard.

At kende borgeren

På Fuglebakkevej gør ergoterapeuten opmærksom på, at der er flere borgere, der snart skal vejes – det bliver de en gang om måneden. ”Vi venter lige med at veje ham, indtil hans kontaktperson er på arbejde igen”, siger Lotte Lave om en borger, som hun ved har det svært med nye ansigter. Vejningen var ellers en af de ydelser, der stod på hans plan i dag, men på grund af den nye ældrelov øver de sig på, at ydelserne i fremtiden ikke står minutiøst beskrevet i det forkromede ark.

Netop i dag skal hjemmeplejeteamet for første gang besøge en borger, der er visiteret efter den nye ældrelov. I arket fremviser Lotte Lave forskellen mellem en borger, der er visiteret efter den gamle ordning og den nye ældrelov.

Hidtil har normen været, at der for en borger detaljeret står beskrevet, hvad der skal ske. To minutter til personlig pleje. Ti minutter til toiletbesøg. Syv minutter til madlavning og så videre. Ved borgeren, der er visiteret til den nye ordning, står der bare ’personlig hjælp og pleje, tilberede og anrette mad’. Det er en ‘helhedspleje 2’ i det aarhusianske system.

- Tidligere har medarbejderne kunnet læse, hvad der helt præcist skal ske med borgeren i dag. Nu skal de fagligt vurdere, hvad lige præcis den her borger har brug for. Det er et stort kulturarbejde at få medarbejderne til at abstrahere fra tiden og have fokus på støttebehovet i stedet, siger Lotte Lave.

Den nye opgave

Lotte Lave oplever, at det øgede fokus på selvbestemmelse og tværfaglighed har ændret hendes opgaver som leder.

- Fagligheden spiller en større rolle i mit ledelsesrum. Jeg skal kunne drive mere faglig udvikling og være en mere faciliterende leder. 

Derudover oplever hun, at noget af fokus er flyttet væk fra økonomien og over på medarbejderne:

- Jeg lykkes ikke kun, når økonomien lykkes. Jeg lykkes også, når mine medarbejdere fagligt lykkes. Og jeg tror, at det giver arbejdsglæde, når man får en følelse af, at man lykkes i sit arbejde. Det er min opgave at opsætte rammerne på en måde, så mine medarbejdere ved, når de er lykkedes med deres nye opgave.

Spørger man Lotte Lave, om hun er enig med politikerne i, at den faglige, praksisnære ledelse er helt afgørende for ældrereformen, er svaret ja. Hun går ind for nærværende og tydelig ledelse, siger hun, men understreger samtidig, at hendes praksisnære ledelse skal foregå på et strategisk niveau. 

- Som leder skal jeg have en forståelse af, hvad for nogle borgere vi har, og deres problematikker. Men min praksisnære rolle er at oversætte for medarbejderne, hvordan ældrereformen ser ud i hverdagen, ikke at lave plejeopgaver. 

 

Gangen udenfor Lotte Laves kontor runger ikke længere af mennesker. Der er nærmest mennesketomt, efter at sosu’erne er drønet afsted med deres iPads under armen for at hjælpe bydelens ældste ud af sengen. 

Når de vender tilbage, er det tid til endnu en samling, hvor de sammen snakker om, om der er nogle borgere, de skal være ekstra opmærksomme på. En sosu-assistent leder mødet, mens Lotte Lave står nede bagved og øver sig i at stille de spørgsmål, der får medarbejdernes egne faglige overvejelser på gled.