Forventningerne til ældrereformen er talrige, og hvis det indimellem føles, som om alles øjne er rettet mod ældreområdet, er der måske noget om det. 

Ikke mindst i forhold til efterårets valg til by- og regionsråd. 

At det optager mange, hvordan de gode intentioner bliver omsat til højere kvalitet for landets ældre, antyder en Voxmeter-måling foretaget for Momentum i foråret. 

Den viste, at ældrepleje og sundhed står øverst på listen over emner, der afgør, hvor vælgerne sætter deres kryds til kommunalvalget.

Mange står da også på tæer for at kigge kommunerne over skulderen og følge den omkalfatring af ældreområdet, som reformen har stillet dem i udsigt.

Frygter spareøvelse

Danske Ældreråd er eksempelvis særligt opmærksom på forebyggelse.  

Med afskaffelsen af de obligatoriske forebyggende hjemmebesøg er det nu op til hver enkelt kommune at beslutte, hvordan den vil arbejde med forebyggelse i ældreplejen.

Og det forventer ældreminister Mette Kierkgaard (M), at de er i gang med at tage stilling til. 

- Man skal være nysgerrig på, hvordan man vil arbejde med forebyggelse. Det er et eksempel på, hvad jeg mener med at stoppe op og give sig tid til forandring og udvikling, siger hun.

Men det er ikke uden en vis bekymring, at Danske Ældreråd følger processen.

- Vi er rent ud sagt bange for, at det nogle steder bliver en spareøvelse, siger formand Inger Møller Nielsen.

Hun frygter, at sårbare grupper bliver overset, hvis kommunerne ikke sørger for forebyggelse på flere niveauer. 

Det er f.eks. bedst for alle, hvis man kan nå at hjælpe en ensom ældre ind i et fællesskab, inden det ender med en depression. Og det kan være svært, erkender hun.

- Det er det allersværeste område, og hvis man taber nogen, koster det kassen, så det betaler sig at investere i det. 

Kvalitet koster

I spørgsmål om økonomi er ældreministeren meget tydelig:

- Jeg har en forventning om, at man prioriterer kvalitetsarbejdet, men også at man prioriterer økonomien til det, understreger hun. 

I de seneste års økonomiaftaler er der sat penge af til det stigende antal ældre, og derudover kan kommunerne se frem til en ekstra milliard årligt til ældreområdet, når reformen er fuldt indfaset. 

Det skulle gerne afspejle sig i kommunernes årsregnskaber, også selvom pengene tilføres via bloktilskuddet, bemærker Mette Kierkgaard.

- I økonomiaftalerne gav vi hånd på, at de penge, vi afsatte til ældreformen, bliver prioriteret i kommunerne, men jeg forventer selvfølgelig også, at man så prioriterer det, vi har aftalt, siger hun.

Og så regner hun selvfølgelig med, at de kan visitere til de rummelige omsorgs- og plejeforløb, som helhedsplejen forpligter dem til.

- Helt konkret forventer jeg, at man er i gang med at konsolidere organiseringen omkring helhedsplejen bl.a. i forhold til kompetenceudvikling. Det er meget mere relationelt, tværfagligt arbejde, siger hun.

Det stiller også nye krav til lederrollen. 

- Lederopgaven er noget andet end at klæde en medarbejder på til at kunne sin køreliste. Nu sidder man som leder i et team og faciliterer en relevant, faglig drøftelse af de steder, hvor det er vanskeligt, siger Mette Kierkgaard.

Men selvom kommunerne har travlt med at udrulle faste teams, organisere helhedspleje og opkvalificere medarbejdere, må de ikke glemme, at frisættelsen også handler om at forandre kulturen og tænke nyt. 

Det skal man også give sig tid til, understreger ministeren. 

- Jeg forventer, at man bruger tid på at tænke ud af boksen, siger hun.

Ministerens kvalitetsmål

Hvordan kommunerne helt præcist skal holdes op på, om de leverer det lovede kvalitetsløft, ligger endnu ikke fast. 

Sikkert er det dog, at den kommende plejeoversigt, som er en videreudvikling af den tidligere plejehjemsoversigt, bliver et vigtigt redskab. Den skal efter planen være færdig i december.

Hvilke specifikke indikatorer, kvaliteten skal vurderes ud fra, arbejdes der stadig på. Ifølge ældreministeren vil det dog være relevant at vide, hvor mange og hvilke typer af medarbejdere og faggrupper der indgår i de faste teams, og hvor mange forskellige medarbejdere borgere mødes af.

Ældreministeren vil også følge kvalitetsarbejdet gennem det, hun kalder temperaturmålinger:

De næste par år vil tusind repræsentanter for medarbejdere, ældre og pårørende hvert halve år blive spurgt om deres erfaringer i relation til relevante kvalitetsparametre. 

Målingerne skal være med til at afdække mønstre i, hvor det er svært at lykkes, og hvor man synes, man lykkes godt. Forhåbningen er, at det både vil give kommuner og private leverandører en fornemmelse af, hvor de ikke er i mål med den faglige udvikling, og hvor de måske skal tænke anderledes.

Den første måling, som foretages af Institut for Vilde Problemer (Invi), finder sted i december.

Også brugertilfredshedsundersøgelser i hjemmeplejen og på plejehjem skal være med til at give en pejling af, hvordan borgerne oplever plejen, og efter henholdsvis tre og fem år evalueres selve reformen.

Rejsehold klar til at rykke ud

Ældre Sagen har også meldt ud, at den vil følge implementeringen tæt for at se, om der kommer forbedringer.

“Vi har lokalafdelinger i alle kommuner og vil derigennem holde skarpt øje med kommunerne,” lød det sidste år i en pressemeddelelse. 

I oktober kritiserede direktør Bjarne Hastrup over for Kommunen.dk ældreloven for at indeholde for få krav og for mange hensigtserklæringer.

Han mente, at kravene om helhedspleje og kontinuitet i hjemmeplejen lignede en gratis omgang, når der ikke samtidig blev stillet specifikke krav til, hvor mange forskellige hjemmeplejere der må komme i et hjem. 

Nu forventer han, at kommunerne udnytter muligheden for at skabe arbejdspladser med arbejdsglæde og en ældrepleje, der giver livsglæde og selvbestemmelse.

Og Ældre Sagen hjælper gerne til, forsikrer Bjarne Hastrup.

- Vi har 215 lokalafdelinger, som får uddannelse og opkvalificering, så de kan gå i frugtbar dialog med kommunerne. Og vi har oprettet et rejsehold, der kan rykke ud, hvor der er brug for det, siger han.

Brug for forventningsafstemning

Danske Ældreråd er også optaget af, at ældre får større selvbestemmelse. 

Men de skal vide, hvad de selv kan bestemme, for der bliver ikke frit valg på alle hylder, pointerer formand Inger Møller Nielsen. Derfor er der behov for klare linjer.

- En forventningsafstemning om, hvad den enkelte borger kan få, er hundevigtig – også over for de pårørende, siger hun.

For nogle ældre kan det være stressende, når en medarbejder kommer og siger, at der skal vaskes gulve. Og det er heller ikke sikkert, at det er det mest relevante for den enkelte, påpeger Inger Møller Nielsen.

- Hvis borgeren hellere vil gå en tur end at få gjort rent på sit badeværelse, har vi store forventninger til, at man efterkommer det, siger hun. 

Hun mener, at det er positivt, at langt de fleste kommuner er i gang med at etablere faste teams. Men hvis det skal virke, peger hun – ligesom ældreministeren – på, at medarbejderne må klædes fagligt på til den nye måde at arbejde på. 

- Det er måske en større omvæltning for hjælperne end for borgere. De har ikke været vant til at komme ind og spørge: ‘Hvad kan jeg bedst gøre for dig i dag?’, siger hun.

Hun hører fra ældreråd rundt omkring i landet, at især det med tværfagligheden er vanskeligt. 

- Det er svært at rykke faggrupper ud over deres egen faglighed. Man skal rykke sig derhen, hvor ergoterapeuten tager skraldespanden med ud, når vedkommende alligevel er der, siger hun. 

Men det er en svær øvelse, der koster kræfter.

- Der skal ske et skred på det område. Det vigtigste er måske, at det bliver italesat, at det er sådan, det skal være, siger hun. 

Mere end tomme ord

Når Anders Winnerskjold (S) taler med borgere og medarbejdere på ældreområdet om deres forventninger til ældre-reformen, er det især to ting, der går igen:

Ønsket om flere kendte ansigter i hjemmet og frihed til at foretage et professionelt, fagligt skøn.

Som formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ansvar for ældreområdet er han i den grad bevidst om, at det er en stor omstilling, kommunerne er i gang med. 

- Det kræver masser af ledelse – både politisk og administrativt og ude hos den enkelte teamkoordinator. 

Alle skal gøre noget andet, end de plejer, konstaterer han, og det bliver svært at aflære det, man har øvet sig på i mange år, og tillære sig noget nyt.

Den største udfordring er dog rekruttering. Det er svært at have fast personale, hvis man ikke har så meget, bemærker han.

Han er dog fortrøstningsfuld, for selvom reformen ikke i sig selv løser rekrutteringsudfordringen, kan den måske bidrage til det. Den har i hvert fald forbedret betingelserne, mener han. 

- Forhåbentlig er der nogen, der ser, at det er fedt, at vi arbejder på en ny måde – at det er meningsfuldt at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor man har tid til at prioritere, siger han.

- Jeg synes, det er en god ældrereform med mange gode elementer, og jeg er positivt stemt over for intentionerne. Nu skal vi sikre, at det ikke bare er tomme ord.