Svitlana Rabchevska river omhyggeligt et gravsted. Egentlig er hun uddannet agronom med yderligere en master i statskundskab, men hun har nu i halvanden måned arbejdet i Videbæk Kirke. 

Om mandagen gør hun rent inde i kirken, tirsdag og torsdag arbejder hun udenfor på kirkegården, hvor hun hjælper med at holde de grønne områder, luge ukrudt og passe gravsteder. 

Hendes situation er ikke enestående, og tallene imponerer: 80 pct. af de ukrainske flygtninge, som kan og vil arbejde, er i job. Ovenikøbet i nogle af de brancher, hvor der er mest mangel på arbejdskraft, som rengøring, hotel og restaurant og landbrug. 

Men mange er som Svitlana Rabchevska overuddannede i forhold til deres ofte lavtlønnede, ufaglærte jobs, og det repræsenterer et dilemma. For hvad der på kort sigt ligner en succes, kan blive tabsgivende på længere sigt.

- I første omgang er det positivt, at man er lykkedes med at få en flygtningegruppe godt i beskæftigelse, men der er et trade off mellem at komme i job nu og de kvalifikationer, der på længere sigt gør, at man kan bevare beskæftigelsen, siger seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Marie Louise Schultz-Nielsen, der forsker i indvandring og integration.

Mange veluddannede

Svitlana Rabchevska er 38 år, fortæller hun på dansk, inden resten af samtalen foregår gennem en tolk. Hun er glad for sit job, især arbejdet på kirkegården.

- Det er en lille smule beslægtet med min uddannelse, fordi jeg passer grønne arealer og bekæmper ukrudt - så det har en lille sammenhæng med det, jeg lavede i Ukraine, siger hun.

I marts 2022 forlod hun sit liv og hjem i Volyn-distriktet i Ukraine, hvor hun arbejdede med fødevarekontrol og forbrugerbeskyttelse. Hun tog prøver og udarbejdede certifikater i forbindelse med eksport af grøntsager og planteproduktion og har derigennem indsigt i importlandenes lovkrav på området, herunder de danske. 

Hun er en blandt de mange ukrainere med opholdstilladelse efter særloven, som enten har gennemført eller var i gang med en uddannelse, før de kom til Danmark.

67 pct. af kvinderne havde eller var i gang med en videregående uddannelse, da de i 2022 kom til Danmark (17 pct. en erhvervsfaglig), viser en undersøgelse blandt over 7.500 voksne fordrevne, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemført. For mændenes vedkommende var 62 pct. i gang med eller havde gennemført en videregående uddannelse, mens det for erhvervsfaglige uddannelsers vedkommende gjaldt 18 pct.

Spild af kompetencer

Når det fra et samfundsmæssigt perspektiv er relevant at beskæftige sig med, er det, fordi det ikke kun går ud over den enkeltes økonomi, når en udlænding er overuddannet i forhold til sit job. Mindre løn giver tilsvarende færre skatteindtægter, og kvalificeret arbejdskraft går til spilde, når man ikke får allokeret folk hen, hvor man bedst kan få gavn af deres kompetencer.

Samtidig har indvandrergrupper generelt en lavere beskæftigelse end den øvrige befolkning, efter at de er fyldt 55 år, ligesom kortuddannede går tidligere på pension end højtuddannede. En del af forklaringen på det skal uden tvivl findes i nedslidning fra fx rengøringsjobs, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen. 

Der er derfor masser at vinde ved at få bragt de mange uddannelser i spil, både når det kommer til løn, fastholdelse på arbejdsmarkedet og udnyttelse af potentiale.

Højere frafald blandt ukrainere

En mand i grønt arbejdstøj henvender sig til Svitlana Rabchevska. Der går et øjeblik, inden det går op for hende, at det er hende, han taler til. Hun ser lidt spørgende på sin danske kollega - det er ikke så nemt at kommunikere. Det vil hun ellers gerne, og indtil for en måned siden gik hun på danskuddannelse i Ringkøbing. Det var, før hun fik jobbet ved kirken, så hun nu har to.

- Jeg arbejder fem dage om ugen om formiddagen, så derfor kan jeg ikke være til dagundervisning, og om aftenen kan jeg heller ikke, fordi jeg har to børn, som skal passes, siger hun. 

Børnene er to og syv år, deres far og bedsteforældre er fortsat i Ukraine. 

For nu bor Svitlana Rabchevska til leje i et hus i Videbæk sammen med sin søster og hendes datter. Udover de 15 timer ved kirken har hun otte timer om ugen i Vorgod-Barde hallen, hvor hun gør rent. 

Ved sprogcenteret UCplus, som har afdelinger i Ringkøbing, Silkeborg, Sønderborg, Tønder og Greve, ser man generelt et højere frafald fra danskuddannelsen hos fordrevne ukrainere end hos andre grupper af kursister. Det skyldes hjemrejse, at de bliver selvforsørgende eller noget tredje. 

For borgmester i Ringkøbing-Skjern Hans Østergaard (V) er det vigtigt, at ukrainerne får danskkundskaber, fortæller han.

- Men så længe de ikke ved, om de agter at blive her, er det måske også svært at prioritere, siger han og bedyrer, at kommunen vil gøre sit til, at de får muligheden. 

- Vi har et ansvar. Vi kan ikke tvinge nogen til at tage sprogundervisning, men vi har nogle gange givet ekstra midler til det, siger han.

Ringkøbing-Skjern er blandt de kommuner, der har haft størst succes med at få ukrainere i job. På nogle områder har virksomhederne decideret hungret efter arbejdskraft, fortæller Hans Østergaard. 

Sidst i maj var der registreret 464 personer med opholdstilladelse efter særloven om fordrevne fra Ukraine i kommunen. 242 af dem - svarende til 96 pct. af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet - er i job. Til sammenligning var der først i maj 192 aktive kursister fra Ukraine på danskuddannelse i UCplus Ringkøbing, hvoraf 114 var I-kursister (flygtninge).

 

Danskkundskaber er afgørende

Manglende prioritering af sprog kan gøre det svært at fastholde sit job i nedgangstider og benytte sine kvalifikationer på sigt. Forskning tyder på, at overuddannelse er et vilkår, der ikke uden videre forsvinder. Det er forbundet med udfordringer at flytte sig fra et ufaglært lavtlønsjob til et, der matcher ens uddannelsesmæssige baggrund; især, hvis man ikke fra begyndelsen får tilegnet sig et vist niveau af danskkundskaber. 

- Lige nu har vi høj beskæftigelse, men hvis man sidder yderst på pinden i nedgangsperioder, fordi fagkvalifikationer er svære at bruge på grund af manglende danskkundskaber, ryger man nemmere ud igen, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt en ukrainsk uddannelse er konvertibel, og om man skal have supplerende uddannelse for at kunne benytte den i Danmark.  

Jo mere man kan gøre for at fjerne usikkerheden hos arbejdsgivere og synliggøre gruppens kvalifikationer, des mere åbnes der for, at folk kan arbejde med det, de er bedst til, påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen. 

Og tegner situationen til, at ukrainerne kommer til at være her i mange år, begynder det at give mening at supplere med danskuddannelse og at få sig et dansk uddannelsespapir. 

Brug for arbejdskraften

I jobcentret i Ringkøbing-Skjern har man indledningsvist lavet kompetencekort, for at se hvilke kompetencer og erfaringer de ukrainske flygtninge har med sig, fortæller afdelingsleder i Social og Integration Marianne Gramstrup. Har nogle fx arbejdet inden for smedefaget, har man hurtigt fået dem kompetencevurderet på teknisk skole. 

Man informerer også ukrainerne om muligheden for at sende deres uddannelsespapirer ind til vurdering hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, fortæller hun, men ikke mange har taget imod tilbuddet. 

Samtidig er beskæftigelseslovgivningen indrettet sådan, at det først og fremmest handler om beskæftigelse, påpeger Marianne Gramstrup.

- Vi må indrømme, at vi hele tiden har sigtet på korteste vej til beskæftigelse. Selvom man har en uddannelse, der ikke lige er målrettet at være serviceassistent i Lalandia, kan man godt det, hvis det er der, der er job. Det er ikke anderledes end for de andre ledige i jobcentret, siger hun.

Skal være god til dansk

På sigt vil Svitlana Rabchevska gerne beskæftige sig med sit felt igen, og hun ved, at der eksisterer noget tilsvarende i Danmark, men hun kan ikke se meningen i at få vurderet sin uddannelse, hvis hun alligevel ikke kan bruge den pga. manglende sprogfærdigheder. Først når hun er blevet bedre til dansk, vil hun overveje det.

- Jeg har fuld forståelse for, at indtil jeg bliver virkelig god til sproget, kan jeg ikke bruge min uddannelse eller arbejde inden for området, siger hun og fortæller, at hun inden sin pause fra danskundervisningen har bestået tre moduler.

Hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der foretager vurderinger af afsluttede udenlandske uddannelser, har man oplevet en kraftig stigning i vurderingsansøgninger siden andet kvartal 2022. Frem til første kvartal 2024 har styrelsen foretaget i alt 1.356 vurderinger af ukrainske uddannelser.

Mange ukrainere (ca. 60 pct.) har da også et ønske om at blive i Danmark, selv når krigen ikke længere udgør en trussel mod deres hjemby, viser en undersøgelse blandt ca. 4.000 flygtninge foretaget af forskere på Københavns Universitet. 

Svitlana Rabchevska er ikke én af dem. 

- Jeg har selvfølgelig tænkt over det, men jeg vil meget gerne vende hjem, lige så snart det bliver trygt for mine børn at være i Ukraine, siger hun. 

Mødes af modsatrettede krav

Hvornår det bliver, er selvsagt uvist, og det efterlader de fordrevne i et vakuum, hvor de hverken kan vide sig sikre på en fremtid i Danmark eller Ukraine, for mens særloven udløber 17. marts næste år, synes en afslutning på krigen i Ukraine knap så nær. 

Hos Dansk Flygtningehjælp vækker det bekymring, fordi det stiller ukrainerne over for to modsatrettede krav om på den ene side at være klar til at rejse hjem og på den anden side at integrere sig, lære dansk og være i beskæftigelse.

Gives de ikke mere sikkerhed for fremtiden, risikerer de at blive tabt mellem to stole, hvilket under alle omstændigheder kan gøre det svært for dem at klare sig på længere sigt, mener direktør i Integration i DRC Dansk Flygtningehjælp Kenneth Flex.

Ifølge ham vil det at give dem et længere perspektiv bidrage til at aktivere det potentiale, de udgør for Danmark. 

- Mit bedste bud er, at det ville udløse en enorm energi i forhold til at lære dansk og engagere sig i det danske samfund, siger han. 

Og så kan man for eksempel hjælpe yderligere på vej ved at lave supplerende uddannelsesmoduler tilpasset ukrainske uddannelser, lyder hans forslag.

Udfylder en funktion

Tilsvarende har kommuner og virksomheder brug for at vide, om ukrainerne kan få lov til at blive efter marts - jo før des bedre, mener Hans Østergaard.

- Vi gør en stor indsats for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, så i den forbindelse har det selvfølgelig betydning, men også i forhold til den velfærd, vi tilbyder i form af børnehave, skole og fritidsliv, siger han og påpeger, at det er et ikke ubetydeligt antal, det drejer sig om.

- Alle jobs er vigtige at få udført, og rejser de ukrainske medarbejdere, kommer der til at mangle nogle andre, siger Hans Østergaard.

Ifølge Marie Louise Schultz--Nielsen skal vi da heller ikke være for kede af, at vi har fået folk i beskæftigelse.

- Det er også en vigtig del af integrationen, at ukrainerne oplever, at folk er glade for, at de kommer og udfylder en funktion, siger hun.