Forventnings- og gensynsglæde ligger i luften på Viborg Rådhus. Ældreminister Mette Kierkgaard (M) er lige på trapperne, og under de store hvide trapper i det åbne velkomst-rum i rådhuset venter flere kommunale chefer. 

I et stort mødelokale er bordene arrangeret i en hestesko, der allerede er fyldt ud på nær de midterste pladser, hvor ministeren skal sidde for bord-enden sammen med Johannes Vesterby (V), formand for kommunens ældre- og aktivitetsudvalg. 

Den sagte mumlen forstummer kort, da Mette Kierkgaard kommer ind ad døren med sin ministersekretær. Der bliver både uddelt håndtryk og krammere, da det ikke blot er som minister, Mette Kierkgaard kan hilse på de kommunale direktører, chefer og ansatte, men også som tidligere kollega.  

På gangen i rådhuset husker man hende godt, og tidligere kolleger fremhæver ministerens kompetencer, sociale indignation og vilje til at få ting til at ske. Som familiechef var hun ikke bange for at tænke i alternative baner for at komme i mål, fortæller en tidligere kollega. 

Og det får hun brug for, når hun skal stå i spidsen for “den mest omfattende frisættelse af ældreområdet nogensinde”. Ikke mindst når hun og ældreområdet skal agere spydspids i regeringens store frisættelsesprojekt for kommunerne. 

Frisættelse fra vanetænkning

Viborg er en af tre kommuner, der indgik velfærdsaftaler med den forrige regering på ældreområdet. Mette Kierkgaard er derfor tilbage på sin gamle arbejdsplads for at høre om de foreløbige erfaringer, de ansatte har gjort sig under frisættelsen. 

Før præsentationen går i gang, tager Mette Kierkgaard selv ordet: 

- Det er sjovt at være tilbage på rådhuset på en ny måde, siger hun til sine tidligere kolleger, før hun falder tilbage i ministerrollen og takker for, at kommunen vil præsentere deres oplevelser for hende. 

På skift præsenterer to-tre medarbejdere fra forskellige afdelinger af kommunens ældrepleje på en storskærm deres ‘prøvehandling’ som et brud med vanetænkning og regler. 

Prøvehandlingerne er ikke kun et brud med det statslige bureaukrati og regeloverflod, men i lige så høj grad et brud med kommunens egen vanetænkning. Således er hele 80 pct. af prøvehandlingerne i Viborg faktisk uafhængige af mulighederne i frisættelsens velfærdsaftale. 

I Viborg har det handlet om fx frigørelse af personalet i hjemmeplejen fra praktiske opgaver til mere tid til de borgernære opgaver, flere digitale konsultationer, indførelse af borgernære teams, forsøg med nye visitationspraksisser inklusiv selvvisitationer samt en “Zalando-model” for bestilling af hjælpemidler. 

Essensen af de forskellige prøvehandlinger var tydelig: medarbejderne får større ansvar, mere tid til kerneopgaverne og lov til at bruge deres faglighed. 

Styrings- og ledelsesreform

Det samme billede kan Ulf Hjelmar, professor hos Vive, der har været med til at gennemføre midtvejsevalueringen af velfærdsaftalerne, genkende. 

Den øgede arbejdsglæde og energi er to af de positive elementer, som man har kunnet se på tværs af de frisatte kommuner, fortæller Ulf Hjelmar. Han hæfter sig desuden mere ved den kulturændring, velfærdsaftalerne har sat gang i, end ved de enkelte prøvehandlinger. 

- Når vi spørger ude i kommunerne, peger de ikke på de enkelte tiltag ude i hjemmeplejen og på plejecentrene som de mest nyskabende. De fremhæver de styrings- og ledelsesmæssige elementer, fortæller Ulf Hjelmar. 

- Store dele af den kommunale dokumentationsbyrde og de sædvanlige arbejdsgange og procedurer er man frisat fra, mens man samtidig har givet de lokale ledere og ansatte mere fagligt ansvar og mere tillid. Det har givet fornyet energi i arbejdet. 

Han kalder derfor først og fremmest frisættelse for en styrings- og ledelsesreform i den offentlige sektor. 

- Så man fjerner regler, og man giver faglig frihed tilbage. Det spiller rigtig godt sammen, og det skaber en masse energi i kommunerne og de forskellige områder. Det er nok en af de vigtigste læringer, vi kan tage med os indtil videre. 

Flere fortællinger om ‘frisættelse’

Ulf Hjelmar påpeger dog, at retorikken er afgørende for oplevelsen af frisættelsen: 

- Man kan sige, at det med, at staten blander sig for meget, og hele idéen med afbureaukratisering er en liberal tankegang, mens dagsordenen med større faglig tillid er en socialdemokratisk idé fra Nærhedsreformen.

På sit besøg i Viborg spørger Mette Kierkgaard også ind til, om administrationen har undersøgt, hvor mange årsværk man har sparet gennem prøvehandlingerne. Hun understreger med det samme, at frisættelsen ikke må ses som en spareøvelse, men tilføjer med et grin: 

- Det er altid smart at have gode argumenter med til finansministeren. 

I Viborg er man endnu ikke langt nok til at regne på decideret antal sparede årsværk, men det er klart, at der med mere effektive og kortere arbejdsgange og -processer vil være gevinster at hente. 

Der er dog en risiko for, at afbureaukratisering og effektiviseringer i arbejdsgange kan blive opfattet som en skjult spareøvelse, hvilket vil svække den entusiasme, der har været i kommunerne, mener Ulf Hjelmar. 

Men selvom frisættelsen ikke må ligne en spareøvelse, kan den fortsat rammes af sparekniven. 

Det må man eksempelvis erkende i Esbjerg, der er frisat på skoleområdet. Her har man blandt andet forsøgt sig med kortere skoledage, flere mindre klasser samt tolærer-ordninger. Nu skal dele af indsatsen ifølge flere medier spares væk, fordi kommunens skolevæsen præsenterede et tocifret millionunderskud og skulle spare 26,8 mio. kr. 

- Hvis det, at vi skal have regler væk og have mere faglighed for at kunne gøre det bedre for borgerne, ender med at blive til et sparekatalog i kommunerne, ender vi med en anden dagsorden, som potentielt kan ødelægge den energi, der er. Det ved kommunerne, men på den måde er det også en skrøbelig dagsorden, siger Ulf Hjelmar. 

Vertikal frihed

Selvom fokus først og fremmest retter sig mod de positive erfaringer fra de forskellige prøvehandlinger, rummer evalueringen også kritik. 

- Hvis vi virkelig skal gøre noget for at blive frisat, så skal vi også frisættes fra sundhedsloven, bemærker flere af de ansatte i ældreplejen i Viborg. 

I velfærdsaftalerne er kommunerne på ældreområdet kun frisat i forhold til serviceloven og altså ikke sundhedsloven, hvilket lægger begrænsninger. 

- Frisættelsesdagsordenen følger den kommunale, vertikale forvaltningsstruktur, og man er blevet frisat i siloer på ældre-, skole- og dagtilbudsområdet, siger Ulf Hjelmar. 

Hvis Viborg også skulle sættes fri fra sundhedsloven, ville det kræve en horisontal frisættelse og styringsform, hvor man tænker på tværs af sektorerne, forklarer Ulf Hjelmar, som peger på den kommende lov om helhedsorienterede indsatser som eksempel på horisontal styring.

Frisættelsen er stadig på forsøgsbasis. Det samme gælder prøvehandlingerne, og man skal passe på med, at forsøgene vokser sig for store, mener han. 

- Det er klart, at når man arbejder i ældreplejen og er ude hos en borger og yder personlig pleje, vil der være overlap mellem service- og sundhedsloven. Det vil være et problem, men er det frisættelsesdagsordenen, der skal løse det? Det er jeg i tvivl om. Der skal måske nogle andre redskaber til. 

- Man skal passe på med at  gøre arbejdet med velfærdsaftalerne for stort og komplekst. Man er nødt til at sætte rammerne et sted, siger han. 

Ældreområde går forrest

I sin nytårstale ved indgangen til 2022 slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at det var tid til en ny ældrelov med “klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse” og “få dokumentationskrav”, ligesom medarbejderne skulle have lov til at “bruge deres gode hoveder og varme hjerter.” 

De toner flugter med velfærdsaftalerne og Okkels-rapporten, der gav sine anbefalinger til en kommende ældrelov i september sidste år. Erfaringerne fra de første velfærds-aftaler må forventes også at skulle influere den kommende ældrelov, der kan blive den første markante lovgivning, der tager afsæt i velfærdsaftalerne. 

- Ældreområdet skal gå forrest i forhold til kommunernes frisættelse. Der er en masse timing i retorikken med den udbredte frisættelse og en ny ældrelov. Det er jo næppe i morgen, at den nye ældrelov bliver lanceret, men der er uden tvivl lagt rigtig meget prestige i det fra regeringens side, vurderer Ulf Hjelmar. 

- Meget taler for, at det kan lade sig gøre denne gang. Først og fremmest er frisættelsesdagsordenen blevet taget vældig godt imod ude i kommunerne, både blandt politikerne, forvaltningen samt de nærmeste ledere og ansatte, siger Ulf Hjelmar. 

- Samtidig er der et stort reformpres, der skal ske noget på ældreområdet. Vi har derfor nogle akutte problemer, en løsningsmodel, og vi har en flertalsregering, som gerne vil handle på denne dagsorden.