Et krigshærget land i ruiner. En familie splittet på flugt i hver sin retning. Alene flygter en 26-årig somalisk kvinde fra sit liv i Somalias hovedstad Mogadishu, som smuldrer under kampe og uroligheder.  

I vinteren år 2000 ankommer Ilham Mohamed til Sandholmlejren i Nordsjælland. Det er koldt, og maden er ikke til at spise. Hun har ingen børn eller familie, og hun finder hurtigt ud af, at hun med sine engelskkundskaber kan hjælpe andre flygtninge.

- Jeg ville ikke bare sidde og vente, fortæller Ilham Mohamed, som blandt andet begyndte at hjælpe som tolk under fx fødsler og lægebesøg. 

- Jeg fik ingen penge, men jeg skulle bare hjælpe, og mange kvinder havde brug for det, fortæller hun, mens hun tænker tilbage på dengang, hun forlod sit hjemland. 

Samme år  fik hun opholdstilladelse, og blot to måneder senere kom hendes datter til verden. Det er nu 23 år siden, at Ilham Mohamed kom til Danmark. Siden har hun taget en pædagoguddannelse, imens hun har opfostret sin datter. 

I dag er hun 51 år og koordinator for Danmarks største gruppe af “Bydelsmødre”. 

Gruppen holder til i Gellerup i Aarhus og består af 145 frivillige kvinder. Hun har selv deltaget siden 2010 og fast som bydelsmor siden 2013. Hun er desuden en del af Det Nationale Integrationsråd. 

Diversitet og spejling

Bydelsmødrene arbejder med brobygning mellem kommunen og samfundets allermest sårbare og isolerede kvinder, ofte med historier, der ligner Ilham Mohameds.

De frivillige bydelsmødre repræsenterer en lang række forskellige lande, kulturer og sprog. De har sammen skabt en gruppe med diversitet, hvor kvinder fra lokalområderne kan finde nogen at spejle sig i.

 Ifølge organisationen selv forsøger “Bydelsmødre” at skabe netværk og nå ud til de isolerede og sårbare kvinder, som kommunen ikke får fat i.  

- Det handler om relationer, og det kommer kommunen jo ikke og skaber, men det gør vi, siger Ilham Mohamed. 

Kvinderne, som er spredt på de forskellige grupper landet over, taler tilsammen 68 forskellige sprog og kan hjælpe både kommunen og borgere med at forstå hinanden på trods af sprogbarrierer. 

- Det er ligesom, hvis danskere skulle forklare sig på engelsk. Det er svært at nuancere, og det bliver hurtigt forsimplet. Hvis der kommer en tolk fra kommunen, får man ikke altid det hele med, fordi det måske er tolkens andet-sprog. Vi er gode til at forklare tingene på en måde, så folk også kan forstå det, siger hun. 

Ifølge Ilham Mohamed er det afgørende at lære det danske sprog for at kunne integrere sig. Dog er sprog stadig en central ressource hos Bydelsmødre. Både for dem, som ikke kan dansk, og også for kvinder, som oplever større tillid og tryghed ved at kommunikere på deres modersmål. 

63 pct. af kvinderne er flygtet eller immigreret som voksne fra Nordafrika og Mellemøsten. 32 pct. har været i Danmark i mindre end ti år, da de blev bydelsmødre. 

Bydelsmødrene kan hjælpe med alt fra oversættelse og forklaring af breve fra kommunen, at være tolk, bisidder til samtaler eller lignende.

- Sprog er vigtigt, for hvis vi ikke kan kommunikere med hinanden, har vi et stort problem. Jeg mener ikke, at folk kan integrere sig, hvis de ikke kan sproget, siger hun og understreger, at der efter hendes mening skal sættes mere målrettet ind på, at man skal lære det danske sprog, når man kommer til Danmark. 

Bydelsmødrene oplever, at mange kvinder kommer med en frygt for kommunen. Frygt for, at kommunen vil tage deres børn eller styre deres liv. 

- Mange kommer til os, hvis de har fået et brev fra kommunen. Måske er det ikke engang noget dårligt, der står i det, men kvinderne kan have brug for at snakke med nogen om, hvad det egentlig handler om, siger Ilham Mohamed. 

Ikke alle har lige så stor tillid til det offentlige system, som etniske danskere har. Derfor er Bydelsmødre en vigtig indsats, som bygger tilliden op til kommunen, forklarer Mai-Britt Haugaard Jeppesen, som er direktør for frivilligt socialt arbejde hos Fonden for Socialt Ansvar, der driver Bydelsmødre-indsatsen i Danmark. 

- Bydelsmødrene kan hjælpe med at opklare, hvad kommunen egentlig er for noget. I andre lande vil man måske søge hjælp hos en nabo eller familien, mens det i Danmark ofte er kommunen, der kan hjælpe én, siger hun og tilføjer: 

- For mange er det ikke naturligt at gå til en offentlig myndighed, så her er en rigtig vigtig opgave at bygge broen af tillid og menneskeliggøre kommunen for kvinderne.

Kan noget, som kommunen ikke kan

I Aarhus Kommune samarbejder man med fire forskellige Bydelsmødre-grupper – blandt andet den gruppe, som Ilham Mohamed er koordinator for. 

Eva Borchorst Mejnertz (S), som er forkvinde for social- og beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune, understreger værdien af det arbejde, som grupperne står i spidsen for: 

- Jeg har tit tænkt på, hvad man som flygtning har brug for, når man ankommer. Det er jo relationer og netværk, og det er ikke noget, som staten eller kommunen leverer. Der er brug for nogen, som man kan betro sig til om problemer, nogen, som har indsigt i ens situation. Det ville være svært at lave på samme måde i kommunal kontekst, siger hun. 

Flere af de sårbare kvinder kan mangle tillid til kommunen, fordi de måske kommer fra et land med meget korruption, hvor man ikke har tillid til det offentlige. Her kan grupperne være afgørende brobyggere for kommunerne, mener Eva Borchorst Mejnertz.

- Bydelsmødrene er et godt bud på, hvordan de her kvinder får en bedre opfattelse af kommunen. Her opbygges en tillidsrelation, hvor kvinderne oplever at blive hjulpet, lærer om rettigheder i Danmark, hvor mange bliver overraskede over, hvor mange rettigheder de har her, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror, at civilsamfundet er enormt vigtigt, når vi taler integration. Mennesker har behov for social kontakt og relationer, og det får man ikke i en forvaltning. Men ved fx bydelsmødrene kan du få venner. Derfor må vi aldrig tro, at vi kan lægge det hele over på staten og kommunerne, samspillet er vigtigt, siger Eva Borchorst Mejnertz. 

Mistænkeliggørende 

Bydelsmødrene oplever generelt, at kvinderne, som henvender sig, synes, det er voldsomt eller mistænkeliggørende, når de får henvendelser fra kommunen. 

- Når familierne får en underretning, så tror de, “at nu er det færdigt, og kommunen overtager vores liv”. Men når jeg sidder som bisidder, kan jeg forklare, hvad det handler om. Fx “se på dit barn, har barnet behov for hjælp?” Det er ikke, fordi kommunen vil snyde eller have penge fra jer, det er, fordi barnet har brug for det. Så snakker vi om det, og så kan de også se, at barnet måske har brug for hjælp, siger Ilham Mohamed. 

Et andet eksempel på kontrasten mellem kvindernes baggrund og det danske system er, hvordan man bedst kan tage sig af børn med særlige behov. 

En kvinde havde henvendt sig til bydelsmødrene, fortæller Ilham Mohamed. Hun havde en søn, som havde det rigtig svært i skolen. Alligevel ønskede hun ikke, at hendes søn skulle starte på en specialskole, hvilket, kommunen ellers mente, var bedst. 

Kvinden havde nemlig hørt fra andre, at barnets fremtid ville blive ødelagt af specialskolen, og hun var bange for, at kommunen skulle blive for involveret i deres liv. 

Ilham Mohamed måtte derfor understrege over for kvinden, at der ikke var noget problem i at gå på specialskole, når barnet havde brug for det, tværtimod. Hun tog to gange med kvinden på familiecentret for at understøtte, at der blev skabt tillid mellem parterne. Drengen kom efterfølgende på en specialskole og endte med at klare sig bedre og trives.

- Selvfølgelig forklarer skolen og daginstitutioner også, hvorfor de laver tiltag, men når vi sidder sammen med kvinderne, så kan vi spejle os i hinanden. Hos os kan de møde andre, som også har børn i specialklasse, og se, at det jo ikke er verdens ende, hvis det er det, som barnet har brug for, siger Ilham Mohamed. 

Lokale og tilgængelige

Brobygning og gensidig forståelse er noget af det, som bydelsmødrene er særligt dygtige til. Kvinderne bor selv i det område, hvor de er frivillige, og har derfor en helt anden tilstedeværelse, end kommunerne kan tilbyde. 

- De løfter opgaven med at nå de borgere, som myndighederne har svært ved at nå. De er ultra lokale. De hjælper deres naboer eller kvinden, de ser på bænken hver dag. De har ikke kontortid, man møder dem i stedet i lokalområdet. Når en kvinde får hjælp af en, som selv har stået i en lignende situation, så skaber det en tro på og et håb om, at “når hun kan, så kan jeg også,” siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen. 

Hun understreger, at for at der skabes ægte forandring, skal bydelsmødrene primært understøtte kvinderne i selv at blive handlekraftige. Kvindernes viden om fx systemet skal opbygges, så de selv kan agere i det. Derfor kan det være, at første gang, en kvinde skal tale med kommunen, siger bydelsmoren det indledende, næste gang er hun bare med, og tredje gang kan kvinden tage derhen selv. 

- Det er vigtigt at skabe empowerment og handlekraft hos kvinderne, og det er vigtigt, at de ikke bliver afhængige af en bydelsmor. På den måde beskytter vi også de frivillige, som også skal have tid til deres eget liv med familie og arbejde, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen. 

Når en ny gruppe bydelsmødre organiserer sig, er det ofte kommunen, som henvender sig til Fonden for Socialt Ansvar, som i samarbejde starter en gruppe. 

Mai-Britt Haugaard Jeppesen forklarer, at samarbejdet og opstarten fungerer meget forskelligt fra kommune til kommune. Udgangspunktet er dog altid, at en gruppe bliver startet et sted i kommunen, hvor der i forvejen er en indsats i gang, så et samarbejde med Bydelsmødre giver mening. 

Her giver nogle kommuner støtte til at drive gruppen, hvor der andre steder støttes indirekte gennem en helhedsplan. Dog skifter det meget hele tiden, forklarer direktøren for frivilligt socialt arbejde. 

- På uddannelsen inviteres fagpersoner som fx pædagogen, skolelæreren, SSP-medarbejderen og politiet til at deltage. Disse møder mellem de kommende bydelsmødre og kommunens folk er væsentlige, fordi vi her har en unik mulighed for at opbygge relationer og skabe gensidig tillid til hinanden, siger Mai-Britt Haugaard Jeppesen. 

- Kommunens folk får forståelse for kvinderne og deres viden og ressourcer, og kvinderne får indblik i kommunen og dens muligheder og tilbud. Det skaber grobund for, hvordan et samarbejde mellem kommunen og bydelsmødrene kan fungere efterfølgende til gavn for udsatte familier i kommunen, forklarer hun.

Hun tilføjer, at særligt under corona spillede bydelsmødrene en vigtig rolle, hvor de bl.a. kunne bringe viden tilbage til myndighederne om, hvordan de kunne målrette deres materiale, så det kunne nå hele vejen ud til de borgere, som er svære at nå. 

- Under corona blev det virkelig tydeligt, og det sås meget direkte, at vi kan nå skridtet videre end kommunen. Kommunen har fagligheden, og så sørger vi for, at informationen når hele vejen ud til dem, som andre har svært ved at komme i kontakt med. Vi informerer hinanden begge veje, og det er rigtig fedt og giver god mening for både myndigheder, kommuner og os i Bydelsmødre, siger hun. 

En identitet

- “I dag har jeg brug for din hjælp, og i morgen har du brug for min.” Det er den dobbelthed, hvor Bydelsmødre giver kvinderne oplevelsen af, at de kan bidrage med noget væsentligt, fortæller Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

- Empowermentbegrebet er for os at give viden, skabe refleksion, bygge netværk, se sine egne ressourcer og genopdage sig selv som handlekraftige mennesker. Der skal skabes refleksion over, hvad der er anderledes i Danmark, og alle de kompetencer, kvinderne allerede har, som kan bruges her, men også over, hvad de vil ændre. I fællesskabet understøtter vi selvtillid og troen på, at alle kan finde en plads her. Ingen skal føle sig helt slået ud, siger hun. 

Mai-Britt Haugaard Jeppesen understreger, at når kvinderne først er blevet en del af Bydelsmødre, har de en identitet, de tager med sig videre gennem livet. 

- Alle kan have brug for hjælp og give hjælp, og det at være en del af Bydelsmødre har ikke nogen slutdato, det bliver snarere en identitet for kvinderne, som de ikke slipper igen. På langt sigt er målet med Bydelsmødre, at alle kvinderne oplever sig som en del af det store fællesskab og bidrager. Kvinderne opdager sammen, hvordan de kan tage ansvaret tilbage for deres eget liv og familiens liv og også for lokalområdet og få et job og deltage som borgere og medborgere på lige fod med alle andre, siger hun. 

Ilham Mohamed tænker tilbage på dengang, hun sad alene med sin lille datter i Danmark. 

- Det ville have givet en tryghed at have nogen at snakke med, især en kvinde, som havde samme sprog. Jeg havde også personlige ægteskabsproblemer og havde lige født, så her kunne jeg have haft brug for nogen at snakke med. Så det kunne have været rigtig godt, hvis Bydelsmødre havde været der dengang, jeg kom til Danmark, siger hun og tilføjer:

- Integration handler om den måde, du byder mig velkommen på. Det handler om dig og mig, at vi skal kunne forstå hinanden. Jeg kan jo ikke gå ind og integrere i dit hjem, hvis ikke du fortæller mig, hvad du har brug for. Fx hvordan jeg skal opføre mig, når jeg er sammen med dig.