To år efter Putin invaderede Ukraine, har hverdagen efterhånden meldt sig, og med den har KL og regeringen lagt op til “en normalisering” af udgiftsstyringen for indsatsen for de fordrevne ukrainere. 

Det kan lyde harmløst, men beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V) er bekymret for, at en normalisering sender udgifterne over i kommunernes serviceramme. 

Hvis de gør det, vil fx Københavns Kommune have svært ved at holde sig indenfor servicerammen, da udgifterne til at finde passende boliger til de fordrevne ukrainere er særligt dyr i hovedstaden. 

- Udfordringen med at finde indkvartering er ikke blevet mindre, snarere tværtimod. Vi har ikke mange billige boliger, og dem vi har, er der kamp om. 25 pct. af alle hjemløse bor i København, og dem skal vi også finde bolig til, fortæller Jens-Kristian Lütken. 

Det kan i yderste konsekvens betyde, at man i København til sommeren igen må indkvartere flygtninge på hotelværelser, fordi man ikke har boliger til de fordrevne ukrainere, kommunen får anvist. 

Når der samtidig er lagt op til en normalisering af udgiftstyringen, som det lyder i økonomiaftalen, kan netop den type af indkvartering komme til at ramme tungt i rammebudgettet. 

- Problemet er ikke så meget pengene, hvor vi langt fra er blevet kompenseret for vores udgifter, det accepterer vi. Problemet er at finde pengene indenfor vores serviceramme, siger Jens-Kristian Lütken.

- Det er jo urimeligt, at vi får stillet en opgave, hvor vi ikke må bruge de penge, det koster. I yderste konsekvens kan det betyde, at vi må spare på både velfærden og vores indsats for ukrainerne.  

Kan udfordre opbakningen

Jens-Kristian Lütken er bekymret for, at de store opbakning til hjælpeindsatsen for ukrainerne kan blive udfordret, hvis udgifterne bliver en del af servicerammen. 

- Opbakningen til Ukraine er overstrømmende, men hvis man pludselig oplever nedskæringer i ens børns dagsinstitution og folkeskole på grund af Ukraine-hjælpen, kan jeg være bekymret for, at dele af opbakningen vil svinde. 

Derudover mener Jens-Kristian Lütken, at den konkrete indsats for de fordrevne ukrainere kan blive udfordret.

- Vi har lavet nogle beregninger på, hvor vi kan spare, og det er meget begrænset i forhold til fx indkvartering. Man kan godt rykke flere sammen på færre kvadratmeter, men så risikerer man, at det potentielle konfliktniveau stiger. Det tror jeg, vi alle også kender for os selv.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere udtalt, at “Ukraine kommer før alle mulige andre diskussioner”, ligesom hun ifølge Financial Times også har gjort det klart, at Europa skal være klar til at spare på blandt andet velfærd for at finansiere militæroprustning og -støtte til Ukraine.

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren understreger dog, at det ikke er et spørgsmål om penge fra staten. Kommunen har selv pengene, men det kræver at man får lov til at bruge dem. 

- Det er jo endnu sværere at forklare borgerne, hvis vi skal skære ned, at det ikke er fordi, vi ikke har pengene, men fordi vi ikke kan få lov til at bruge dem. Det er jo helt forkert, hvis vi får stillet en opgave, men ikke må bruge pengene, der kræver, siger Jens-Kristian Lütken. 

Succes med jobindsats

Modtagelsen af fordrevne ukrainere har ellers generelt været en succeshistorie for de danske kommuner, hvor i alt 41.324 er blevet visiteret til boligplacering i de danske kommuner, og man har modtaget 48.626 ansøgninger efter særloven.

Københavns Kommune er blevet visiteret til flest, 3.906, efterfulgt af Aarhus (2.279) og Aalborg (1.591). Kommuner som Viborg (1.169), Næstved (587), Guldborgsund (428) og Holbæk (500) er desuden visiteret til særligt mange fordrevne ukrainere i forhold til kommunernes størrelse. 

Det er i høj grad kommunerne, der har stået for at finde boliger til de mange flygtninge, ligesom kommunerne har spillet en vigtig rolle i at formidle arbejde til ukrainerne. Netop det markante fokus på job, har været med til at skabe gode forudsætninger for ukrainerne, vurderer Klaus H. Nielsen, Områdechef for Arbejdsmarked i Billund Kommune.

- Der har meget tidligt været fokus på arbejde i stedet for, at de skulle sidde i en venteposition. Vi har talt med dem om, hvad de kan og ønsker og derefter taget dem i hånden og vist, hvor og hvordan de skulle tage kontakt til virksomhederne ud fra de kompetencer, de har med i bagagen. 

Næsten fire ud af fem fordrevne ukrainere, der gerne vil i arbejde, har i dag fået et job – i alt flere end 11.000, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Billund er 85 ud af 87 jobparate ukrainere kommet i arbejde, og Klaus H. Nielsen er glad og stolt af kommunens indsats. 

- Den interne koordinering har været god. Vi har hurtigt fået styr på bolig, børnepasning og hele situationen rundt om fx en mor og et barn, så man hurtigt har kunnet fokusere på arbejde.

Han understreger, at man i kommunen også har været begunstiget af, at mange virksomheder gerne ville hjælpe. En virksomhed ringede ligefrem til Klaus H. Nielsen og sagde, at de egentlig ikke havde ledige stillinger, men hvis det var, skulle de nok finde en løsning. 

- Det har jeg alligevel aldrig oplevet, at virksomheder ringer til jobcentret, ikke fordi de mangler hænder, men fordi de vil hjælpe, siger han. 

Gevinst på kort og lang sigt

At det er blevet hverdag i kommunerne er dog flere steder en positiv ting, og ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet, er seks ud af ti ukrainere bosat i Danmark interesseret i at blive i landet, selvom deres hjemland skulle blive trygt at rejse hjem til igen.

- Idéen om at komme hjem og bygge landet op er det gennemgående, vi hører. Flere er dog begyndt at give udtryk for, at de kan se en fremtid i Danmark, fortæller borgmester i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen (V). 

Det giver derfor også nogle tanker i de kommuner, hvor man har været særligt glade for at modtage ukrainere. 

- Vi har kontinuerligt haft mangel på arbejdskraft, og ukrainerne har været interesserede i at skulle arbejde fra dag et af. Hvis du spørger nede på fx Himmerland Resort, vil de nok ligefrem sige, at den største udfordring, vi står med lige nu, er den dag, de måske rejser hjem. 

Selvom ukrainerne både har været en gevinst for virksomhederne i kommunen og for kommunens indbyggertal, ønsker borgmesteren ikke at gisne om, hvorvidt en del af de fordrevne ukrainere ønsker at blive i kommunen på længere sigt. 

- Selvom vi får en kæmpe udfordring, den dag vores ukrainske flygtninge flytter hjem, vil jeg ikke gøre noget for at bremse det. Vi skal skabe det bedst mulige samfund og hverdag i Ukraine, og så vil jeg ikke tænke mere over det. 

- Vi har tidligere haft mange boende fra Polen, men de er næsten alle taget hjem igen, fordi forholdene er blevet bedre i hjemlandet. Det samme har været gældende for de baltiske lande og Rumænien. Når forholdene igen er gode, vil mange rykke hjem igen, det er kun naturligt.