Som ældste datter af skandaleborgmesteren Peter Brixtofte, har Marie Brixtofte (R) haft kommunalpolitik inde på livet fra barnsben. Hun skulle dog blive 42 år, før hun selv stod på stemmesedlen til et kommunalvalg. Kommunen.dk spurgte hende, hvordan det første valg gik.

- Valgdagen var svær. Jeg er ikke glad for at være magtesløs, men det følte jeg mig lidt den dag. Da jeg sluttede min sidste dørbanken mandag aften inden valget, kunne jeg ikke gøre mere. Jeg havde jo fået af vide, det er dårlig stil at lave kampagne på dagen, fortæller Marie Brixtofte (R).

I stedet kørte hun sine børn i skole og tog noget ”B for Brixtofte” tøj på for så at sætte sig ned på en kaffebar i byen.

- Det fik jeg tre stemmer på. Der var en ekspedient, der ikke havde besluttet sig endnu, og to andre, der kom hen og fortalte, de var i tvivl. Jeg lod folk komme til mig og sad ellers og mailede og arbejdede.

Bagefter tog Marie Brixtofte (R) hen og fik en massage, hvorefter hun hentede sine børn og kørte hjem.

- Så holdt jeg en fest, en kærlighedsfest, for alle mine frivillige, hvor jeg havde hyret en DJ og bare købt en helt masse sushi og champagne, og så blev de bare mega forkælede. For jeg ville ikke fejre dem efter resultatet. Jeg ville fejre den indsats, de havde ydet, og den kærlighed, de havde vist mig.

Gentoftes nummer tre

Om aftenen tog hun ned på Gentoftes gamle brandstation. Her var medier og politikere samlet til valgaften for at følge resultaterne tikke ind fra valgstederne. 

I Gentofte var der traditionen tro ingen palaver om borgmesterposten, og De Konservative fik da også 57 pct. af stemmerne. Men de personlige stemmetal var interessante.

- De annoncerede det sådan: "Nummer et Michael Fenger (K) med 8.942 stemmer! Nummer to Andreas Weidinger (K) med 1.850 stemmer!" Og så er det, man tænker, kan den næste mon være mig? Så sagde de: "Nummer tre Marie Brixtofte med 1.522 stemmer!" Og jeg tænkte: "WHAT!" Altså det var over mit bedste håb, siger Marie Brixtofte.

Hun kørte fra brandstationen omkring ettiden.

- Da jeg kom hjem, sad der stadig en helt masse frivillige i mit køkken sammen med min mand. Så drak vi vin til klokken tre om natten. Da jeg skulle i Go’ Morgen Danmark klokken otte om morgenen næste dag, var jeg megatræt.

Revurderer internt

Efter fintællingen viste det sig, at Marie Brixtofte havde fået 1.519 personlige stemmer. Næsten dobbelt så meget som hendes partis spidskandidat Kristine Krygers (R) 832 stemmer.

- Sådan er det jo. Der skal vi jo så revurdere, hvordan vi fordeler os internt. Der skal være en god balance mellem, at vælgerne stemmer på mig og så at respektere, at hun er den nuværende spids, at hun har erfaring, og alt det flid og slid, hun har opbygget de sidste fire år. Det er jo noget af det, jeg står på ryggen af, siger Marie Brixtofte.

Hvorfor tror du, så mange stemte på dig til dit første kommunalvalg?

- Det er en kombination af helt utroligt mange ting. Blandt andet mit navn og mit brand. Jeg har jo mit navn på grund af min far, men efterhånden også et navn på grund af mig selv, siger hun.

Kendiseffekt

Men et kendt navn er ingen garanti for succes til kommunalvalget.

En af dem, der ikke klarede skærene, var børnebogsforfatter og tidligere folketingsmedlem og minister Manu Sareen (S). Han stillede op på Frederiksberg og fik 271 stemmer, hvilket betød han ikke blev valgt ind.

En anden var den tidligere cykelrytter Jesper Skibby, der stillede op i Gribskov for lokallisten NytGibskov og fik 74 stemmer.

Derfor lå Marie Brixtofte ikke på den lade side.

- Jeg bankede på døre i 113 timers. Det var ud over min normale arbejdstid, for jeg skulle jo ud og banke på, når folk var hjemme. Det var hver aften fra 16.00 til 20.00 og når jeg kunne i weekenden fra 10.00 til 20.00.

Her talte spurgte hun borgerne, hvad de ønsekde skulle være anderledes i kommunen. Svarene noterede hun i en notesbog.

- Der er jo nogle af de konservative i Gentofte, der kan komme ind i kommunalbestyrelsen på et par hundrede stemmer. Når man snakker med dem og spørger, hvordan de blev valgt ind, siger de: “Nå ja, jamen jeg aktiverede friends and family.” Det kunne jeg jo ikke nøjes med, når er radikal.

Gå med hunden igen

Hun har døbt sig selv den blå humanist og brugt udtrykket aktivt som en del af valgkampen.

- Gentofte er en blå kommune. Jeg tror, jeg ramte noget ved at markere mig som en blå humanist. Det er min teori, at mange af de blå lidt har glemt ordet humanist, fordi Enhedslisten og alle de røde partier har kapret det. I virkeligheden er jeg blå, fordi jeg er humanist. Den snak tog jeg med utroligt mange mennesker.

Hendes mærkesager var kamp mod ensomhed hos ældre, at gøre noget ved unges druk og mistrivsel og at hjælpe fattige børnefamilier.

Nu hvor valgkampen er slut, og der ikke skal bankes på flere døre lige foreløbig, er det tid til at skrue ned for blusset igen.

- Jeg skal være sammen med mine børn, begynde at gå tur med hunden igen og begynde at læse bøger igen. Under valgkampen kunne jeg altid pakke flyers til dagen efter eller gøre bilen klar, hvis jeg lige havde en time ledig. Der var konstant en stressfaktor og noget, der skulle gøre. Så nu skal jeg ind i en vane, hvor jeg tillader mig selv at slappe af igen.