Et nyligt blåt mærke. Ændringer i spisevaner. Manglende oprydning eller en glemt aftale. 

Det kan virke som småting, men disse ændringer kan være tegn på alvorlige sundhedsrelaterede problemer – og hvis de overses, kan det få alvorlige konsekvenser for borgernes sundhed.

Desværre går vigtige observationer til tider tabt, når borgere bliver tilset af ufaglært personale, som ikke altid ved, hvad de skal være opmærksomme på. Og det sker i betydelig grad i kommunernes nære sundhedsvæsen.

Hele 62 procent af de kommunale sygeplejersker svarer i en ny undersøgelse, at de samarbejder med ufaglærte i den borgernære pleje, og ud af dem er det mere end to ud af tre, der angiver, at der er kommet flere ufaglærte kollegaer i løbet af det seneste år. 

Utrygt for borgerne

Det har ifølge undersøgelsen store konsekvenser for borgerne, når der ikke er sundhedsfaglige medarbejdere nok til, at opgaverne i for eksempel hjemmesygeplejen kan løses. 

Således har 51 procent af de kommunale sygeplejersker oplevet en forværring i en borgers tilstand på grund af mangelfuld faglig observation og overdragelse, mens 64 procent har oplevet, at opgaver simpelthen ikke bliver udført, fordi de, der skal udføre dem, ikke ved, hvordan de skal udføres.

Det er selvfølgelig et problem, for det giver en risiko for, at borgerens tilstand forværres, og at den forværring så kræver flere indsatser fra sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.  

Borgerne oplever også utryghed ved den stigende andel af ufaglærte. 36 procent af de kommunale sygeplejersker svarer, at de har oplevet, at en borger har udtrykt bekymring eller utryghed over, at en ufaglært varetager plejen.

Med andre ord: 

Den stigende andel af ufaglærte i den kommunale sygepleje har konsekvenser, der også rækker ud over det rent sundhedsmæssige. Når der ikke er sundhedsfaglige medarbejdere nok til at løse opgaverne i det nære sundhedsvæsen, går det ud over borgernes livskvalitet, tryghed og sundhed. 

Dyrt for samfundet

Samtidig er den stigende grad af ufaglærte faktisk en økonomisk og sundhedsmæssig bjørnetjeneste. For selvom det er svært at se, hvordan vagtplanen skulle hænge sammen uden de ufaglærte, så kan det blive en dyr omgang. 

Forværring af en borgers tilstand har en række afledte effekter, som starter med et behov for yderligere sundhedsfaglig hjælp, men i yderste konsekvens kan være en indlæggelse, som måske kunne være undgået i første omgang.

Det er dyrt for samfundet og potentielt skadeligt for borgeren.

Der er brug for de rette sundhedsfaglige kompetencer, hvis det nære sundhedsvæsen skal kunne imødekommende de ældres behov. Gradvist kommer vi til at leve længere, men den demografiske udvikling gør også, at flere får en kronisk sygdom, flere bliver multisyge, og endnu flere får behov for målrettet sygepleje.  

I den netop vedtagne sundhedsreform er en udbygning af det nære sundhedsvæsen beskrevet som noget af det væsentligste. 

Men det kan kun lykkes, hvis de sundhedsfaglige kompetencer faktisk er til stede. 

Faglærte er afgørende 

De ufaglærte bærer på ingen måder ansvaret. De gør en kæmpemæssig indsats og udfører jobbet, så godt som de nu engang kan. 

Men I stedet for at ansætte ufaglært arbejdskraft, bør der i stedet fokuseres på reelt at styrke det nære sundhedsvæsen. 

Derfor skal alle ufaglærte tilbydes en klar plan for, hvordan de eventuelt kan blive til en faglært kollega. 

Behovet for faglærte er stort på tværs af faggrupper. 

Det kræver politisk vilje og handling at sikre, at sundhedsvæsenet er rustet til fremtiden. Med flere faglærte, målrettet uddannelse til ufaglærte samt efter- og videreuddannelse til alle faggrupper, kan vi sikre både borgernes tryghed og samfundets økonomi. 

Investeringer i det nære sundhedsvæsen er en investering i en mere sund fremtid. Og i ældre borgeres velfærd.