Der har længe været en politisk ambition om at få de kriminelle væk fra udsatte boligområder, hvor de skaber utryghed for de andre beboere.

For effektivt at få bugt med problemet, blev der i 2018 indgået en politisk aftale om, at boligforeningerne skulle kunne opsige både de dømte og deres familier.

Flere år senere lyder det fra boligforeninger, at det i praksis er svært.

Partier på Christiansborg meldte sig derfor søndag klar til at se på lovgivningen på ny. Både Socialdemokratiet og Liberal Alliance mener, at man skal kunne opsige et lejemål, selv om den kriminelle ikke formelt bor der.

Boligforeningerne oplever nemlig, at nogle dømte har såkaldt ukendt adresse. Det betyder, at myndighederne ikke ved, hvor vedkommende opholder sig.

I praksis bor den kriminelle dog hos sin familie, som boligforeningen ikke kan sætte ud, som loven ser ud i dag.

Det har man set en del, har Brabrand Boligforening sagt til Jyllands-Posten. Foreningen har lejemål i flere af de boligområder, der fremgår på regeringens liste over parallelsamfund.

Sådan et smuthul skal lukkes, lyder det fra Maria Durhuus (S). Hun agerer social- og boligordfører i sommerferien.

- Hvis man huser kriminelle, så har man skrevet sig ud af fællesskabet. Så vi skal have set på, hvordan man kan lukke det smuthul.

- Det kan være, at man kan tage udgangspunkt i, at vedkommende er blevet anholdt flere gange på adressen, siger hun.

Også Liberal Alliance mener, at boligforeningerne skal kunne opsige lejemålet, selv om den kriminelle ikke formelt bor på adresse. Det siger partiets boligordfører, Carl Andersen.

- Hvis man kan føre bevis for, at personen de facto bor der, så bør det være muligt at smide dem ud. Når folk bevidst omgår reglerne, så bør virkeligheden trumfe det, der står på papiret.

En anden omstændighed, der gør det svært for boligforeningerne, er, at de selv skal henvende sig til politiet for at få informationer om de dømte.

- Som det er nu, skal vi spørge politiet ind til, om der findes en sag, som er i en kategori, der kan føre til en ophævelse af lejemålet på grund af kriminalitet i lokalområdet.

- Det giver en udfordring, fordi der formentligt er sager, som vi ikke kommer til at kende til, siger Kristian Würtz, som er direktør i Brabrand Boligforening, der har afdelinger i Gellerupparken og Toveshøj

Boligforeningerne ønsker derfor, at politiet får pligt til at informere boligforeningen i sager, hvor den dømte vil kunne opsiges. Ifølge Socialdemokratiet er svaret automatisering.

- Vi er meget opsatte på, at hårdkogte kriminelle ikke skal have nogen råderet i boligområderne. Vi ser gerne, at man får automatiseret processen, sådan at boligselskaberne får besked, siger Maria Durhuus.

LA er mere forbeholden.

- Politiet har rigtig mange opgaver i forvejen, og det her vil kunne kræve ekstra ressourcer, så vi har ikke lagt os fast på, hvordan det skal skrues sammen, siger Carl Andersen.

Andre partier - herunder Dansk Folkeparti - har tidligere meldt ud, at de vil have set på lovgivningen på området.