60 kriminelle familier i Aarhus. 10 kriminelle familier på Fyn. Enkelte familier i flere politikredse. Slet ingen i andre. 

Børn ned til otteårsalderen er involveret i kriminalitet i familierne, og det har kostet kommunen flere millioner kr. Samme udvikling har vist sig i Odense og i København.

Senest har TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” blandt andet fortalt om Fasar Abrar Raja, og hvordan han og hans bror styrede heroinmarkedet på Vesterbro i København i 1990’erne. Politiet har kendt til ham i mange år, men “Katten”, som Fasar også bliver kaldt, har ifølge dokumentaren været ekspert i at snige sig udenom fængselsstraffe, mens han har fortsat sine aktiviteter i det kriminelle miljø. 

I et igangværende forskningsprojekt er forskere ved at undersøge, hvor stort omfanget af kriminelle familier er i Aarhus, og et folketingssvar viser delvist omfanget hos landets resterende politikredse. Men ser man udelukkende på tallene, virker problemet me-get stort i Aarhus.

Om problemet reelt er størst her, er rådmand i sociale forhold og beskæftigelse Anders Winnerskjold (S) ikke sikker på, men han erkender, at Aarhus ikke er kommet i mål med sine tidligere indsatser.

- De børn, vi har lavet indsatser for, er alligevel endt i kriminalitet. Så hvis målet var at give børn og unge fra de her familier et mere normalt liv, er vi ikke lykkedes godt nok, siger han. 

For man skal håndtere de kriminelle familier anderledes end andre borgere, mener han. 

- De her familier er ikke ligesom andre borgere, og derfor er det ikke et almindeligt kriminalitetsforebyggende arbejde, der skal til. Det er særligt, at familierne er så store og forgrenede, og at kriminaliteten er så spredt, som den er.

En vældig dårlig cocktail

Østjyllands Politi står for det igangværende forskningsprojekt, som er baggrunden for en række tiltag i Aarhus og dermed en af grundene til, at undersøgelser og debatter har spredt sig rundt i landet.

Projektet skal hjælpe til at forklare, hvorfor problemet er så stort i Aarhus. 

- Vi er de eneste, der har undersøgt det på den her måde, så vi ved ikke, om det er et større problem i Aarhus. Det er der mig bekendt heller ikke nogen andre, der kan svare på. Jeg kan bare konstatere, at det er et ret stort problem, siger han.

Tallene fra Aarhus er dog langt højere end nummer to på listen over politikredse med flest kriminelle familier. På Fyn har politiet identificeret ca. 10 familier, og det er et stykke vej fra de 60 familier i Gellerup.

Ifølge Anders Winnerskjold har kommunen kendt til problemet med kriminelle familier i mange år. De nye tiltag viser, at man nu rent faktisk anerkender, at det er et problem.

- Vi har altid haft et billede af, at der er mange kriminelle i Aarhus, men sammenhængen mellem folk, der optræder i politiets kriminalregister, og folk, som trækker på forskellige sociale ydelser og indsatser i Aarhus, har vi ikke kendt før, fordi vi ikke måtte dele den data, fortæller han.

- Vi har ikke været i stand til at løse problemet, og derfor er mere af det samme nok ikke løsningen. Jeg har ikke noget imod at bruge mange penge på nogle meget socialt belastede familier over en årrække, hvis det virker. Men det gør det ikke, så derfor forsøger vi med en kursændring.

De indledende analyser er ikke udelukkende fra Gellerupparken, men i mange år har der været problemer med høj kriminalitet i dette område. Gellerupparken hører under Brabrand Boligforening, som ønsker at få besked, når borgere bliver dømt for grov kriminalitet. Det er i øvrigt også nået hele vejen til folketingssalen. 

Og Winnerskjold peger netop på udsatte boligområder som en mulig årsag til de mange kriminelle familier i kommunen.

- Vi har nogle meget udsatte boligområder med mere kriminalitet end andre dele af byen. Der er flere socialt udsatte, og der er dele af områder med helt andre kulturelle normer og logikker. De ting sat sammen har været en vældig dårlig cocktail, mener han. 

Og det er noget, som Winnerskjold vil ændre på.

- Det er jo det, som vi forsøger at håndtere og gøre op med i dag. Både med ændrede boligområder rent fysisk og med forskellige beskæftigelsesmæssige indsatser, sociale indsatser, skoleindsatser osv. Der er bare nogle integrationsindsatser, som vi ikke er lykkedes særlig godt med, erkender han.

Et bedre samarbejde

Aarhus Kommune har lige siden den første pressemeddelelse lagt stor vægt på et tættere samarbejde med Østjyllands Politi. Anders Winnerskjold vil ikke give skylden til nogen, men samarbejdet har ikke altid fungeret optimalt.

- Politiet har betragtet borgerne alene som kriminelle, og vi har set det som sociale problemer. Så sammenhængen mellem de to har vi været for dårlige til, siger han.

Aarhus starter ud med tre tiltag, som løbende implementeres. Eftersom dette er en helt ny type indsats mod en helt ny type kriminelle, kan der ske ændringer i løbet af de næste par år.

De tre initiativer er såkaldte udviklingsinitiativer, som udvikles og implementeres i samarbejde mellem kommunen og politiet. Top100 og bandeexit er under opstart, mens Knæk Kurven forventes at starte i juni 2024. 

- Jeg er helt sikker på, at vi vil justere løbende. Nogle ting kommer til at ramme skiven, andre ved siden af. Det er bare virkelig svært, for vi skal få folk, som ikke vil ændre adfærd, til at ændre adfærd, siger Anders Winnerskjold.

Det er ikke udelukkende et samarbejde mellem Aarhus og politiet. Kommunen har også fået hjælp fra Folketinget, som dog ikke har været inde over de konkrete tiltag, men har hjulpet med lovændringer fx i den seneste bandepakke. 

- Jeg tror, vores samarbejde er et godt sted at starte. Der vil løbende nok også være behov for at have en diskussion med vores landspolitiske kollegaer og sikkert også med andre kommuner og lande, siger han.

Fra Aarhus til Folketinget

Efter at Aarhus Kommune for første gang i december 2023 satte fokus på kriminelle familier, har debatten spredt sig til Odense, hvor en undersøgelse viste, at kriminelle familier har kostet kommunen 226,8 mio. kr. 

Det har så spredt sig videre over Storebælt og helt til Christiansborg. 

Peter Skaarup (DD) har ad flere omgange stillet spørgsmål om kriminelle familier i Folketinget, og nu ønsker Folketingets Retsudvalg et landsdækkende overblik over kriminelle familier.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er positivt stemt. Han oplyste på et møde i Retsudvalget, at han allerede er i dialog med Rigspolitiet om et overblik for hele Danmark. Han ser også bekymret på tallene fra Aarhus.

- Det er et meget vigtigt emne, som regeringen tager alvorligt. Det er dybt bekymrende af flere grunde: Det skaber et utrygt lokalsamfund, børn bliver en del af kriminaliteten, og det koster samfundet, kommunerne og politiet en masse penge, som kunne bruges et andet sted, sagde Peter Hummelgaard.

Han er også positivt stemt over for samarbejdet mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune og tror på, at et tættere samarbejde mellem politi og kommuner bliver vejen frem.

Retsudvalget ønsker et samlet overblik for nemmere at kunne bekæmpe de kriminelle familier de steder, hvor problemet er. Det giver ikke mening at fokusere på Sønderjylland, hvis problemet ikke eksisterer der, og det kan et samlet overblik hjælpe med at finde ud af, påpeger flere politikere i retsudvalget.

Peter Skaarup mente dog, at der er mere ord end handling hos ministeren.

- Der sker for lidt, og det går for langsomt. Jeg vil blive ved med at presse regeringen, for vi står stadig tilbage med en masse udfordringer. Regeringen får meget på deres tallerken, og jeg er spændt på, om de kommer til at spise af den, lød hans afslutningsreplik på udvalgsmødet.

Siden 2009 har skiftende regeringer indført flere bandepakker, og den seneste, Bandepakke IV, blev præsenteret sidste år. Men det er indtil nu fortsat kun dele af pakken, som er stemt igennem i Folketinget. 

I Bandepakke III fra 2017 blev det såkaldte Al-Capone-samarbejde indført, som flere kommuner bruger i kampen mod kriminelle familier, og som ligeledes blev omtalt i TV2-dokumentaren ”Den sorte svane”. Metoden skal hjælpe med at afsløre banders svindel og snyd med offentlige ydelser, men som det bliver vist i dokumentaren, lykkes det stadig for en række kriminelle at undgå kommunernes søgelys.

Da Bandepakke IV blev præsenteret i 2023, var det blandt andet med en udvidelse af Al-Capone-samarbejdet, som netop er stemt igennem i Folketinget.