Familier på kontanthjælp og andre lave ydelser må fortsat leve med frygten for, om pengene slår til. Da regeringen og en række partier fredag præsenterede en ny aftale om inflationshjælp, var det uden garanti for, at de også efter 1. marts vil modtage ekstra økonomisk hjælp.

Aftalen afsætter 300 mio. kr. til udsatte børnefamilier. Men hvilke familier der skal have del i pengene, skal partierne først forhandle om senere. Det efterlader de omkring 12.000 familier, der har fået et særligt børnetillæg, i usikkerhed, siger direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen.

De ved ikke, om det er dem, der får gavn af pengene.

- Det er familier, som ikke har råd til at betale husleje, som slukker for varmen, og som er nødt til at optage dyre kviklån for at få råd til mad. Deres usikkerhed har stået på siden efteråret. Og nu kan den fortsætte ind i foråret. Det er uværdigt, siger Ninna Thomsen til Ritzau.

Flertallet er forsvundet

Børnetillægget, der udgør fra 563 kroner per barn om måneden til 717 kroner per barn, er blevet udbetalt siden 2019. Efter folketingsvalget forsvandt flertallet bag, og finansminister Nicolai Wammen (S) kan ikke garantere, at de 300 millioner øremærkes de samme familier.

- Det er jo ikke en hemmelighed, at der med den nye regering skal være en ny ordning, der kan afløse det midlertidige børnetilskud. Der er forskellige indfaldsvinkler. Men der er et fælles ønske om at hjælpe børnefamilierne, sagde han ved præsentationen.

Bag aftalen står i alt ni partier. Foruden SVM-regeringen er det SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

"Kun til danske familier"

Efter vinterferien begynder de forhandlingerne. Står det til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, skal pengene kun gives til etnisk danske familier.

- Midlerne skal gå til de danske familier, som er hårdt presset. Det bliver ikke med fuld gevinst i ghettoområderne, siger Morten Messerschmidt, DF's formand.

Hos De Radikale ser politisk leder Martin Lidegaard helst, at det særlige børnetilskud fortsætter i 2023, og at forhandlingerne begynder med det samme.

- Familierne kan jo ikke gå ned i supermarkedet og sige, at der kommer en god løsning i morgen. Og så skal pengene gives til de fattigste, uanset baggrund, mener han.

- Et barn er et barn. Uanset hvordan det ser ud. Det burde ikke være så svært, siger Martin Lidegaard.

"Et kæmpe svigt af børnene"

Debatten om etnicitet ærgrer Mødrehjælpen. Direktør Ninna Thomsen peger på, at familier med anden etnisk baggrund er blandt dem, der har det hårdest. Eksempelvis hvis de er på hjemrejseydelse.

- Det er en skændsel, hvis man vil sortere dem fra. Det vil være et kæmpe svigt af børnene.

I Red Barnet deler generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen bekymringen for, hvem pengene skal gå til.

Samtidig peger hun på, at der i år er flere end 12.000 familier, som ville have været berettiget til børnetilskuddet. Det skyldes de flygtningefamilier, som er kommet til Danmark fra Ukraine.

- Beløbet er for lille. Og det betyder, at de fattigste børnefamilier bliver endnu fattigere.