KV09 var det første valg efter strukturreformen, hvilket gav særligt mange magtkampe i den efterfølgende konstitueringsproces. Det førte til aftaler, der blev brudt, byrådsmedlemmer, der skiftede parti, og borgere, der følte sig snydt af politikerne. Konstitueringsprocesserne i 2009 blev derfor mødt af både intern og ekstern kritik og gav anledning til at genoverveje proceduren.

KL og Indenrigsministeriet gennemførte en spørgeundersøgelse blandt kommunerne for at at undersøge omfanget af problemet. Undersøgelse viste, at der i 12 kommuner blev udmeldt mere end én konstitueringsaftale, mens der i otte kommuner var byrådsmedlemmer, der skiftede parti eller endte med at indgå i anden konstitueringsaftale end med det parti, de var valgt ind for. I fem af disse kommuner betød det, at magten skiftede hænder.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at konstitueringen foregik på ordentlig vis i langt de fleste kommuner, og det er vigtigt, at man ikke lader enkeltsager overskygge dette, mener Roger Buch, forskningslektor hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Der er altid to-tre-fire steder, hvor det går vildt for sig. Det ændrer dog ikke på, at det foregår på ordentlig vis i 95 pct. af kommunerne. Problemet er i virkeligheden begrænset. 2009 var usædvanlig, fordi der var mange, der havde haft en ledende position i deres tidligere kommune, men som nu skulle kæmpe om magten i en ny, sammenlagt kommune efter reformen, siger Roger Buch.

Reformforslag skudt ned

I KL og Indenrigsministeriets rapport fra 2012 gennemgik man desuden en række forslag til, hvordan man kunne sikre, at konstitueringsprocessen gled nemmere og ledte til færre frustrerede borgere. Blandt forslagene var fx at indføre direkte borgmestervalg, afkorte konstitueringsperioden, give partierne mulighed for at udpege nye medlemmer i stedet for dem, der forlader listerne, eller at gøre den første konstitueringsaftale juridisk bindende.

Rapporten skyder dog de ellers velmenende forslag ned: direkte borgmestervalg kunne føre til en borgmester uden et flertal bag sig i fire år, de steder, hvor der blev udmeldt flere konstitueringer, var de første aftaler typisk meldt ud hurtigt, hvorfor det ikke nytter at give kommunalbestyrelsen kortere tid til processen, ligesom en juridisk bindende aftale vil gå imod princippet om, at det enkelte byrådsmedlem kun er bundet af sin overbevisning.

Også Roger Buch mener, at ændringer blot vil føre til nye problemer:

- Man kan ikke lovgive sig ud af det. Politikerne ejer deres mandat, som de har fået af vælgerne. Hvis mandatet er bundet til partiet eller borgmesteren, vil det give enormt meget magt til borgmesteren eller partiforeningen, og hvor demokratisk er det, når så få i dag er medlem af et politisk parti?

Fordeling af magt, ikke politik

Daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og daværende KL-formand Jan Trøjborg (S) ønskede ikke at presse et nyt regelsæt ned over kommunerne. De opfordrede i stedet kommunerne til at vedtage et kodeks for god skik, hvilket Roger Buch ikke giver meget for.

- Det er en parodi og en illusion, at et kodeks vil kunne løse noget, og det er da heller ikke noget, kommunerne har taget til sig. Når det handler om magt, prestige og penge, betyder et kodeks ikke noget, siger han.

Han påpeger dog, at konstitueringsprocessen kun spiller en ringe rolle for det politiske indhold for den kommende periode, og at den primært handler om magt, prestige og penge. En hektisk konstitueringfase er derfor heller ikke ensbetydende med, at byrådet er dømt til fire år med dårlig stemning, ligesom et fredeligt forløb ikke er en garanti for fire fredelige år.