Tre pct.

Så få børn og unge mellem 9-17 år fortæller det til en lærer eller pædagog, når de oplever digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online. Det viser en rapport fra Epinion foretaget for Red Barnet og TrygFonden. 

Det lave tal er ikke overraskende for Lars Bo Andersen, der forsker i teknologiforståelse og børn på Københavns Professionshøjskole.

- Jeg havde forventet et meget lavt tal. Børn skal have tiltro til, at den voksne er forstående og reagerer hensigtsmæssigt, og de fleste lærere har ikke den store erfaring og viden om, hvad det vil sige at være barn på de sociale medier, siger han.

Rapporten beretter om, at børn ikke vil fortælle om det til deres lærer, fordi relationen mellem lærer og elev ikke er god nok, eller at oplevelserne ikke foregår på skolen.

De elever, der har fortalt det til en lærer, har haft blandede oplevelser. For nogle var det en hjælp, men for andre tog læreren ikke oplevelsen alvorligt, eller oplevelsen blev delt med klassen, selvom barnet ikke ønskede det.

Ofte får lærerne erfaring for det digitale børneliv den forkerte vej rundt, hvor erfaringsgrundlaget opstår efterhånden, som lærerne bliver eksponeret for børns digitale oplevelser og problemer. 

Ifølge Lars Bo Andersen er der lang vej igen, men løsningerne kan være på vej.

Er fritaget fra opdragelsen

Rapporten fra Epinion bygger på besvarelser fra 4.171 børn og unge på 9-17 år samt 14 interviews. Alt efter hvilken krænkelse eller ubehagelig oplevelse det drejer sig om, ændres også procentdelen af børn og unge, der fortæller det til en lærer eller pædagog.

Fx fortæller ingen børn og unge det til en lærer eller pædagog, hvis nogen har truet eller afpresset dem på nettet. Syv pct. betror sig, hvis andre har delt private eller intime billeder og videoer af børnene, uden der er givet tilladelse. 

Ansvaret for børns digitale dannelse er ikke blevet placeret, og det er et problem, mener Lars Bo Andersen. 

- Det digitale er endt som en zone fritaget fra opdragelse i hjemmet – det er så ved at forandre sig nu. Men det er også fritaget for undervisningen i skolen, så der er ikke rigtig nogen, som har den, siger han.

- Et nemt sted at starte er fx at udpege en på skolen, som er ansvarlig for at håndtere krænkelser og at skolen har en digital trivselspolitik, siger han.

Men det er ikke nok med en, der kan hjælpe, når krænkelsen allerede er sket. Der skal både være en forebyggende- og en håndterende del, mener han.

Ifølge Lars Bo Andersen handler debatten lige nu meget om, hvornår børn og unge bør have adgang til sociale medier, samt hvad og hvordan det skal reguleres, snarere end hvem der egentlig bør stå for den digitale opdragelse.

Det er alt sammen vigtigt, og hvis der skal ske en ændring, bør dannelse, opdragelse og undervisning også indgå i forhold til børns digitale liv, mener han. 

Den digitale uddannelse og opdragelse er også et fokuspunkt for Københavns Professionshøjskole. 

- Selvfølgelig sammen med bedre regulering og styring er uddannelse og opdragelse det eneste, jeg kan få øje på som et langsigtet modsvar mod det her, siger Lars Bo Andersen.

Bedre teknologiforståelse

Som det ser ud lige nu, har mange lærere ikke den nødvendige viden, fortæller Lars Bo Andersen. 

- Jeg tror simpelthen ikke, at man ved, hvad man skal gøre. I en normal pædagogisk situation kan du godt afkode nuancen af det, som børnene siger. Men hvis det handler om en smiley på Snapchat, så forstår du det måske ikke, siger han.

Og det kommer til at kræve stor langsigtet vilje fra mange parter at rette op på situationen.

- Man skal starte fra et meget umodent stadie, hvor både forældre, skoler og samfund har sovet i timen i mange år. Det er ikke noget, som man bare kan løse i morgen, siger han.

Ifølge Lars Bo Andersen er faget teknologiforståelse et skridt på vejen til at givedigital dannelse et sted at bo i skolen. På den måde får lærerne også tidligt en rolle for elever, som en der har forståelse og viden om det digitale.

- En lavthængende frugt er det nye fag teknologiforståelse. Man skal sørge for at bruge det som løftestang ind i børns digitale liv, men det vil ikke løse det hele, fortæller han.

Desuden kunne det være en ide at indarbejde det digitale børneliv og kompetencer i de store pædagogiske grundfagligheder, som lærere og pædagoger skal have, mener Lars Bo Andersen. 

- Både på efteruddannelser og i grunduddannelsen bør man lave det digitale til del af kernefagligheden på sigt. Det skal blive en del af den almene pædagogiske opgave, ligesom trivsel og sundhed, siger han.