Skal borgere være deltidspolitikere?

Ja, lyder svaret i Gentofte, hvor mere end 700 borgere de sidste fire år har siddet med i midlertidige politiske udvalg. Det er de såkaldte § 17, stk 4 udvalg, som i Gentofte hedder opgaveudvalg.

En af de borgere er Lis Puggaard, som i halvandet år var med i et opgaveudvalg med ni andre borgere og fem byrådsmedlemmer. Sammen lavede de en ny sundhedspolitik for Gentofte.

- Det var en supergod oplevelse, hvor alle deltog på lige fod. Jeg tror, at hvis vi ikke havde præsenteret os i starten, så ville jeg slet ikke have vidst, hvem der var politiker i udvalget. Efter første møde måtte jeg faktisk lige hjem og finde ud af, hvem der tilhørte hvilket parti, for der var ingen partipolitik, siger Lis Puggaard, som til daglig er selvstændig ældrekonsulent.

I dag har hun sat sit stempel på Gentoftes sundhedspolitik - blandt andet i et nyt fokus på mental sundhed. Og det er lige netop idéen med opgaveudvalg, at kommuner inddrager borgere, som har viden, men som normalt ikke engagerer sig i politik.

På den måde giver udvalgene nye idéer, der ellers aldrig ville finde vej til byrådet, forklarer viceborgmester Søren Heisel (S).

- Det er virkelig inspirerende, og vi politikere får lov til at lytte til almindelige mennesker, som ved, hvordan kommunen opleves i virkeligheden. Og så har vi enormt mange borgere, der gerne vil være med. Faktisk så mange, så vi indimellem må sige nej til dem, der henvender sig.

Søren Heisel var med i 2015, da Gentofte vendte sin politiske struktur på hovedet. Her blev opgaveudvalg det primære sted, hvor ny politik udvikles, mens de almindelige stående fagudvalg blev skåret ned fra 11 årlige møder til fire.

- Men så snakker vi også virkelig politik, når vi mødes de fire gange i stedet for at lave administrativt arbejde, som der var lidt en tendens til før. Så i dag er opgaveudvalgene der, hvor der kommer en masse idéer på bordet, og hvor vi nytænker, og hvor jeg lader mine batterier op med ny inspiration, siger Søren Heisel.

Kritik af glansbillede
Gentofte har i øjeblikket 10 opgaveudvalg, som hver løber mellem tre måneder og halvandet år. Siden 2015 har der været 35 udvalg, der fokuserede på alt fra at få flygtninge i arbejde til at få borgere til at dyrke en times motion om dagen.

Men det er ikke alle i Gentofte, der er lige begejstrede for måden, udvalgene kører på. Byrådsmedlem Jeanne Guldbrand Toxværd (EL) mener, der er tegnet et glansbillede af ordningen.

- Der er opstået en ensidig forståelse af, hvor godt det kører, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Min oplevelse er, at borgerne bliver fastholdt i en rolle, hvor de tror, de er vigtige. Kommissorierne, der arbejdes efter i de såkaldte opgaveudvalg, er så stramme, at resultatet nærmest er fastlagt fra starten af, siger hun.

Hun og baglandet i Enhedslisten bakker op om brugen af opgaveudvalg, men de mener, det er skidt, at der ikke er flere møder i de stående udvalg.

- Afviklingen af mødefrekvensen i de faste udvalg har fjernet den politiske debat mellem politikerne. Vi får ikke tid til at diskutere tingene, og som politiker kan man miste overblikket. Samtidig er al økonomi kommet over i økonomiudvalget, hvor det er centreret om borgmesteren, og hvor møderne er så korte, at der tilsyneladende heller ikke foregår nogen politisk debat, siger Jeanne Guldbrand Toxværd og fortsætter:

- Så Gentofte er blevet mere topstyret, og borgmesteren har fået mere magt.

Den kritik, mener viceborgmester Søren Heisel, er uberettiget.

- Jeg forstår ikke Enhedslisten. Det forholder sig nærmere lige modsat i forhold til, at borgmester Hans Toft (K) skulle have fået mere magt. For det ville være nemmere at kontrollere Gentoftes politik, hvis vi stadig kun havde de stående udvalg, siger Søren Heisel.

Det mener Jeanne Guldbrand Toxværd dog ikke, han har ret i.

Kommunens ambassadør
Det har Lis Puggaard ikke mærket noget til. Hun forklarer, at hun havde en god oplevelse, da hun sad i opgaveudvalget ‘Sundhed i Gentofte’, og i dag har hun en svært ved at komme i tanke om noget kritisk ved oplevelsen.

- Det var slet ikke tungt at være med, men hvis man skal sige noget, så var vi borgere måske utålmodige og fokuserede mere på handlinger. Men man skal jo først have en politik og en strategi, og derefter kan man lave handleplaner, siger Lis Puggaard.

I dag er hun blevet en slags uofficiel ambassadør for Gentofte og forsvarer indimellem kommunen, hvis en af naboerne brokker sig over et sundhedsproblem.