“Siden sidste valg har jeg skiftet adresse, og nu ved jeg ikke, om jeg skal stemme et andet sted. Kan du fortælle mig, hvor jeg finder ud af det Mange tak”.

Sådan lød en mail, som alle kommunalpolitikere fik tilsendt for fire år siden, seks uger før KV17. Men hvad der lignede en henvendelse fra en borger, var i virkeligheden en del af et forskningsprojekt på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Alle mails var dog ikke ens.

Forskningsprojektet skulle nemlig undersøge, om de lokale politikere forskelsbehandler etniske grupper i deres svar, og derfor var nogle mails underskrevet med et danskklingende navn og andre med et mellemøstligt.

Det viser sig, at politikere med etnisk dansk baggrund oftere svarer på mails, når de er underskrevet med navne som Mette frem for navne
som Fatima, der modtog 17,2 procentpoint færre svar. Tilsvarende besvarede politikere med mellemøstlig baggrund 20 procentpoint færre henvendelser, der var underskrevet med navne som Michael end henvendelser underskrevet med navne som Ahmed.

- Politikere er umiddelbart mere lydhøre og responsive over for folk, der har den samme etniske baggrund som dem selv. Og forskellen er ret markant, siger professor Peter Thisted Dinesen, der står bag forskningsprojektet.

Ikke motiveret af stemmer

Generelt var alle politikere gode til at svare på de udsendte mails, og ud af 2.395 sendte e-mails modtog 1.504 af dem svar. Det gav en svarprocent på knap 63 pct.

Men når det kom til etnicitet, viste besvarelserne af de forskellige mails, at der også er forskel i tonen. Når borgeren hedder Mette, kvitterer lokale politikere med et mere venligt, uddybende og hjælpende svar, end når borgeren hedder Fatima.

Forskningsprojektet testede også, om forskelsbehandlingen blev mindre, hvis politikerne havde et incitament i form af at opnå genvalg ved KV17. Man kunne for eksempel indvende, at grunden til manglende svar er, at politikere ikke forventer, at den pågældende person stemmer på dem.

Derfor fik en række af politikerne en mail, hvor afsenderen ytrede ønske om at stemme personligt på vedkommende til valget. Den slags henvendelser viste sig at øge chancen for at få et svar med i gennemsnit seks procentpoint.

Til gengæld forskelsbehandler politikere med etnisk dansk baggrund stadig i lige så stort omfang blandt dem, der ytrer direkte ønske om at stemme på dem til næste valg.

En afsender med etnisk minoritetsbaggrund har derfor stadig ringere chance for at få et svar, selvom politikeren har et stærkt incitament i at blive genvalgt.

- Incitamentet virker tydeligvis, men det reducerer ikke forskellen. Hvis det havde reduceret forskellen, ville det indikere, at politikerne er motiveret af strategiske hensyn. Men det tyder det ikke på. Det handler sandsynligvis mere om gruppetilknytning, men det undersøger vi ikke direkte, siger Peter Thisted Dinesen.

I den forbindelse er det en vigtig pointe, at forskelsbehandlingen kan ske helt ubevidst.

Forskelle følger med partifarver

Efter at Peter Thisted Dinesen konstaterede, at det ikke gør en forskel, om politikerne får en klar stemme-tilkendegivelse, var spørgsmålet, om vælgere med etnisk minoritetsbaggrund så selv kan gøre noget for at finde frem til de politikere med etnisk dansk baggrund, der er størst mulighed for at få svar fra.

Derfor sammenlignede forskerne mailsvarene med kandidattests og fandt ud af, at etnisk danske politikernes villighed til at svare mails fra personer med mellemøstligt klingende navne stiger og falder med deres partis holdning til integrations- og udlændingepolitik.

Mindre indvandringskritiske partier er derfor mere tilbøjelige til at besvare henvendelser fra personer med mellemøstligt navn end mere indvandringskritiske partier.

Et parti, der i gennemsnit er mere positivt stillet over for flygtninge, forskelsbehandler altså grundlæggende mindre, lyder det fra Peter Thisted Dinesen.

Som etnisk minoritetsperson er der således lavere chance for at få svar fra socialdemokrater, konservative, SF eller venstre-politikere, end der er fra EL eller R-politikere. Der er dog mindst chance for at få svar fra en DF’er eller LA’-politiker.

- Det mest interessante er dog måske den sammenhæng, vi kan se internt i partierne. Invandringspositive politikere inden for et givent parti svarer oftere end indvandringskritiske politikere i samme parti. Så variationer i holdninger internt i partiet hænger altså også sammen med tilbøjeligheden til at svare, siger Peter Thisted Dinesen.

Der er altså god grund til at tage resultaterne, der er udtryk for forskelsbehandling i det politiske system, seriøst:

- Vi ved, at hvis man har en følelse af, at politikerne generelt ikke lytter til en eller er interesserede i en, så går det ud over ens lyst til at deltage i politik. Så risikerer vi, at nogle grupper bliver marginaliserede, fordi de ikke føler sig hørt og repræsenteret. Det er særligt problematisk for etniske minoriteter, fordi de i forvejen er underrepræsenteret i kommunalpolitik, siger Peter Thisted Dinesen.