Morten Harder er 52 år og Esbjergs første stadsarkitekt. Indtil for halvandet år siden var han kontorchef i kommunens byplanlægning. Nu har han titlen stadsarkitekt, som giver pondus til hans ord. Alligevel ligger der ingen magt i stillingen. Han er en slags smagsdommer, der bevarer overblikket over kommunens arkitektur og prøver at finde en retning i det hele.

Tidligere i år ansatte Gladsaxe også sin første stadsarkitekt, og flere kommuner har diskuteret, om de nu også bør få en. I dag er der ni stadsarkitekter i Danmark, mens kommuner fokuserer mere og mere på bymiljøer ved at lave arkitekturpolitiker.

Hvad laver en stadsarkitekt egentlig?

Jeg er koblet tæt på kommuneplanlægning og lokalplanlægningen. Og så rådgiver jeg bygherrer og byrådet på konkrete byggeprojekter, og jeg arbejder med byudvikling og bygningsbevaring. Men jeg tror næppe, jobbeskrivelsen lyder ens i hver kommune. For jeg er koblet direkte på forvaltningen, men i fx. København er stadsarkitekten en frit flyvende fugl.

Du er Esbjergs første af slagsen. Hvorfor havde Esbjerg brug for en stadsarkitekt?

Byrådet ønskede at fokusere stærkere på æstetikken i byggeri. På den måde er det et klar mandat, der siger: “Jamen, vi er ikke ligeglade med, hvordan vores bebyggede miljøer ser ud.” Så titlen styrker den måde, man snakker om arkitektur i kommunen.

Æstetisk flot arkitektur kan alle kommuner da blive enige om, at de gerne vil have?

Ja, det tænker jeg (Morten Haarder griner). Nu er alle enige i, at æstetik er vigtigt. Men der var også perioder i Danmark, hvor man fikserede mere på vækst alene og glemte, at æstetik også er et vækstparameter. I dag har det fået større bevågenhed. Derfor ser vi flere kommuner med en stadsarkitekt, end der var for få år siden.

Det må du næsten spørge de andre kommuner om. I Esbjerg handler det om at synliggøre, at arkitektur har en stor politisk bevågenhed. På et tidspunkt spurgte kommunen en masse mennesker om, hvad der kunne gøre Esbjerg interessant at flytte til. Et af de gennemgående træk var, at Esbjerg manglede nogle bylivskvaliteter. De kaldte det vist ovenikøbet storbylivskvaliteter. Deri ligger, at man mangler nogle æstetiske gode byrum som parker og pladser og en sammenhængende arkitektur at bo og gå rundt i.

Sidste år overhalede Vejle Kommune Esbjerg i indbyggertal. Vejle satser på arkitektur. Er det Esbjergs forbillede?

Nej. Jeg synes, Vejle har gjort det godt, men byerne er forskellige, og vi skal vælge forskellige spor at arbejde i. Vi kopierer ikke Vejles model. Esbjerg skal finde sin egen vej. Vi arbejder på at lave en ny arkitekturstrategi, og her giver det mening at kigge lidt på Vejles.

Din kommune har Esbjerg, Ribe og Bramming som de største byer. Når du snakker om manglende æstetik i bymidten, så snakker du vel om Esbjerg. For Ribe har styr på det.

Ja. Ribe og Esbjerg er Danmarks ældste og yngste by, så fortællingerne er helt forskellige. Det ændrer ikke, at vi har æstetikken for øje begge steder. Bevaring er højt italesat i Ribe, men nybyggeri sker jo stadig, og det skal tilpasses byen. Esbjerg voksede frem i slutningen af 1800-tallet og bærer præg deraf. Det er en planlagt by på baggrund af nederlaget i 1864. I mine øjne er det ene ikke grimmere eller smukkere end det andet. Og så har vi Bramming i en kontekst som stationsby.

Har du en yndlingsbygning i kommunen?

Aaargh, det er skisme svært. Jeg skal jo passe på med at fremhæve den ene frem for den anden. Vadehavscentret er værd at nævne, som en bygning, der ligger godt deroppe af. Vi kan også være stolte af nye bygninger som Kannikegården ved siden af Ribe Domkirke. Det er byens mest følsomme placering, men bygningen tilpasser sig omgivelserne og underlægger sig domkirkens fortælling.

Hvilke dårlige bygninger er der i Esbjerg?

Man skal ikke pege fingre, så jeg har ikke lige umiddelbart nogen, jeg vil kaste for løverne. Problemer opstår nogle gange, når man bygger bygninger, der prøver at ligne noget fra en anden tid. Man skal være ærlig omkring den tid, vi lever i, så bygningerne afspejler nutiden.

Kommunen.dk anmelder rådhuse én gang hver måned. Og Esbjerg Rådhus er jo… det er i hvert fald af sin tid. Hvad synes du om rådhuset?

Den afspejler nok både sin tid og sin udvikling. For den har i hvert fald fået en facaderenovering, må man sige (Morten Harder griner). Oprindeligt var rådhuset jo slet ikke tænkt sådan, som det ser ud nu.

Er Esbjerg Rådhus god arkitektur?

Hmmm …. Altså inde bag facaderenoveringen ligger der et fint hus. Renoveringen var nødvendig på et tidspunkt, og man kan sige, det er en rolig bygning. Men man kommer ikke just rejsende for at se bygningen.

Du kom i clinch med dele af byrådet på grund af en debat om et højhus i bymidten, som nogle er imod, men du taler for. Du har en rådgivende funktion, men ingen magt. Hvordan går det?

Det er jo en forudsætning i det offentlige. Forvaltningerne rådgiver byrådet, men byrådsmedlemmerne beslutter tingene. Hvis man ikke affinder sig med det, kan man ikke være i det offentlige.

Lytter byrådsmedlemmerne til dig?

Ja, det synes jeg egentlig. Men der kan godt være forskellige meninger om det, jeg siger. Eller der kan være “ping-pong.” Uenighed er udtryk for et politisk engagement i arkitekturen, og det er jo fint. Sådan skal det være.