“De store børn er helt klart dem, vi føler, vi taber.”

Unge ukrainere kæmper med fravær, snyd og manglende motivation til at lære dansk, fremgår det af en rapport fra DRC Dansk Flygtningehjælp om ukrainske børn og unge i folkeskolen.

“Den 9. klasses afgangseksamen, der kommer lige om lidt, ved de slet ikke, hvordan de skal klare,” lyder det fra én afdelingsleder i rapporten.

Bliver de unge ikke hjulpet godt på vej, svækkes deres fremtidsmuligheder. 

- Det er vigtigt for dem at få en uddannelse, men hvordan består de eksaminer og kommer videre med det i Danmark, når de ikke har lært dansk lige så hurtigt som andre flygtningegrupper?, spørger seniorrådgiver i DRC Dansk Flygtningehjælp Mads Ted Drud-Jensen. 

Problemstillingen er blevet mere akut for den store gruppe af unge, der står ved overgangen til en ungdomsuddannelse, og som havde regnet med, at de skulle tilbage til Ukraine, fortæller han. 

Så gode muligheder som muligt

Stine Hempler arbejder som lærer og vejleder i andetsprog på ungdomsskolen UngOdense. I skolens sprogklasser undervises udenlandske elever i dansk, engelsk og matematik. Størstedelen af dem er fra Ukraine.

- Det er klart i dansk, de er mest udfordrede. I engelsk og matematik går det rimelig godt, siger hun. 

I Odense Kommune kan unge gå på sprogskole i op til to år - medmindre de er kommet til Danmark som 16 eller 17-årig, så er det kun et år, fortæller Stine Hempler.

Der er en samfundsmæssig forventning til, at de på to år kan nå at lære dansk på et niveau, så de kan bestå folkeskolens afgangsprøver, samtidig med at de skal lære et nyt land, samfund og skolesystem at kende, og det er ifølge hende urimeligt. 

- Det er en meget høj forventning at have til dem, siger hun.

Det er da også forskelligt, hvilke begrænsninger de enkelte kommuner sætter for undervisningen. I Assens Kommune, der via en samarbejdsaftale også har ukrainske elever på sprogskolen i Odense, har man ikke sat noget fast loft over, hvor længe en ung kan gå der. 

Her vurderer man op mod sommerferien individuelt hver elev i forhold til, om det giver mening, at de fortsætter, fortæller pædagog og koordinator på Assens Ungdomsskole Emmely Robin, der er ansvarlig for deres elever.

Hun mener ikke, det giver mening at begrænse adgangen til sprogskole til to år, hvis de unge har gavn af at blive der et ekstra år. Det handler om at give dem så gode muligheder som muligt, mener hun. 

- Jeg ser sprogskolen som en slags nøgle, som kan låse op for nogle ting. Hvis man hjælper dem og bruger de ekstra penge nu, kan man spare dem på sigt, fordi de så ikke bliver tabt på gulvet, siger Emmely Robin.

Taget i snyd

Udover de sproglige udfordringer har tilvænningen til det danske skolesystem ikke været så nem, som nogle måske havde forventet. Både systemet og prøveformerne adskiller sig væsentligt fra det ukrainske, der er domineret af udenadslære og hyppige tests.

De ukrainske elever er ikke vant til den samme grad af ansvar for egen læring, og derfor er kravene kommet bag på nogle. 

Mens de ukrainske unge i fx matematik bare gerne vil give et resultat, forventer man i Danmark, at eleverne skriver både udregninger og en forklarende tekst og i det hele taget arbejder undersøgende og eksperimenterende, forklarer Stine Hempler.

På ungdomsskolen i Odense har man for nylig afholdt afgangsprøve i skriftlig dansk i sprogklasserne; efterfølgende har censor meddelt skolen, at to af de ukrainske elever har snydt. 

- Det er første gang, vi prøver, at der er nogen, der snyder, siger Stine Hempler. 

Hvis man da ser bort fra terminsprøverne, hvor næsten halvdelen af de ukrainske elever snød. På ungdomsskolen mener man, at det er kulturelt betinget.

- Der er høj prestige i at klare sig godt i skolen, og det kommer før, hvordan det reelt går, siger Stine Hempler. 

Derfor kan der være en tendens til at dække over, at man ikke har styr på alt.

- Det kræver noget at vise sin sårbarhed og vise, at man ikke kan det hele endnu, men at man gør det så godt, som man kan, siger hun.

Ifølge en undersøgelse fra Red Barnet og Via University College om betydningen af midlertidigt ophold for børn og unge med flugtbaggrund er mange ellers motiverede for at udnytte mulighederne for uddannelse i Danmark, fx for at forfølge ambitioner om uddannelse og karriere i eller uden for Ukraine. 

- Vi fornemmer, at de er meget ambitiøse, men det er svært for mange. Man skal jo bestå eksaminerne, og hvis man ikke gør det, er det selvfølgelig et ‘setback’, siger Mads Ted Drud-Jensen.

FGU er ikke for alle

Det genkender Stine Hempler, der oplever at mange af hendes elever drømmer om at komme videre på en gymnasial uddannelse. På sprogskolen får de imidlertid ikke en fuld afgangsprøve, hvilket betyder, at de må til optagelsesprøve for at komme videre i uddannelsessystemet, og det stiller krav til deres danskfærdigheder. 

Rækker de ikke til at bestå, er alternativet FGU, og ifølge Stine Hempler er det ikke noget alle unge ønsker. Der er ikke prestige i det, fortæller hun. De er godt klar over, at FGU er for dem, der mangler noget for at blive klar til at tage en ungdomsuddannelse. 

Samtidig vil de gerne spejle sig i deres venner derhjemme og de udlændinge, der går på gymnasiet og klarer sig godt.

- De vil gerne videre, og det skal ikke tage for lang tid. De synes, at FGU forsinker dem, siger Stine Hempler.

Da Emmely Robin overtog opgaven med de unge ukrainere fra Assens, lå det lidt i luften, at det var den vej, de skulle. Men det er ærgerligt, hvis alle skal på FGU, mener hun, for det risikerer at afskære dem fra nogle muligheder, alene fordi de ikke har lært nok dansk.

- Det er en smal fremtidsvifte, siger hun.

Kniber med trivslen og motivationen

Trods motivationen for at uddanne sig, går det trægt med at lære dansk, og mange har svært ved at se relevansen i at lære sproget, fremgår det af Dansk Flygtningehjælps rapport og en undersøgelse fra Red Barnet og Via University College. 

De ukrainske børns motivation for at lære dansk har været anderledes end for andre børn med flygtningebaggrund, da mange ukrainske familier har haft en forventning om snarlig hjemrejse. Samtidig har særlovens fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisning på engelsk og ukrainsk og adgangen til ukrainske fællesskaber blandt andet i skolen begrænset behovet for at begå sig på dansk.  

Især for de ældre børn, som tænker på, hvor de skal hen med deres liv, kan det være udfordrende at leve med de usikre fremtidsperspektiver, fortæller Mads Ted Drud-Jensen. 

- De kan godt se, at tingene ikke bliver bedre i Ukraine lige med det første, siger han.

Og i takt med at krigen i Ukraine trækker ud, oplever fagprofessionelle omkring de unge for en dels vedkommende et mærkbart fald i trivsel og energi. 

Spørger man Stine Hempler, bør der være mere fokus på at give de unge stabilitet og ro. Det kunne man fx gøre ved at stille dem længere end et-årige perioder i udsigt, foreslår hun med henvisning til særloven, der én gang er forlænget, og nu står til at udløbe til marts næste år.

- Man kunne give dem en treårig periode ad gangen og fortælle dem, hvad der skal til, for at de kan blive her på længere sigt, siger hun.

Lukker sig om hinanden

Samtidig efterlyser hun et netværk, som kan integrere de unge i samfundet, og hjælpe dem med at skabe tilhørsforhold og et godt fritidsliv. Det når de ofte ikke, fordi de på grund af det midlertidige perspektiv stadig er meget orienteret mod Ukraine og måske også følger undervisning og tager prøver der.

- Hvis du ikke ved, om du skal blive her, begynder du ikke at gå til sport og fritidsaktiviteter, siger Stine Hempler. 

På UngOdense oplever hun, at de unge ukrainere skaber deres eget fællesskab.

- De lukker sig meget om hinanden og laver deres eget samfund og er ikke særligt interesserede i at lære de andre at kende, siger hun. 

Og det er vigtigt for integrationen at få dem engageret i nogle dansksprogede fællesskaber og fritidsaktiviteter, fastslår hun. I virkeligheden vil de præcis som danske unge gerne have et ungeliv, hvor de kigger på tøj og holder fest, men de gør det parallelt med de danske unge, ikke sammen med dem, fortæller hun.

Ifølge Emmely Robin efterspørger de unge fra Assens heller ikke selv fritidsaktiviteter og danske fællesskaber. 

- De har ikke nogen ide om, hvad man kan, siger hun, for de kan ikke læse og forstå så meget endnu, og mange er ikke bekendte med ungdomsskolesystemet. 

Derfor har man på Assens Ungdomsskole besluttet sig for at gøre en ekstra indsats. Efter sommerferien tager Emmely Robin en samtale med alle sine elever, for at de sammen kan spore sig ind på, hvad der kunne være godt for den enkelte. 

Derudover forsøger man at koble de unge med frivillige fra Røde Kors, som også er gode til at byde ind med aktiviteter.

- At have en person, der kan tage sig af det, betyder rigtig meget, siger Emmely Robin. 

I rapporten fra Red Barnet og Via University College fortæller flere fagprofessionelle, at den kommunale organisering af fritidsaktiviteter og støtte fra ungdomsklubberne spiller en afgørende rolle for at aktivere og inkludere de unge. Eksempelvis i form af en kommunal køreordning, hvor de unge bliver transporteret til og fra sport.