Han er frisk og veloplagt til interview. Eller så veloplagt som man nu kan være, når man lige har fået fjernet en bandit af en visdomstand, der var kastet ind med en skovl, og som var begyndt at blive dårligt selskab for de andre tænder. Tanden har efterladt et ømt krater, som Ole Vive (V) dulmer med Panodiler.

Men så er der heller ikke mere i det, siger han. Ikke, at Ole Vive vil kalde sig selv for en tough guy, men han lider bestemt ikke af man flu - den berømte mandeinfluenza, hvor mænd har tendens til at overdramatisere symptomerne.

- Jeg tror, det er en myte, og i øvrigt har jeg bare et godt helbred. Jeg har højst haft ti sygedage på arbejdsmarkedet, fortæller han. Velvidende, at han en stor del af sit arbejdsliv har kunnet arbejde hjemmefra, og så kan man jo nemt køre på, selvom man er lidt snottet, som han siger.

Til gengæld har Ole Vive ingen problemer med at være tough far over for sine tvillinger. De er netop blevet 18 år, fortæller han til den blå bog. Og har fået kørekort. Men kun den ene har fået betalt det af farmand, fortæller han med et grin.

Holder man sig fra tobaksrøg og snus, så får man betalt kørekortet. Og det har tvillingerne vidst, siden de var små. Der lyder da heller ingen beklagelser fra den rygende tvilling, der selv må op med læderet. Havde det været tilfældet, ville Ole Vive ikke vakle et sekund. For en aftale er en aftale.

- Det er bare sådan her; har man råd til tobak, har man også råd til at betale sit eget kørekort, siger han.

Tobaks-traditionen har Ole Vive med sig hjemmefra. De var fire søskende. To af dem fik betalt kørekortet. To af dem gjorde ikke. Ole Vive fik sit betalt.

- Jeg begyndte aldrig at ryge, men det var nu mest fordi, jeg var for nærig til at betale for tobak, griner han afslappet.

Stolt af de unge

Ole Vive er i det hele taget en mand, der tager det afslappet, når det gælder ungdommen, som han nægter at pege fingre ad.

Der er ingen formaninger eller fordømmelse at spore hos ham. Heller ikke når talen falder på de unges forbrug af snus, der efter hans mening, blomstrede op efter den norske ungdomsserie “Skam”, der lagde landet ned for nogle år siden.

- Nutidens unge er langt mere lovlydige og fornuftige end både din og min generation var, siger han.

Også selvom danske unge gang på gang tager Europa rekorden i druk, så preller det af “som vand på en gås” på Ole Vive.

- Danske unge skammer sig ikke over at drikke, og derfor fortæller de ærligt om deres alkoholvaner; modsat unge fra lande, hvor alkohol er mindre socialt accepteret. Så mon ikke det går lige op? siger han.

Man skal heller ikke komme og insinuere over for Ole Vive, at det er de unge, der lige nu tonser rundt og på uansvarlig vis forhøjer antallet af coronasmittede. I hvert fald ikke, når han skal tale ud fra egen andedam.

- Jeg har ikke haft behov for at løfte pegefingre overfor nogen af vores borgere. De har alle sammen taget det meget seriøst – også de unge, siger han og tilføjer resolut:

- Jeg er stolt af vores unge. Punktum.

Vælgere, vægt og vandrør

Ole Vive er også stolt af, at han blev borgmester i 2018. Og glad. Og ydmyg over at det lykkedes ham. Ham, der har boet i kommunen siden, han var otte måneder gammel. Ham, der har været ejendomsmægler i kommunen og kender lokalbefolkningen og egnen som sin egen bukselomme. Og i dag tjener han så kommunens borgere, hvilket i bund og grund er dét, rollen som borgmester handler om, siger han. At tjene borgerne.

Og tjener-rollen passer Ole Vive rigtig godt.

- Som borgmester referer jeg til byrådet, men det er borgerne, vælgerne, der er min chef, siger han.

Og som tidligere ejendomsmægler i kommunen, har du ikke nogle såkaldte ridser i lakken?

- I provinsen kan du kun snyde et menneske én gang, og det kan du altså ikke leve af, det er simpel logik, lyder svaret fra Ole Vive.

Så nej, ingen ridser i lakken. Tilliden er intakt.

Og i den kommende tid skal han forsøge at tilfredsstille “chefen” ved at lave de bedste budgetforhandlinger.

Kommunen har haft et hårdt økonomisk år, hvor de tidligt måtte lave nogle ret store opbremsninger i økonomien for at undgå et alt for stort underskud, fortæller han.

Så; budgetforhandlingerne trykker en lille smule i hovedet på borgmesteren lige nu.

Men ikke så meget, at det tager hans nattesøvn. Han er ret god til ikke at tage arbejdet med i seng eller med hjem i det hele taget, medmindre det er planlagt.

Ellers plejer en løbetur at kunne cleare borgmesterens hoved, men det bliver ikke til så meget, efter at familien ikke har hund længere. Dét kan, indskyder Ole Vive, så også ses lidt på figuren. Og det skal helst ikke blive værre, siger han og kommer til at tænke på sidst, han så sig selv på tv, hvor han måtte spørge sig selv om, hvor mange kameraer, der egentlig havde været på? For ét kamera lægger jo kun ti kilo på!

Løbeture eller ej

Ole Vive kommer sjældent hjem og er vred eller ked af det over noget med arbejde, fortæller han.  

Han drøfter heller ikke sit arbejde med kæresten Signe, for hun interesserer sig overhovedet ikke for politik.

I stedet bruger han, som mange andre, sine nærmeste kolleger, når han skal vende politiske udfordringer og sager.  

Og så taler han med sin storebror. Ikke sager, for de fører tilbage til personer, pointerer Ole Vive. Men han bruger ham meget til at diskutere dilemmaer med og høre hans syn på det, der sker ude i virkeligheden.

- Et borgmesterkontor er trods alt ikke hele verden. Det er vigtigt at lytte til vandrørene. Min bror er et af mine vandrør.

Sig sandheden

Hjemme i Ole Vives barndomshjem blev der også diskuteret – højlydt.

- Det kunne godt være en mundfuld at komme til middag hjemme hos os. Det kørte på de høje nagler. Nogle gange så meget, så man skulle tro, vi kunne slå hinanden ihjel, griner Ole Vive.

Ofte måtte leksikonet afgøre diskussionerne. Det blev flittigt brugt i familien, fordi de var så påståelige alle sammen, fortæller han.

Ole Vive er den yngste i søskendeflokken, så hans forældre var udlærte som forældre, da han kom til.

- Altså, hvis min ældste søster slugte en enkrone, så røg de på skadestuen med hende med det samme, men hvis jeg havde slugt en, så var det blevet trukket fra mine lommepenge, siger han.

Man ser ofte, at den yngste i en børneflok går sine egne karriereveje, men Ole Vive gik i sin fars fodspor. Først som ejendomsmægler og siden som bankmand. Hans far fik sin egen ejendomsmæglervirksomhed i 1982. Den solgte han for to år siden, men han er stadig aktiv som ejendomsmægler. Og i år fylder han 80 år.

Kendetegnende for Ole Vives forældre har været, at de altid har arbejdet meget. Og engageret sig i både foreningsliv og politik. Faderen sad 12 år i lille Faxes kommunens byråd.

Hvilke værdier og mønstre har du taget med dig hjemmefra?

- Engagement, arbejdsomhed, og at sige sandheden. Jeg har lært, at man skal indrømme sin fejl. Og jeg har lært, at hvis man gør det, så bliver man også tilgivet.

Derfor tror Ole Vive heller ikke meget på rådet, der hedder: benægt, benægt, benægt - som nogle praktiserer. Men han kender det godt. Og rigtigt godt fra politikkens verden.

- Jeg tror, det skyldes den tsunami af spindoktorer, der er kommet på banen - også til vores ministre. Det er ikke nødvendigvis positivt for demokratiet, siger han.

Har du selv prøvet at bomme?

- Selvfølgelig har jeg det. Ubetinget. Jeg er ingen helgen. Mine børns mor og jeg er for eksempel gået fra hinanden. Selvom det var et ukompliceret brud uden store konflikter, og hvor vi var enige om, at voksne skal være voksne, så var det jo ikke lutter lagkage, og der har da været kameler, der skulle sluges af og til i den forbindelse.

- Det evigt ufejlbarlige det lader jeg kirken om.

Og der kommer du ikke? 

- Nej, der kommer jeg ikke. Jeg betragter mig som kristen, men jeg er ikke udøvende i det felt. Det lader jeg min bror om. Han er formand for det lokale menighedsråd, siger han og griner.

Gider ikke selvhøjtidelighed

Selvom han ikke er nogen helgen, er det ret nemt at være Ole Vive, spørger du ham selv. Han betragter sig selv som et ukompliceret menneske. Han har ikke et hoved, der kværner eller roder med mange bekymringer. Han er også nem at snakke med, nem at gå til.

Men han har også fået en god opvækst med støtte og opbakning hjemmefra, og det forpligter selvfølgelig at være så privilegeret, siger han.

Det er et overskud, der med andre ord, skal bruges på at hjælpe dem, der har det svært. De svage. Hvilket han arbejder på som borgmester.

Lykkedes det?

- Det håber jeg da virkelig.

Til gengæld lykkedes det ikke så godt med at være nærværende på hjemmefronten eller få set nok til vennerne. Det er et højst forudsigeligt vilkår som travl borgmester, alligevel giver det dårlig samvittighed.

- Mine venner ringer altid til mig, ikke omvendt. Og ja, jeg har da tænkt på, om de holder op med at ringe en dag. Jeg må til at tage mig selv i nakken, siger han.

Heldigvis er Ole Vive så kendt for at være vældig festlig, når han så møder op. Han sparker gerne gang i festen og holder sig ikke tilbage med at klæde sig ud, hvis det skal til. 

Hvordan skal man være, hvis man skal være din ven?

- Man skal være ærlig. Og så skal man ikke være selvhøjtidelig. Jeg gider ikke at bruge min tid på selvhøjtidelige mennesker.

Humor og ironi er en stor del af Ove Vives personlighed.

Men som borgmester arbejder han på at skrue ned for den ironiske side, og det gør han gerne.

- Man kan meget let misforstå ironi og det duer ikke, hvis det støder eller sårer folk, for det er jo slet ikke min mening, siger han.

Hvordan kommer din humor til udtryk? Har du et eksempel?

- Jeg har altid slået meget op på Facebook, også vittigheder. Og nogle måneder efter, at jeg var blevet borgmester og havde haft fødselsdag, lavede jeg et takke opslag til venner, familie og seksuelle relationer for alle deres chauvinistiske og sexistiske hilsner i anledning af min fødselsdag. Den fangede P4, som tog den op i et interview med mig. Det var selvfølgelig sjovt. Altså, jeg synes, det er sjovt, men det er ikke alle, der synes, det er sjovt, så derfor har jeg også modereret opslaget lidt siden. Jeg vil gerne udvise omtanke, siger han og tilføjer med lidt hjerteblod:

- Men livet må heller ikke blive for kedeligt. Det skal være sjovt at leve.