Og selvom der altså er en del forældre, som dermed har valgt folkeskolen fra, så er der ofte ikke tale om et aktivt fravalg af folkeskolen. Flere forældre ser sig derimod nødsaget til at opgive folkeskolen, selvom de egentlig helst så deres barn der. 

Det fortæller Sarah Richardt Schoop, chefanalytiker hos Vive. 

Hun har blandt andet undersøgt frisættelse af folkeskolen, mellemformer og senest nuværende og kommende skoleforældres overvejelser omkring skolevalg i Gladsaxe Kommune. 

Det, hun først og fremmest hæfter sig ved fra resultaterne i Gladsaxe, er, at folkeskolen nyder stor opbakning blandt forældrene. 

- Hovedparten af forældrene ønsker i udgangspunktet at vælge folkeskolen. Det gælder også den største andel af de forældre, der faktisk vælger en fri- eller privatskole, siger Sarah Richardt Schoop.

Det er særligt på et ideologisk niveau, at forældrene ønsker at bakke op om folkeskolen, og man kan derfor sige, at folkeskolens image, trods et par ridser i lakken, stadig er attraktivt. 

- Folkeskolen står ideologisk stærkt og er noget, folk forbinder med nogle positive værdier. Det er et stærkt brand på en eller anden måde, fordi der netop er så mange, der værdimæssigt og ideologisk har et ønske om at vælge den til, siger Sarah Richardt Schoop.

Når der så alligevel har været en bevægelse væk fra folkeskolen de seneste 15 år, handler det ikke nødvendigvis om et bevidst tilvalg af en fri- eller privatskole, men ofte et nød-tvungent fravalg af den konkrete folkeskole. 

- Det er ikke, fordi forældrene betragter et skoleskift som en nem udvej. De trækker det virkelig langt, inden de træffer valget, og det er til sidst ud fra oplevelsen af, at de ikke kan stå inde for det i forhold til deres barns trivsel, siger Sarah Richardt Schoop. 

Et tilvalg af det lokale

Man skal passe på med bare at pege pilen mod folkeskolen, da der er en lang række faktorer, som ofte afhænger af den lokale kontekst. 

Der er eksempelvis stor forskel på mulighederne for at vælge mellem en folkeskole og en fri- eller privatskole mellem de store byer og de mindre landsbysamfund, fortæller Nana Vaaben, docent ved Københavns Professionshøjskole. 

- Nu bor jeg selv i København, og jeg vil tro, at jeg måske har 10-20 folkeskoler indenfor cykelafstand. Hvis jeg skulle være utilfreds med den ene, så har jeg masser af andre muligheder for at vælge et alternativ. Det er en helt anden situation i mange af de små lokalsamfund og landsbyer, hvor der måske bare er én folkeskole, siger hun. 

Hvis den folkeskole lukker, og eleverne skal til at rejse til nabobyen, kan det være, at en fri- eller privatskole åbner i stedet, fortæller Nana Vaaben.  

Siden kommunalreformen er omkring hver femte folkeskole lukket. Fra 2007 til 2014 lukkede et stort antal folkeskoler, særligt i landområderne. Selvom kurven er fladet ud, er flere kommuner fortsat nødsaget til at lukke lokale folkeskoler. 

En gennemgang foretaget af TV2 sidste år viste, at mere end hver anden nyåbnede friskole, som har meldt sig ind i Dansk Friskoleforening, siden 2007 er åbnet som direkte konsekvens af lukningen af en lokal folkeskole.

- Det er ikke et fravalg af folkeskolen, men et tilvalg af den lokale skole, siger Nana Vaaben. 

Skolepolitikken handler her om meget mere end børn og uddannelse, nemlig om at holde lokalsamfundet i live.

- De små lokalsamfund er desuden pinedød afhængige af at have nogle af de bærende institutioner som fx en skole, så de vil kæmpe med næb og kløer for at holde fast i deres skole, siger Nana Vaaben.

Det usikre valg

Der er selvsagt flere faktorer, som kan komme i spil i forældrenes skolevalg. I Gladsaxe Kommune, som Sarah Richardt Schoop har undersøgt, har skiftende skoledistrikter fyldt meget for forældrene. 

Trods det frie skolevalg har skoledistrikterne  stor indflydelse på elevsammensætningen på folkeskolerne. Et norsk studie har tilmed vist, at skoledistrikterne har markant indvirkning på huspriserne. 

Ved at ændre skoledistrikterne har kommunerne mulighed for at påvirke elevsammensætningen, men forældrene i Gladsaxe oplever de skiftende distrikter som en stor usikkerhedsfaktor for dem og deres børn. 

- Mange forældre gør rigtig meget ud af at sætte sig ind i det konkrete skoledistrikt, og at det er noget, de kan se deres barn i. Skoledistriktet spiller også ind i huskøb, siger Sarah Richardt Schoop.  

Når skoledistriktet bliver ændret, kan det være, at forældrene har svært ved at se sig selv i den nye skole, men de hyppige ændringer kan også skabe en generel usikkerhed blandt forældrene, der gerne vil have vished omkring deres kommende skolevalg. 

Usikkerheden kan derfor skubbe nogle forældre, der egentlig gerne vil folkeskolen, over til fri- eller privatskoler. 

- Der ved man med sikkerhed, hvilken skole man havner på, siger Sarah Richardt -Schoop. 

Risiko for A- og B-hold

Mens der er store forskelle i tilslutningen til folkeskolerne på tværs af kommunerne, som både kan afhænge af skolelukninger og andre lokale forhold, er der en generel tendens på tværs af landet til, at flere forældre med høj indkomst vælger fri- eller privatskoler. 

29 pct. af børnene fra den rigeste tiendedel af befolkningen går på fri- eller privatskole, mens det er 13 pct. fra den fattigste tiendedel af befolkningen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2022. 

Den tendens ser desuden ud til at være stigende. Blandt skolebørn fra de 10 pct. fattigste familier er andelen, der går på fri- eller privatskole, faldet med knap to procentpoint. Blandt skolebørn fra midten af indkomstfordelingen er der tale om en stigning på fem-seks procentpoint. 

Ifølge Sarah Richardt Schoop risikerer det at skabe selvforstærkende effekter, da forældrene ofte orienterer sig efter deres families og venners erfaringer i skolevalget. 

- De ressourcestærke forældre ønsker ikke nødvendigvis, at deres børn skal gå på en skole, hvor alle børn ligner hinanden, og der er rigtig mange forældre, der ser en værdi i en mangfoldighed i både børnegruppen og i forældregruppen. Men når man først ser, at de andre ressourcestærke forældre begynder at rykke, kan det blive en ond spiral, fordi balancen begynder at tippe, forklarer hun. 

Valget af en fri- eller privatskole er også tit et tilvalg af særlige forhold omkring klassekoefficienter, faglige tiltag eller lignende, som kan være svære at kopiere over i folkeskolen, fortæller Sarah Richardt Schoop. 

- Det generelle billede er, at forældrene gerne vil bakke op om folkeskolen, men at de oplever en folkeskole, som har svært ved at lykkes med de rammer, den har i dag. Det bygger på deres egne erfaringer, men også på det, de hører i medierne. 

Når lokalsamfundet opretter en privat friskole som modsvar mod den lukkede folkeskole, er det desuden med til at begrænse lokalpolitikernes muligheder for at styre udgifter, fortæller Nana Vaaben. 

- Man løser måske et økonomisk problem nu og her ved at lukke en folkeskole, men man risikerer blot at skubbe problemet foran sig. På den måde har kommunalpolitikerne ikke magten til at spare på området, fordi man stadig hænger på en stor del af regningen, hvis der i stedet opstår en friskole.

Skolelukningerne er med til at skubbe til tendensen, mener Nana Vaaben. 

- Det kan godt være, at den økonomisk kan svare sig i nogle kommuner, fordi man trods alt har lidt færre udgifter, end hvis det havde været en folkeskole. Men så er man med til at skubbe på den udvikling, hvor en større og større andel af vores børn og unge ender med at gå i fri- eller privatskole, selvom det måske ikke var det, de forældre havde som intention.

Tilskuddet til fri- og privatskoler er i dag på 76 pct. efter at være blevet hævet flere gange siden 2016, hvor tilskuddet blev hævet fra 71 pct. til 73 pct. 

Nana Vaaben mener dog ikke, at man kan klandre kommunerne for deres forsøg på at håndtere den økonomiske situation, som de er sat i fra centralt hold. 

- Kommunerne forsøger ikke at finde besparelser for at være onde ved folkeskolen. Politikerne gør det, fordi de selv sidder i en skruestik og har svært ved at løse den opgave, de står med. 

Hvis man ønsker, at folkeskolen skal lykkes, nytter det dog ikke at symptombehandle og konstant skrue på budgettet, mener Nana Vaaben. 

- Man får ikke fat om roden på problemet. Hvis politikerne på Christiansborg ønsker, at flere børn skal gå i folkeskolen, er man nødt til at løse udfordringen centralt og finde nogle mere langsigtede løsninger.