Københavns Kommune har givet grønt lys til bygge kommunens første ‘ukrainerby’, en pavillionby til 330 ukrainske krigsflygtninge, der kan koste i omegnen af 71 mio. kr. Samtidig planlægger kommunen yderligere ‘ukrainerbyer’, der skal huse endnu 2.000 ukrainere.  

Det besluttede borgerrepræsentationen enstemmigt torsdag den 7. april. 

Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütke (V), fortæller til Kommunen.dk, at det er nødvendigt at bygge byen, da man er løbet tør for plads i kommunens andre bygninger. 

Og med udsigten til, at flere ukrainske flygtninge kommer til kommunen har man nu valgt at sætte gang i planlægningen af byggeriet af boliger, der skal huse i alt 2.330 ukrainere. 

- København og Frederiksberg har nok den største udfordring med at indkvartere flygtninge, da boligmarkedet her er mest presset. Samtidig skal vi også tage imod flere flygtninge, fordi vi er hovedstadskommune. Vi er ekstra udfordrede. 

- Andre kommuner har nok ledige huse, lejligheder og bygninger man kan udnytte. Vi kan ikke tage mere i brug. Vi er nødt til at etablere mere kapacitet, siger Jens-Kristian Lütken.

Overvejer også indkvartering til søs

På et pressemøde den 1. april oplyste Regeringen, at man forventer, at der er brug for en ny fordelingsnøgle, når man beslutter hvor mange flygtninge hver kommune skal tage imod. 

Den nuværende nøgle giver Københavns Kommune pligt til at modtage op mod 6.000 ukrainere. Men med udsigten til en ny nøgle kan København se frem til at skulle tage imod op mod 10-11.000 ukrainere. 

Kommunen, der i dag huser omkring 1.000 flygtninge, har indtil nu løst indkvarteringen ved blandt andet at tage plejehjem i brug og indgå aftaler med hotelkæder.

- Hvis der kommer mellem 10.000 og 11.000, så er vi nødt til at etablere mere bebyggelse. Det vil betyde flere ukrainerbyer. Det er en stor udfordring at finde pladsen. Det er den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig, og det skal Københavns Kommune selvfølgelig være med til at løse. 

- Derfor har vi også andre muligheder såsom hotelskibe eller leje krydstogtskibe i overvejelserne, siger Jens-Kristian Lütken.

Tidligere grund til gasværk 

Pavillionbyen vil blive bygget på grunden, hvor det nedlagte Sundby Gasværk lå. Grunden er forurenet med tjære, cyanid, tungmetaller, olie og toluen, har Region Hovedstaden tidligere oplyst. 

Til TV2 Lorry har lektor i jord- og grundvandsforurening ved DTU, Mette Martina Broholm, forklaret, at det godt kan lade sig gøre, at bygge på grunden. Det er dog nødvendigt at tage forholdsregler, forklarer hun. 

Det kan blandt andet gøres ved fjerne det øverste lag jord, lægge ny jord og undgå “afdampning til indeklima”. 

Jens-Kristian Lütken mener ligeledes, at det kan lade sig gøre at bygge på grunden. 

- Vi har en grund her og den er oplagt. Der er ikke noget i vejen for at etablere pavillionbebyggelse. Det er ikke en forhindring, siger han til Kommunen.dk og henviser til, at projektet skal godkendes før byggeriet går i gang.

De relevante sikkerheds- og miljøgodkendelser forventes at være på plads i løbet af uge 15, fremgår det af sagsfremstillingen. 

Bemanding af byerne

Ukrainerbyen der skal bygges på Amager Strandvej og huse 330 flygtninge vil også have en daginstitution til de ukrainske børn. Det betyder, at der også skal findes personale til at bemande byen.

En problemstilling som KL’s formand Martin Damm (V) mener er en udfordring for kommunerne. 

– Der er ikke ledigt personale til ‘ukrainerbyerne’. Der er simpelthen ikke hænder nok, og i forvejen er vi udfordret af mangel på hænder i vores dagtilbud, skoler, Borgerservice og så videre. Derfor er der netop brug for fleksible rammer. Man kunne for eksempel forestille sig, at ukrainske lærere, pædagoger og forældre eksempelvis kan stå for undervisning og pasning, siger Martin Damm i en pressemeddelelse. 

I København forestiller man sig også at gå den vej. Jens-Kristian Lütken fortæller, at det i høj grad skal være ukrainere, der selv skal bemande byerne. 

- Ukrainerne har et stort ønske om at hjælpe. Samtidig skal de også hjem igen, og dagtilbud og skole skal efter planen foregå på ukrainsk. Derfor giver det mening, at det også i høj grad er dem der bemander byerne. Det giver også mening for ikke at presse velfærdssamfundet, hvor der i forvejen er udfordringer med at skaffe personale. 

Jens-Kristian Lütken fortæller, at det ikke kun er en udfordring at tage imod et stort antal ukrainere. Flygtningestrømmen giver samtidig mulighed for få dem ind i velfærdsjobs, som kommunen i forvejen har svært ved at få besat. 

- Først og fremmest er integrationen, at de skal ud på arbejdsmarkedet. Vi mangler arbejdskraft og i nogle sektorer er det ret desperat. 

- Dem der kommet til landet vil gerne arbejde, og de kan hjælpe med flaskehalse på arbejdsmarkedet. Så det kommer der også positive ting ud af, siger han.