Det danske sundhedsvæsen kan snart få et helt nyt demokratisk organ.

Men allerede inden aftalen er vedtaget i Folketinget, er magtkampen mellem to offentlige institutioner i fuld gang.

Regeringens udspil til en sundhedsreform vil indføre nye såkaldte sundhedsråd, hvor politikere fra kommuner og regioner har sæde tættere på borgerne.

Regionerne og kommunerne kæmper om, hvem der skal have flest pladser i de nye sundhedsråd. Og hvem der dermed skal have det sidste ord, når aftaler skal bankes igennem.

Regeringen har lagt op til, at regionerne får flest pladser. Det er kommunerne mildest talt utilfredse med. Og flere tunge borgmestre langer ud efter en ubalanceret magtfordeling.

Kühnau: Altid nogen ved bordenden

Hos regionerne afviser man klart kommunernes indvending.

- Det med, at der skal være stemmelighed, før det er demokratisk, som jeg hører nogen sige, forstår jeg simpelthen ikke, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.

- Der er jo heller ikke stemmelighed i almindelige udvalg. Der er altid nogen, der sidder for bordenden, og der er næsten altid ikke stemmelighed.

For Anders Kühnau er det en selvfølge, at regionerne har flertallet i de nye sundhedsråd.

Han betragter dem som et udvalg under regionerne, hvor kommunerne får lov at sidde med.

- Det må nødvendigvis være regionen, der har flertallet. For det er et udvalg under regionen, og fordi regionen har langt, langt størstedelen af sundhedsopgaver under sig, siger han.

Det vil være umuligt at få noget for hånden, hvis der ikke sidder én kapacitet for bordenden.

Ligeledes er det vigtigt, at et ansvar kan placeres hos én myndighed, påpeger han.

- Det er et af de helt store problemer i vores sundhedsvæsen i dag, at det er uklart, hvem der har ansvaret. Og når det er uklart, hvem der har ansvaret, så sker der for lidt.

KL: Asymetrisk magtfordeling

I KL er man langtfra lige så overbevist om regionernes entydige ansvar i de nye råd.

Næstformand i KL, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), er bekymret for konstruktionen af et råd med et flertal hos regionerne.

- Det betyder, at man får en asymmetrisk eller ubalanceret magtfordeling mellem kommuner og regioner i det her råd, siger han.

Jacob Bundsgaard frygter, at det vil betyde en favorisering af regionernes felter på bekostning af det nære sundhedsvæsen, som regeringen vil styrke med sin reform.

- Der ved vi erfaringsmæssigt, at der vil være en tendens til, at man lader ressourcerne flyde hen til de områder, der ligger tættest på regionernes virkefelt.

- Det vil sige sygehusene. Og derfor får man ikke den ambition indfriet om at styrke det nære sundhedsvæsen, som er hele målet med den her reform, siger han.

Hvis der placeres yderligere ansvar hos regionerne, kan det betragtes som en centralisering. Og altså det modsatte af regeringens udtalte ønske, mener Martin Damm (V), formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune.

- Det er vores frygt, at det bliver en centraliseringsmaskine i stedet for den decentraliseringsmaskine, man gerne vil have.

Regeringen forhandler i øjeblikket om den nye sundhedsreform i Folketinget, og en aftale ventes at lande i de kommende uger.