Ser man på tværs af det politiske spektrum, hersker der en udbredt opfattelse af, at den primære udfordring i integrationspolitikken er udbredelsen af ”parallelsamfund” i Danmark.

Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder. Det kommer til udtryk i aftalen om parallelsamfund fra 2018, som bl.a. indebar nedrivninger i udsatte boligområder og zoner med skærpede straffe. Det kommer til udtryk, når man læser boligminister Kaare Dybvads argumenter mod parallelsamfund og parallelkultur. Det kommer til udtryk i partiernes politiske udspil som i dette uddrag af Venstres program: “Der er huller i Danmarkskortet med områder, hvor et flertal af udlændinge lever adskilt fra os andre, og hvor mange års indsats for integration i det danske samfund og på arbejdsmarkedet har slået fejl”. Til fælles har de alle en idé om, at der er et grundlæggende modsætningsforhold mellem danske værdier på den ene side og kulturen i primært muslimske miljøer på den anden. 

Sociale kår spiller også ind

Selvom der åbenlyst eksisterer kulturelle forskelle mellem mange personer med minoritetsetnisk baggrund og majoritetsbefolkningen, så er det en problematisk analyse af flere forskellige årsager.

For det første er det problematisk at reducere integrationsproblemer til udelukkende at være et spørgsmål om kultur. Når man fokuserer for entydigt på det kulturelle aspekt, overser man let, at en stor del af de integrationsudfordringer, vi ser, bunder i dybere socioøkonomiske problemer. En vigtig årsag til, at minoritetsetniske efterkommere halter efter etniske danske unge, er, at de gennemsnitligt set kommer fra sværere sociale kår.

Ligeledes påvirker socioøkonomiske faktorer også den kultur, der udleves i minoritetsetniske miljøer. Eksempelvis viser Undervisningsministeriets egen undersøgelse af negativ social kontrol, at lav socioøkonomisk status også spiller en rolle for forekomsten af negativ social kontrol. 

Smid skyklapperne

For det andet er det herskende narrativ problematisk, fordi det sætter implicit lighedstegn mellem parallelsamfund og islam. Det ligger implicit, at det er islam, der er den grundlæggende årsag til, at vi ser parallelsamfund. Det er dybt generaliserende og unuanceret. Lige så vel som der findes forskellige fortolkninger af kristendommen, er der også stor diversitet mellem muslimers fortolkning af islam. Problemet er en meget ekstrem fortolkning af islam. Problemet er ikke herboende muslimer, der er velintegrerede. 

Derfor vil jeg opfordre politikere og andre, der beskæftiger sig med integrationspolitik, til lige at lede et spadestik dybere efter løsningerne. Kultur og religion spiller en rolle for integrationsudfordringerne, men de to ting er langt fra de eneste, der spiller ind. Kan vi få en lidt mere nuanceret forståelse af årsagerne, kan vi måske også få en mere konstruktiv politik. 

RELEVANTE LINKS:

Venstres integrationspolitik

Kaare Dybvad (S) kritiserer parallelsamfund 

 Aftaler om parallelsamfund

Undersøgelse om negativ social kontrol