BORGEREN I CENTRUM

Debatten om robust styring og ledelse i den offentlige sektor har i de senere år kredset om, hvordan øget effektivitet og kvalitet kan gå hånd i hånd. mantraer som 'fokus på kerneydelsen', 'effekt for borgeren', 'borgeren som samskabende' og 'den ressourcefulde og nyttige borger' afspejler et ønske om, at velfærden skal ledes ad nye veje og på nye måder, hvor borgeren spiller en central rolle. En væsentlig del af løsningen på velfærds- institutionernes opgavesanering og innovation synes nemlig at ligge hos borgeren. Eksemplerne her i bogen går på tværs af forskellige velfærdsområder:

De aktuelle digitaliseringsreformer giver borgeren opgaver og ansvar, som før lå i forvaltningen. Borgeren skal i dag selv indberette oplysninger til det offentlige, følge op på sin sag via nettet og kommunikere med det offentlige via digitale løsninger.
Med afsæt i nationale mål og tests samt ved brug af it og elevplaner arbejdes der i folkeskolen på at intensivere elevernes læring. Hvor undervisning primært er rettet mod lærerens praksis i klasseværelset, bliver hele barnets daglige liv relevant for læring.
Arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsesindsatser bringer borgeren i spil, dels som en borger, der hurtigst muligt skal gøre nytte, dels som en borger med egne ønsker og behov for beskæftigelse.
I mødet med sundhedsvæsenet får borgeren et stadigt større ansvar for at forebygge sygdom og optimere sin sundhed ved at stoppe med at ryge, spise sundt og dyrke motion. Samtidig får patienten også flere opgaver som for eksempel at monitorere symptomer og bidrage til kvalitetsudvikling og optimering af sundhedsvæsenet.

Med antologien zoomer vi ind på, hvad der sker i mødet mellem borgere, velfærdsprofessionelle ledere og medarbejdere, når velfærdsledelse går tæt på borgeren. Vi spørger til, hvordan den offentlige sektors interesse for borgeren foldes ud i ledelsen af velfærdsinstitutionernes borgernære ydelser.

Et øget fokus på borgernærhed i offentlig ledelse kan anskues som en tidstypisk tendens til at kritisere udbredelsen af styreformer, der fokuserer på måltal, dokumentation og topstyrede beslutninger. Der er efterspørgsel på en nærhed i offentlig ledelse, som kan supplere eller afløse styring på afstand. Når måltal, dokumentation og topstyrede beslutnin- ger ikke understøtter faglighed og oven i købet tager tid, oplever ledere og medarbejdere tab af mening. Som borger kender man omvendt også følel- sen af, at myndighederne går for tæt på – for eksempel når den velfærds- professionelle spørger til noget personligt, eller når forvaltningen stiller krav om, at man skal være digitalt selvkørende og selvhjulpen.

Med antologiens titel, Borgernær ledelse, peger vi på, at styring på afstand i dag spiller sammen med mangeartede ledelsesprocesser, der på forskellig vis går tæt på borgeren. Antologiens forfattere tager læseren med ind i den daglige, borgernære ledelse af velfærdsinstitutionerne; der, hvor ledere, medarbejdere og borgere mødes om velfærd. I antologiens 11 kapitler analyserer forfatterne forskellige udviklingstræk i borgernær ledelse i folkeskoler, på hospitaler, i dagtilbud, på sundheds- og ældreområdet samt i borgerservice. Antologien bidrager med et mangfoldigt blik på, hvordan forestillinger om borgeren griber ind i ledelse, og hvad nærhed er i velfærdsledelse.

BORGERNÆR LEDELSE SOM PRAKSIS

Hvordan borgernær ledelse supplerer styring på afstand, bliver tydeligt, når man går tæt på praksis i samfundets velfærdsinstitutioner. Derfor analyserer kapitlerne borgernær ledelse ud fra praksisnære eksempler og casestudier, som stiller åbne spørgsmål til, hvad og hvordan borgernær ledelse bliver til i forskellige velfærdsområder. Hvad betyder for eksempel sundhedssamtaler for, hvordan den velfærdsprofessionelle griber korrigerende ind over for borgeren? Og hvordan skaber digitaliseringsreformerne behov for forandringsledelse i forvaltningens frontlinje, hvor borger og stat mødes?

At undersøge borgernær ledelse som praksis betyder for det første, at kapitlerne har fokus på praktiske aktiviteter, hvor ledelse foregår tæt på bor- geren. I kapitlerne ses ledelse som et resultat af, at nogle eller noget handler i praktiske situationer – for eksempel når en leder på et personalemøde forsøger at introducere en reform for sine medarbejdere, når en samtale om sundhed foregår i eget hjem for at motivere borgeren til bedre sundhed, eller når en skriftlig elevplan er afsæt for en forældresamtale med henblik på, at læreren bedre kan lede elevens læreproces. At undersøge borgernær ledelse som praksis betyder for det andet, at indholdet i borgernær ledelse skifter fra praksis til praksis. Ledelsesforskerne Mats Alvesson og Andrew Spicer (red. (2011)) peger på, at den rette ledelse i situationen afhænger af tre forhold, nemlig ledere, følgere og konteksten. Hvad borgernær ledelse er i folkeskolen i en læringssituation, er ganske anderledes, end hvad borgernær ledelse er i en situation, der handler om sundhedsfremme hos den ældre i egen bolig. At undersøge borgernær ledelse som praksis betyder for det tredje, at praksissammenhænge former aktørernes handlerum. Fokus i kapitlerne er derfor på 'den kontekst, hvori individer med praktiske midler bliver udstyret med kapaciteten til at handle som bestemte personer' (Du Gay 2007: 22, vores oversættelse). Borgernær ledelse finder således sted i praktiske aktiviteter tæt på borgeren og skifter indhold fra situation til situation, hvor aktørernes handlerum formes af praktiske midler og den øvrige kontekst.

SÅDAN FORSTÅR VI BORGERNÆR LEDELSE

Antologiens praksisnære analyser af borgernær ledelse peger samlet set på en fælles forståelse af borgernær ledelse:

Borgeren kommer tæt på leveringen af velfærd ved hjælp af borgernære ledelses- og styringsteknologier, som distribuerer ledelse ud på velfærdsledere, velfærdspro- fessionelle og borgere.

Vi gennemgår nu denne forståelse af borgernær ledelse. Herefter præsenterer vi de enkelte kapitler.

Borgeren kommer tæt på leveringen af velfærd
Den tid er ovre, hvor den offentlige sektor alene stod for at levere den velfærd, der svarede til borgerens politisk givne velfærdsrettigheder (Kasper- sen & Nørgaard 2015). Borgeren er ikke bare en passiv modtager af velfærd. Aktuelt betoner politikerne borgerens pligt til at yde noget for samfundet og vilje til at skabe sin egen velfærd. I den kommunale forvaltning, i beskæftigelsesprojekter eller under behandling i sundhedsvæsenet mødes borgeren af nye pligter om at gøre nytte og deltage i at skabe velfærd, for eksempel at betjene sig selv digitalt, at stå til rådighed og tage nyttejobs eller fremme en sund livsstil.

Mange af antologiens kapitler handler om, hvordan borgernær ledelse må forstås i relation til politiske dagsordner om at optimere de ressourcer, der er til rådighed for at tilvejebringe mere og bedre velfærd. Når digitaliseringsreformer gør borgere ansvarlige for selv at ansøge om ydelser via selv- betjeningsløsninger på borger.dk, er der fra starten budgetteret med store besparelser i administration. Når resultat- og effektevaluering bliver sat i værk, er det, fordi ressourcerne skal bruges bedre og skabe højere kvalitet.

Borgernære ledelses- og styringsteknologier
Kapitlerne undersøger den offentlige sektors anvendelse af forskellige ledelses- og styringsteknologier, for eksempel tekniske hjælpemidler og stra- tegidokumenter eller principper for samtaler med borgere og borgernære træningsforløb. Nogle teknologier er udviklet i en lokal kontekst, og andre er politisk initierede ledelses- og styringsteknologier som for eksempel elevplaner i folkeskolen, der ude i velfærdsorganisationerne bliver oversat og tolket.

Med fokus på borgernære ledelses- og styringsteknologier betoner kapitlerne, at vi mennesker er begrænset i vores kapacitet til at handle og derfor har brug for både materielle og sociale teknologier til at støtte os i at forme og opretholde vores selvforhold og forhold til andre (Brown et al. 2010; La- tour 2005; Jöhncke et al. 2004). Det er således centralt i kapitlerne, at både materielle og immaterielle teknologiske elementer er med til at forme relationer, roller og opgaver. Ligesom human ressource management med sine sociale og psykologiske principper, kategorier og udviklingsskemaer sætter fokus på medarbejderen som en ressource (Derksen, Vikkelsø og Beaulieu 2012), er borgernære ledelsesteknologier også med til at sætte fokus på bor- geren som en borger med øget ansvar for at skabe velfærd.