Byrådsmedlemmer er omkring ti år ældre end den befolkning, de repræsenterer. De valgte lokalpolitikere var 51,4 år i gennemsnit ved valget i 2017 mod 41,7 år blandt samtlige danskere.

Derfor kan der være brug for flere unge i kommunalpolitik, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra SDU.

- Hvis man mener, byrådene skal afspejle befolkningen, så er der brug for flere unge. For når de fleste politikere er over 40 år, så mangler der jo nogen til at stikke fingeren i jorden og høre, hvad de unge borgere har på hjerte.

Ulrik Kjær forklarer, at der ikke findes specielt meget forskning på området, og at det derfor er svært at vide præcist, hvad de unge politikere gør anderledes end de ældre.

- Men jo bredere en kommunalbestyrelse er sammensat, jo bedre er det. Det er ligesom, når man gerne vil have, at der skal være politikere af begge køn, og at der skal være nogle, der bor forskellige steder i kommunen, og som arbejder i forskellige erhverv.

Ved kommunalvalget i 2017 blev der valgt 65 politikere, som var 24 år eller yngre. 17 af dem var 20 år eller yngre.

Unge fokuserer på børn og fritid
Selvom der ikke er meget forskning, har Ulrik Kjær under talrige besøg i kommunerne lagt mærke til nogle ting, der går igen.

- Unge har en tendens til at ville bruge flere penge på fritidsaktiviteter og faciliteter, og så vil de fx investere mere i børnepasning end i ældrepleje. Men forskellen mellem de unges og ældres holdninger bliver tit slebet ned, fordi unge har et stærkt tilhørsforhold til deres parti, og det farver dem, siger kommunalforskeren.

Han mener, der kan være et mønster i, at de unge politikere fokuserer på de ting, de møder i deres hverdag - heriblandt kultur og fritid.

- Det kan måske skyldes, at det er et område, hvor det er nemmere at skabe forandring på kortere tid og for færre penge, end det er på for eksempel velfærdsområdet. De unge vil gerne sætte fingeraftryk i kommunen, og det kan de gøre med eksempelvis en skaterpark eller en ny hal for relativt få penge, siger han og fortsætter:

- Det er ikke nødvendigvis, fordi de unge er utålmodige, men de kommer med en ung energi og vil gerne gøre en forskel forholdsvist hurtigt.

Rollemodeller virker
Hvis der skal flere unge ind i politik, så er det vigtigt, at der er stærke forbilleder. Ulrik Kjær nævner Christina Krzyrosiak Hansen (S), der blev borgmester i Holbæk som 24-årig, som et eksempel.

- Mange unge ser ikke sig selv som kompetente eller gamle nok til at blive politiker. Der kan man få brug for rollemodeller, som klarer sig godt. Christina Krzyrosiak Hansen er et eksempel, som kan være med til at rykke opfattelsen af, hvordan en kommunalpolitiker ser ud. Det kan være, andre unge tænker, at når hun kan klare det, så kan jeg nok også, siger Ulrik Kjær.

Men de ældre byrådsmedlemmer kan også gøre en forskel, hvis de ønsker flere unge kolleger. 

- Det er ikke altid sjovt at være den eneste unge. En ung vil overveje:, hvem skal jeg sidde med 15 til 20 timer om ugen af mit liv. Hvis det kun er folk over de 50 år, kan det være, man tænker, at det ikke lyder sjovt, siger han. 

- Partierne skal tænke på, hvordan må det være for den nye unge, der kommer ind. Kan vi gøre noget for at gøre det mere attraktivt? Er vores humor for eksempel baseret på, at vi alle er over 50, og hvordan er vores sociale omgangsformer? De ældre kan nemlig blive blinde for, hvor ekskluderende de kan være i det, de taler om, siger Ulrik Kjær.