Vi lever i et land med repræsentativt demokrati. Derfor er det paradoksalt, at vores lokaldemokrati reelt ikke er videre repræsentativt. Især ikke i forhold til alderssammensætning. Gennemsnitsalderen i byrådene ligger på omkring 55 år, og det er et demokratisk problem, når nogle grupper er underrepræsenterede i politik, for der er ganske enkelt nogle dagsordener, der ikke aktualiseres i tilsvarende grad.

Selvfølgelig ved mine ældre kolleger en masse, idet de for eksempel har mere erhvervserfaring end unge. Vi er til gengæld eksperter i det at være unge.

Det er det, vi kan bidrage med i lokalpolitik. Det er det, vi skal bidrage med, hvis lokalområdernes fremtid skal være attraktiv for kommende generationer.

Når vi ude i kommunerne har etablerede handicap- og ældreråd og i visse kommuner et ungeråd, er det netop fordi, vi politikere ikke kan være eksperter i alt. Netop derfor er det så vigtigt, at vi er forskellige og repræsentative for befolkningen. En overrepræsentation af ældre er kritisk. 

Stigende behov for unge kandidater

Når størstedelen af byrådspolitikerne ude i kommunerne er ældre, bliver det ganske enkelt deres dagsorden, der italesættes og arbejdes ud fra.

Behovet for unge repræsentanter i byrådene bliver stadigt større. For i takt med en demografisk udvikling, hvor vi – heldigvis – bliver ældre, og hvor der kommer færre børn og unge til, vil den ældre målgruppe blive mere interessant for politikerne, både fordi deres behov bliver lettere at få øje på, og fordi der bliver stadig flere stemmer at hente i det ældre segment. Vi risikerer dermed som ung målgruppe at blive irrelevante, og ganske enkelt overhørt. Især når vi som nu mangler repræsentanter til at råbe højt og arbejde for vores interesser.

Derfor har vi brug for flere unge i lokalpolitik.

Selvfølgelig kan unge være politikere

Nogen skal tage de første skridt og vise, at byrådssalen ikke kun er for forældre og bedsteforældre. De skal inspirere andre unge. Vi skal i første omgang have flere unge kandidater og byrådsmedlemmer. En forudsætning for det er, at vi accepterer, at unge ikke  kan det samme som ældre politikere. Unge politikere skal vælges for deres indsigt i unges  liv. Vi har ikke noget langt cv. Det er ikke det, vi skal vælges på. Og det er ikke sikkert, vi kan sidde en hel valgperiode på fire år, for når man er ung, kan eksempelvis studier gøre det nødvendigt at flytte til en anden kommune.

Vi skal italesætte, hvorfor unge er relevante i lokalpolitik, så vi ikke ser det at være ung og lokalpolitiker som et modsætningsforhold. 

Første skridt bliver at acceptere, at unge ikke skal kunne det samme som de ældre byrådsmedlemmer, for ellers bibeholdes forestillingen om, at den politiske arena bør være reserveret til de erfarne, der har vist deres værd, og det er skadeligt for vores demokrati.

Jonas Haase var med sine 18 år og 22 dage den yngste kandidat, der blev valgt ved KV17.