En gigantisk tillidsøvelse er under udrulning.

Med en række reformer løsner Folketinget grebet om kommunerne, men skal regeringens stort anlagte frisættelsesprojekt lykkes, må medarbejdere og ledere nødvendigvis være med, og det stiller nye krav til byrådspolitikerne.

- De skal ikke kun være borgernes ambassadør, medarbejderne skal også føle, at de har deres ryg, siger Tina Øllgaard Bentzen, lektor og forsker i tillidsbaseret ledelse og afbureaukratisering i den offentlige sektor på RUC. 

Og det betyder blandt andet, at politikerne skal handle ved ikke at handle, når de føler sig tilskyndet til at anfægte medarbejdernes faglighed og beslutningskraft. De skal fortsat blande sig, de skal bare øve sig i at gøre det på den rigtige måde, for det er ikke gratis at få en modstander i medarbejderne, fortæller lektoren, og som hun siger: 

- Kun en tåbe, frygter ikke frontlinjemedarbejderen. 

Kan lykkes med mere uden modstand

Inden Jesper Greth (V) for tre år siden blev borgmester i Rebild Kommune, var han som mangeårig leder i det private erhvervsliv vant til, at medarbejderne selv bidrog til at finde løsningerne. 

Derfor har han måske også haft nemmere end de fleste ved at træde et skridt tilbage og lade fagligheden råde i de godt tre år, kommunen har været frisat på dagtilbudsområdet. Med ham i spidsen besluttede byrådet desuden sidste år at udbrede arbejdet med kommunal frisættelse til hele kommunen. 

- At vi politikere tror, at vi ved bedst, er i min verden helt forkert. Mange gange kan vi godt lide at blande os og sætte retning, men når det er noget med faglighed, skal vi passe på, at vi ikke kommer ind og styrer for hårdt. Vi skal stole på, at medarbejderne ved bedst og nøjes med at sætte hegnspæle, siger han.

Den balance kan dog være vanskelig at finde, fortæller borgmesterkollega i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen (S). Men kommunen har allerede et forspring med sin velfærdsaftale på folkeskoleområdet - et område som borgmesteren med egne ord har “stærke holdninger” til. 

Så stærke, at det ikke altid har været lige nemt at udøve den form for tilbageholdenhed, som frisættelsen lægger op til. 

På et tidspunkt begyndte hun f.eks. at få henvendelser fra forældre, der ville høre, hvad hun ville gøre ved, at deres barn måtte vente x antal minutter på at komme hjem med bussen, efter en skole havde valgt at give elever tidligere fri - øjensynligt uden skelen til, hvordan det passede med buskøreplanen.  

Mens hun tidligere ville have taget fat i skolen for at høre, hvorfor man ikke havde styr på det, nøjedes hun med at svare forældrene og henvise til skolelederen.

- Det var ret specielt at skrive tilbage: Jeg forstår din frustration og at det ikke er holdbart for dit barn, men jeg har ikke noget med ringetider at gøre.

- I starten sker der fejl, og det skal ingen slås oven i hovedet med, for så finder de ikke på noget nyt igen. Jeg kontaktede aldrig den skoleleder, og jeg har ikke hørt noget siden, så det er nok blevet løst, siger hun. 

Det har krævet en vis tilvænning at nå dertil, og byrådet øver sig fortsat i at vide, hvornår der skal gives plads, og hvornår der er behov for tydelighed, fortæller hun. 

- Jeg skulle lære som borgmester, at det ikke betyder, at man ikke skal lave politik. Man må stadig gerne ville noget og have høje forventninger om at gøre det bedre, men beslutningerne skal ligge på den enkelte skole, siger hun.

Hendes råd til byrådskollegaerne rundt om i landet er at åbne samtalen om, hvordan de finder ud af, hvilke problemer kommunen har, og hvordan de løser dem uden at topstyre.

- Jeg vil opfordre til at tale om politisk lederskab, siger hun.

Kompleks og sjov ledelsesrolle

Den kommunalpolitiske ledelsesrolle er under forandring, konstaterer Tina Øllgaard Bentzen. 

Frem for at være idemagere og sidde sammen i et lukket rum og træffe beslutninger skal de facilitere samskabelse og invitere borgere, erhvervsliv, foreninger, medarbejdere og ledere til dialog om løsninger. Og så skal de ud på arbejdspladserne og blive klogere på den organisation, de leder. 

- Politikerne skal være nysgerrige på, hvad der sker i praksis, så de forstår, hvad der skal tages højde for, når der skal træffes svære beslutninger, siger hun. 

Det er ikke nødvendigvis det, man tænker, når man melder sig ind i kommunalpolitik, erkender hun, og det bliver en mere kompleks rolle, men det bliver ikke kedeligt, lover hun, faktisk tværtimod. Det bliver også sjovt. 

- Der, hvor det bliver fedt, er, når man kan se, at man laver bevægelsen sammen med rigtig mange andre og lykkes, siger hun.

Det skaber engagement og ejerskab - ikke mindst blandt medarbejderne, og byrådene vil opleve, at de kan gøre meget, når de ikke støder på modstand, fordi de styrer top down. 

Hvis de altså kan blive enige om det.

I valgkampens hede

For når Folketinget trækker sig, må byrådene i højere grad selv tage ansvaret for enkeltsager og konflikter. Og én ting er at udvise tillid og sammenhold, når det går godt, noget andet er at stå fast, når der sker fejl, eller nogen klager. 

- Vi ved godt, at når det går galt, så laver vi lige et tjekskema mere. Det skal vi lade være med. Vi skal tage et ansvar og sige, at vi er enige om ikke at dokumentere, siger Jesper Greth.

Spørgsmålet er, hvor godt det vil gå i valgkampens hede, for som han siger:

- Når politikere bliver pressede og gerne vil opnå valgresultater, kan det værste komme op i en. 

- Det handler om ikke at falde i gryden og minde hinanden om, at det havde vi aftalt, at vi ikke skulle, og stå på mål for beslutningen og tage ansvaret sammen.

Men når der er konflikt og en stærk opposition kan det ifølge Tina Øllgaard Bentzen være svært at have hinandens ryg, og så bliver lysten til at frisætte mindre. 

Der vil altid være enkeltpersoner som skaber opposition og får presseopmærksomhed på at “støje”, men jo flere, der vælger at forholde sig roligt og insistere på, at man skal lære af fejl, des bedre chancer har frisættelsen, påpeger hun. 

Selv vil hun især holde øje med én ting i efterårets valgkamp.

- Jeg er meget spændt på at se, hvordan man lykkes med at profilere sig, uden det bliver på bekostning af medarbejdernes tillid.