En ny og “mere moderne” udbudslov blev torsdag stemt igennem af et flertal i Folketinget. Loven skal sikre, at de omkring 380 mia. kr. det offentlige hvert år handler ind for skal bruges klog og ansvarligt.

Simon Kollerup mener, at den nye lov styrker samarbejdet mellem det offentlige og det private. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation kalder derimod loven for en “tynd kop te” og mener, at regeringen har misset chancen for at gøre op mod skandalehistorier om dårlige arbejdsvilkår ved offentlige udbud af byggeprojekter.

Lærlinge, skattely og grønne sanktioner

Den nye lov skal blandt andet være med til at sikre flere lærlinge på arbejdsmarkedet ved, at forpligte offentlige ordregivere til at indføre krav i udbud om anvendelse af lærlinge i relevante offentlige kontrakter. 

Samtidig får myndigheder også styrkede muligheder for at udelukke leverandører fra udbud, hvis de ikke overholder reglerne. Konkret sker det gennem forlængede udelukkelsesperioder samt muligheden for at udelukke virksomheder, der er etableret i skattelylande. 

Ud over de nye krav og udelukkelsesmetoder møntet mod det private, så bliver der i den nye lov også åbnet for muligheden for at skærpe de grønne krav til myndighederne. 

Med loven er der skabt en hjemmel til, at man i fremtiden kan lave regler om, at det offentlige skal stille grønne krav i st udbud. Og hvis det ikke kan lade sige gøre, så skal myndigheden forklare, hvorfor. 

Hvis ikke myndigheden overholder forklaringskravet eller stiller grønne krav, vil staten have muligheden for at give den offentlige myndighed økonomiske sanktioner. 

Det sidste hovedelement lægger op til, at blandt andet kommunerne kommer til at spare både tid, ressourcer og penge. 

Som reglerne var før revisionen af udbudsloven skulle virksomheder, der var omfattet af en udelukkelsesgrund i udbud dokumentere, hvorfor at de alligevel var pålidelige leverandører. Kommuner og andre ordregivere skulle derefter foretage en vurdering af virksomhedens dokumentation af pålidelighed. 

Men fremover vil en del af det arbejde forsvinde for blandt andet kommunerne. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil nu vurdere pålideligheden af de virksomheder, der er omfattet af udelukkelsesgrunde i udbud. Kommuner og andre ordregivere bliver fremover forpligtet til at indhente pålidelighedsvurderinger fra styrelsen og bruge den vejledende vurdering til at beslutte om en leverandør skal udelukkes fra et udbud eller ej. 

Det vil ifølge erhvervsministeriet spare kommuner og regioner tid, ressourcer og omkring 5,7 mio. kr i 2023-2026. 

“Kontrollen styrkes ikke”

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at den nye “moderne” udbudslov er med til at sikre, at leverandører påtager sig et samfundsansvar. 

- Vi mangler folk på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at flere lærlinge får en plads og bliver uddannet. Dét styrker vi nu med lærlingekrav i den nye udbudslov. Jeg synes, det er helt rimeligt, at når man sælger til det offentlige, så skal man også påtage sig et samfundsansvar for f.eks. at uddanne fremtidens arbejdsstyrke. 

- Det offentlige og private gør Danmark stærkere, når de to sektorer samarbejder. Det samarbejde styrker vi med den nye udbudslov. Så der er flere gode grunde til at være glad for den nye og mere moderne udbudslov, som vi nu har fået i Danmark, siger han. 

Formanden for Fagbevægelsens hovedorganisation, Lizette Risgaard, mener dog, at loven samlet set er skuffende. Det er en “tynd kop te”, lyder det. 

Kritikken bunder blandt andet i, at hun mener, at regeringen har misset muligheden for at gøre op med, at det offentlig giver ordrer til firmaer, der “blæser på normer og regler på det danske arbejdsmarked”. 

Hun påpeger, at et af deres forslag til en ny lov ikke er kommet med. Det drejer sig om kontrolindsatsen med arbejdsklausuler. Ifølge hende er det i dag sådan, at omkring 40 pct. af kommunerne har afsat penge til at holde øje med, om leverandører overholder deres arbejdsklausuler. Men kontrollen bliver ikke styrket i det nye lovforslag. 

- Det er et kæmpe problem, at kontrolindsatsen ikke bliver prioriteret. Når der ikke er nogen kontrol, kan de lyssky firmaer jo i ro og mag fortsætte med at bryde klausulerne uden frygt for at blive opdaget. Og på den måde kan de underbyde de ordentlige virksomheder,” siger hun. 

Arbejdsgruppe skal se nærmere på klausuler

Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe, som i dialog med parterne på arbejdsmarkedet, skal se på at fremme anvendelsen af arbejdsmiljøklausuler. 

Lizette Risgaard finder det skuffende, at man i stedet for, at tage arbejdshandskerne på så skal der gå “gruppearbejde i den”. 

Arbejdsgruppen skal være færdige i slutningen af september. 

Den nye udbudslov blev vedtaget af et flertal på 63 stemmer fra S, SF, RV, EL, DF, FG, ALT, og flere løsgængere stemte for. 

Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og to løsgængere stemte imod.