For to år siden afviste byretten i Glostrup, at syv borgere havde krav på erstatning for skader, de havde lidt som følge af Gladsaxe Kommunes ulovlige håndtering af deres og 20.613 andre borgeres personlige oplysninger. 

Skaderne var ikke tilstrækkelige til at udløse erstatning, mente retten. Men en ny afgørelse fra EU-Domstolen kan vise sig at få betydning for sagerne, der har ligget stille, siden borgerne valgte at anke til landsretten. 

- Jeg har nu bedt om at få sagsforberedelsen genoptaget og sagerne berammet til hovedforhandling i retten, siger advokat og partner i Concilio & Co. advokatfirma Eva Persson, der repræsenterer op i mod 50 borgere fra Gladsaxe Kommune, hvoraf foreløbigt syv har fået prøvet deres sager ved retten.

Sagerne har været udsat, fordi man afventede en række domme i EU, og den nye dom vækker optimisme hos Eva Persson. 

Afgørelsen støtter nemlig borgernes krav om erstatning, mener hun, fordi den fastslår, at retten til erstatning ikke er forbeholdt skader af en særlig alvorsgrad - modsat hvad retten i Glostrup mente. 

- Nu har vi en klar afgørelse. Man kan ikke nationalt lave en praksis om, at der skal være en vis alvorsgrad, siger Eva Persson.

- På den baggrund vil jeg gøre gældende, at dommene fra Retten i Gladsaxe er i strid med EU-retten.

Invaliderende konsekvenser

I 2018 blev der stjålet fire computere fra rådhuset i Gladsaxe. Den ene indeholdt et excelark med blandt andet cpr-numre, navne og fortrolige oplysninger gemt på en ukrypteret harddisk. Det udløste foruden de syv søgsmål mod kommunen også en politianmeldelse fra Datatilsynet og indstilling til en bøde på 100.000 kr. 

For Eva Perssons klienter fik hændelsen alvorlige konsekvenser, fortæller hun.

- Det er nogle sårbare borgere, som er med i de her søgsmål. Det har været invaliderende for deres livsførelse og for deres daglige liv at få lækket deres personlige oplysninger, siger hun.

To af personerne blev efter lækket udsat for identitetstyveri, hvoraf den ene fik tømt sin bankkonto. De andre har tilsyneladende ikke fået misbrugt deres data, men frygter for det. Nogle tror, de bliver overvåget, hvis der holder en bil nedenfor deres lejlighed, fortæller Eva Persson.

- Én kan ikke længere gå ned for at tømme sin postkasse uden at få det fysisk dårligt og begynde at ryste, siger hun. 

Næppe syndflod af erstatningskrav

Det udløser ikke automatisk erstatningsansvar for en dataansvarlig at have brudt reglerne i databeskyttelsesforordningen. Det skal kunne påvises at man har lidt skade som følge af bruddet.

Og selvom EU-dommen fastslår, at der ikke er en nedre grænse for, hvornår en skade udløser erstatning, vil der alligevel være en bagatelgrænse, vurderer professor i persondataret på Københavns Universitet Henrik Udsen. Domstolen giver bare ikke noget svar på, hvor den er. 

- Jeg tror, man kan forvente, at vi vil se nogle sager om det, fordi det er så uklart, hvornår man som dataansvarlig ifalder erstatningsansvar, siger han.

“Enhver, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af denne forordning, har ret til erstatning for den forvoldte skade fra den dataansvarlige eller databehandleren,” fremgår det af forordningens artikel 82. 

Men det har været diskuteret, om det er muligt at kræve erstatning, selvom der ikke er sket økonomisk eller materiel skade eller tab, fortæller Henrik Udsen. Dommen fastslår nu, at der også kan kræves erstatning for ikke-økonomisk skade, hvilket ifølge Henrik Udsen også var forventeligt.

Og det er nok de færreste, der vil orke selv at føre en retssag for at få en beskeden godtgørelse, vurderer han.

- Man skal ikke regne med, at der kommer en syndflod af erstatningskrav, siger han.

Beløb kan løbe op

EU-dommen tager ikke stilling til størrelsen på erstatninger, men der vil i de fleste tilfælde formentlig være tale om beskedne beløb, mener Henrik Udsen. 

Det kan dog risikere at løbe op. I Gladsaxesagen lå de syv borgeres erstatningskrav på mellem 7.500 til 30.000 kr.

- Er der 20.000 borgere, der får medhold i, at de kan kræve erstatning, kan man begynde at gange op, siger han.

Flere steder i udlandet er der eksempler på, at krænkede personer er gået sammen i gruppesøgsmål. I nogle tilfælde gennem virksomheder, der har specialiseret sig i den form for sager, fortæller Henrik Udsen.

- Min egen opfattelse er, at de danske domstole vil være noget tilbageholdende. Blandt andet ud fra en betragtning om, at man ikke ønsker at åbne for gruppesøgsmål i stort omfang.  

Hvornår der falder dom i Gladsaxesagen i Østre Landsret er endnu uvist. Eva Persson har bedt om, at der afsættes tre retsdage snarest muligt, men der kan gå op til et år, før sagerne kommer for, fortæller Eva Persson.

- Jeg mener, denne her afgørelse fra EU har meget store perspektiver, siger hun.