Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V), står i et svært dilemma. Kommunens fodboldflagskib Jammerbugt FC er rykket op i 1. division, og hvis klubben overlever første sæson i rækken, skal Jammerbugt Kommune hoste op med et millionbeløb af ukendt størrelse.

Jammerbugt FC  spiller på det lillebitte Jetsmark Stadion i Pandrup. I byen bor der 2.900 indbyggere, og der er måske plads til 70 af dem på tribunen på langsiden, hvis de skal sidde ned. Men hvis klubben undgår at rykke ned, udløber dispensationen, og Divisionsforeningens krav til stadion træder i kraft, og så skal Jetsmark Stadion udvide med 1.000 siddepladser, varme under banen m.m. Ellers må klubben flytte hjemmebane til en af Nordjyllands øvrige kommuner, hvor man allerede har brugt mange millioner på at honorere stadionkrav.

- En stor udfordring kan man roligt kalde det, lyder det tørt fra Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V). 

Han kigger på forskellige muligheder og scenarier, men har endnu ikke overblik over investeringsbehovet. Et tocifret millionbeløb er næppe til at komme udenom.

- Vi kigger på mulighederne og en model, hvor kommunen betaler en del af investeringen, mens klubben så finder private investorer for resten. For vi kan ikke betale det hele, fastslår borgmesteren, som ikke lægger skjul på, at han finder stadionkravene i 1. division ude af proportioner med virkeligheden i sommerhuskommunen nord for Limfjorden.

- Vi får jo aldrig brug for 1.000 siddepladser. Det er jo nærmest latterligt at bygge så stort på et stadion, hvor 400-500 tilskuere er normalen. Men vi må forholde os til de konkrete krav. At sende divisionsholdet til Hjørring eller Aalborg er ikke en realistisk løsning, og tvangsnedrykning er heller ikke en mulighed, siger Mogens Gade.

 

Hjørring Kommune

Nord Energi Arena (Hjørring Stadion)

• Ombygget og udvidet af to omgange, 2015 og 2019 med overdækkede tribuner og plads til 10.000 tilskuere (opfylder krav til Superligaen)
• Anslået samlet pris: 47 mio. kr. Kommunens andel: 15 mio. kr.
• Primære brugere: Vendsyssel FF (1. division) og Fortuna Hjørring (Kvindeligaen)

Kilder: TV2 Nord, Byens Ejendom

 

Jammerbugt er langt fra alene i dilemmaet. I løbet af det seneste årti har flere kommuner investeret et trecifret millionbeløb i opgradering af fodbold-arenaer, primært for at hjælpe den lokale divisionsklub med at leve op til kravene. 

Det vil KL gerne ændre på. Retorikken på hjemmesiden er således ikke til at fejl af: Rigide krav til stadionkapacitet i fodboldens Superliga og 1. division er ude af proportioner og bør tilpasses den reelle virkelighed for oprykkere til landets bedste fodboldrækker og deres værtskommuner, som sørger for rammerne.

KL skriver  blandt andet:

"Kravet om henholdsvis 10.000 og 4.000 tilskuere skal afskaffes. Kapaciteten skal bero på beregninger af det gennemsnitlige tilskuertal fra sidste sæson tilsvarende ”den norske model”. Stadions skal bygges og udvides økonomisk bæredygtigt og i overensstemmelse med antal af borgere i byen, oplandet samt klubben og byens historie."

Dispensationsreglen skal afskaffes. Planlægning af nye stadioner eller udvidelse af eksisterende skal bero på en konkret vurdering.

KL’s krav blev lanceret i 2018, men frem til i dag har de ikke vundet gehør i Divisionsforeningen, som administrerer regelsættet for deltagerne i øverste fodboldrækker.

Eneste indrømmelse i løbet af de seneste år består i, at man nu kan vælge en tilskuerkapacitet på 6.000 i stedet for 10.000 i Superligaen. Men vel at mærke kun mod at forhøje antallet af siddepladser fra 3.000 til 4.000, ligesom stadion i givet fald skal være “lukket” med fire sammenhængende tribuner.

Og sådan en stadionkonstruktion er væsentligt dyrere end et åbent stadion med flere ståpladser.

KL: Næsten umuligt at sige nej

Kommuner som Hjørring, Mariagerfjord og Helsingør har investeret i opgradering eller nye stadioner for at leve op til kravene, alle med en klar fornemmelse af at have bygget alt rigeligt i forhold til behovet.

I KL står man ved kritikken af regelsættet og kravene til ændring.

- Og vi synes, Divisionsforeningen har blødt op med de ændrede regler for Superligaen. Problematikken er stadig på vores blok, men når der ikke er sket så meget de senere år, skyldes det blandt andet, at der kun har været få tilfælde med kommuner, som har været tvunget ud i byggerier, siger Jakob Ludvigsen, specialkonsulent i KL.

Han fastholder, at KL er i kontakt med Divisionsforeningen, og at diskussionen hurtigt kan blusse op igen, hvis regelkravene får yderligere konkrete konsekvenser.

- Reelt havner en kommune jo i en catch 22 uden et lokalpolitisk valg, hvis den lokale fodboldklub stilles overfor krav, som fordrer en kommunal investering. Ofte er det jo næsten umuligt at sige nej, hvis det betyder, at klubben så ikke kan være med, må rykke ned eller spille i en anden kommune. Det vil i mange tilfælde være en svær beslutning for et byråd at stå inde for, siger Jakob Ludvigsen.

Frihed under tvang

Det kan man tale med om i Nordjylland, hvor ikke kun Jammerbugt har mærket særligt til stadionkravene. 

Både Hjørring og Mariagerfjord kommuner investerede gennem 2010’erne i stadionudvidelser for henholdsvis Vendsyssel FF og Hobro IK, som har været på forbigående besøg i landets bedste fodboldrække og begge spiller i 1. division i dag. 

I begge kommuner har man nu stadioner med plads til 10.000 tilskuere i henholdsvis Hjørring og Hobro, hvor befolkningstallet ikke voldsomt overstiger fodbold-arenaernes kapacitet.

Borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt (S) er ikke i tvivl om, at kommunens største fodboldarena endte større end det konkrete behov. Men han synes ikke, kommunen havde et reelt valg, da Vendsyssel FF rykkede op gennem rækkerne.

For alternativet til stadionudvidelse var at sende Vendsyssel FF 60 km sydover til Aalborg.

- Vi udvidede ad to omgange for først at leve op til kravene i 1. division og siden Superligaen. Det løb vel op i 37 mio. kr. sammenlagt. Selvfølgelig kunne vi have sagt nej, men jeg føler ikke rigtig, vi havde noget valg. Vi er Nordjyllands andenstørste kommune, og det ville have været et underligt signal at sende, hvis vi var nødt til at spille vores fodboldkampe i Aalborg, siger han.

- Det ville jo ikke give mening, slet ikke for det lokale erhvervsliv og sponsorer. Hvad skulle Hæstrup VVS i Aalborg med deres reklameskilt, spørger han.

Men hvad Hjørring skal med en arena til 10.000 tilskuere, når det typiske fremmøde til Vendsyssel FF’s kampe bølger mellem 1.000 og 1.500 personer, har han også svært ved at give et bud på.

Mogens Jespersen (V), borgmesterkollega i Mariagerfjord, stod overfor et tilsvarende valg, da Hobro IF rykkede op i Superligaen. Kommunen lagde 15 mio. kr. i stadionudvidelsen, som levede op til kravene.

- Det var pest eller kolera. Udvid stadion eller tvangsnedrykning. Det var ikke rigtig et valg, konstaterer han.

Stadionrekorden på cirka 6.000 står fortsat, og nu spiller Hobro i næstbedste række. Behovet for de sidste 4.000 pladser har reelt aldrig været der, heller ikke da holdet spillede i Superligaen.

- Og her kunne man have brugt noget fleksibilitet og set på de faktiske behov i stedet for at tvinge byggeriet igennem siger han.

Tre-fire år fra beslutning til stadion

I den anden ende af landet tog Helsingør en mere drastisk beslutning, da kommunen midt i sidste årti besluttede sig for at bygge et helt nyt stadion, som kunne huse FC Helsingør på vej med stormskridt fra fjerdebedste række til et kort ophold i Superligaen.

Det nye stadion blev indviet for to år siden og kostede kommunen mere end 80 mio. kr. Det opfylder kravene til 1. divisionsfodbold, hvor FC Helsingør befinder sig i øjeblikket, og er indrettet til mulig opgradering, hvis holdet igen rykker op i den bedste række.

Men helt let at komme så langt har det ikke været for kommunen, erkender direktør for blandt andet idræt, Lars Rich.

- FCH måtte jo spille på dispensation i Superligaen i den ene sæson, og rykker klubben op igen, er der teknisk ikke mulighed for endnu en dispensation. Systemet er ufleksibelt, for det tager nemt tre-fire år fra beslutning om et stadionbyggeri er taget, til det er klar til brug. Man skal ikke undervurdere, hvor lang tid der går med lokalplan og eventuelle indsigelser, fortæller han.

Tre et halvt år gik der fra start til mål i Helsingør, hvor klubben nåede at vende 2. division, inden man på mirakuløs vis endte i 1. division, hvor forholdene nu passer.

- Vi fik bygget stadion, så det i dag bruges af mange andre end FCH, og derfor kan man godt sige, at det passer omtrent til behovet. Men hverken praktisk eller politisk er det forløbet uden problemer og udfordringer. Kravene er meget rigide, og jeg har siddet med i KL’s udvalg, som forhandlede med Divisionsforeningen, uden at det rykkede ret meget, tilføjer han.

Forsker: Omkostning tørres af på kommunerne

Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, har fulgt armlægningen mellem Divisionsforeningen og kommuner gennem adskillige år, og han mener ikke, stadionfordringerne passer med den konkrete virkelighed.

- Hvorfor kan man ikke lave regler, som er tilpasset forholdene i de enkelte kommuner? Det ville også være i idrættens egen interesse? Det giver ingen mening, at kommunerne forbygger sig til faciliteter, som alligevel ikke udnyttes efter hensigten. Så man i stedet på tilskuertallene over en årrække med en manko i forhold til superliga eller 1. division, ville det give bedre mening, siger han.

Han stiller sig grundlæggende kritisk i forhold til kommunernes rolle som økonomisk facilitator i professionel fodbold. I både Odense og Aarhus overvejer kommunerne p.t. investeringer på trecifrede millionbeløb for at bringe superligastadionerne ajour.

- I bund og grund handler det jo om, at Divisionsforeningen prøver at tørre en stor omkostning, der ellers skulle afholdes af klubberne, af på kommunerne. Og det sker med henvisning til et regelsæt og produktkrav, som reelt er uden for offentlig kontrol. Divisionsforeningen kan overordnet henvise til UEFA, som jo heller ikke reguleres af nogen øvre myndighed, siger han.