Niels Jørgen Pedersen står pludselig i døråbningen til sit borgmesterkontor. 

Klokken er lidt over otte, men Thisted-borgmesteren har tidligt fra morgenstunden været ude ved hestene, før han nu står her iklædt hvid skjorte og blåt jakkesæt.

- De siger, at jeg løber meget rundt. På gangen griner de af mig, fordi jeg altid løber. Så kommer kommunaldirektøren slentrende lidt efter, siger Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted Kommune, frisk i øjnene og med et stort smil.

Niels Jørgen Pedersen er spidskandidat for sit parti til efterårets kommunalvalg. Den anden periode og det, der betegnes som den bedste periode som borgmester, siger han. 

Derfor var det også en overraskelse, da han sidste sommer meddelte, ligesom 25 andre borgmestre i denne periode, at han ikke ville stille op som borgmester igen. 

Selvom han havde landbruget, sine køer og heste, så fyldte politik rigtig meget. 

- Det er i hovedet hele tiden. Derfor tog jeg beslutningen om, at nu skal det have en ende. Hvis man skal noget andet, så skal det være snart, siger han. 

Sin 50-årige passion for heste tiltalte ham, og han så frem til, at bruge mere tid på det.

- Det er mit frirum. Jeg kan koble fuldstændig fra. Bare være mig selv. Se et travløb. Arbejde med hesten. Jeg tror ikke, at jeg ville være så god en politiker, hvis jeg ikke havde det.

Drømmen om fuldbyrdigt at opdrætte løbsheste og føre dem til løb må dog vente lidt endnu. 

Et halvt år skulle der gå, før den anden spidskandidat meldte fra, hvilket efterlod Venstre i Thisted med en tom plads.

Indtil Niels Jørgen Pedersen blev spurgt igen. 

- Det er svært at forklare folk. Der er nogle ting, man får en anden følelse af, når man siger stop. Der er kommet mere ro på, siden jeg tog den beslutning. 

- Men det blev lavet om, og det har jeg det godt med. Det giver en god fornemmelse. Det at have haft det halve år, tror jeg gør mig til en langt bedre spidskandidat nu, siger han.

Risikoen når man taler meget

På Hotel Søparken i Aabybro er flere nordjyske borgmestre i gang med at tanke op på kaffe og rundstykker, da Thisteds borgmester dukker op. 

- Nå, Thisted er her allerede, udbryder Jammerbugts borgmester Mogens Gade (V) med et glimt i øjet. 

Før bestyrelsesmødet i Nordjyllands Beredskab går i gang, ønsker kollegerne Niels Jørgen Pedersen tillykke med dagens nyhed om udpegning af to fremtidige naturnationalparker i Thisted Kommune. 

Der er i forvejen én, så han tilbyder med et glimt i øjet sine kollegaer, at de må få en, hvis de vil.

Omkring folk som han kender godt, har han let ved at være social, siger han. Men med fremmede mennesker finder han det ikke naturligt - der skal han koncentrere sig om ikke at blive misforstået.

- Jeg har let ved at sige tingene, som jeg mener det. Somme tider med en snert af humor, og det kan misforstås. Derfor kan jeg godt blive betragtet som arrogant.

Tidligere har han brændt sig på den kontante tone.

- En gang imellem kan det være klogt ikke at sige noget, det ved jeg godt. Det lærer man med årene. Det er risikoen, når man taler meget.

Landmanden fra Thy

Niels Jørgen Pedersen er landmand “helt fra bunden”. Landbruget er hans DNA.

Siden han var 22 år har han haft egen gård med malkekøer og tilhørende jord. 

Samtidig har han interesseret sig for politik siden otteårsalderen, hvor jordskredsvalget vendte rundt på dansk politik. Siden skrev han som ung dreng til samtlige partier for at få deres partiprogram. 

Den politiske interesse blev yderligere vakt til generalforsamlingerne på landbrugsskolen, for han kunne “ikke bare lade være med at sige noget, hvis noget var tosset”. 

I 2008 blev Niels Jørgen Pedersen viceformand i paraplyorganisationen Dansk Landbrug. Noget der kom som en overraskelse for ham. Det var en titel han beholdt, da det fusionerede og blev til Landbrug & Fødevarer. 

- Det var en stejl læringskurve. Fra at sidde som formand i den lokale landboforening og passe sit landbrug, til inden for et år at blive viceformand og have fuldtidsjob i København.

I starten af 2011 blev han stedfortrædende formand for fire måneder senere at blive valgt fuldgyldigt. 

Selv siger Niels Jørgen Pedersen, at han aldrig har haft en karriereplan eller et mål med de ting, han gør. Han gør det, fordi det er spændende, og mavefornemmelsen er der.

- Det var noget, der bare kom. Det er altid gået utroligt nemt - måske også for nemt.

- Det at være formand for Landbrug & Fødevarer er noget af det mest spændende, jeg har arbejdet med. Det er ærgerligt, at det skulle stoppe der.

Så hurtigt som han var strøget til tops, faldt han ned igen. Bogstavelig talt.

En sene knækker

Et år efter, at han var blevet formand, lå han 1. maj 2012 nedenfor trappe i laden hjemme på gården i Thy. 

- I 17 dage sad jeg med armene bundet op, sådan her, siger Niels Jørgen Pedersen, mens han tager armene ud til siden.

Manglende operation og restitution samt søvnløse nætter tog energien fra ham, indtil han i september tog beslutningen om at stoppe.

- Jeg rammer ikke ret tit muren i forhold til energi, men det gjorde jeg der. Jeg var flad.

- Jeg kunne have taget orlov, men sådan er jeg nok ikke rigtig skruet sammen. Jeg tænkte, at det kræver fuld kraft - der ligger meget på ens skuldre, når man står i spidsen for noget. Ikke fysisk selvfølgelig, for så var det jo slet ikke gået, siger han.

Selvom Niels Jørgen Pedersen gerne ville fortsætte, var der ikke andre muligheder. Der var ikke mere at komme efter, hvilket var svært at indrømme. 

- Jeg havde det dårligt med det, for man føler, at man løber af pladsen. Det er ansvaret, der gør mest ondt, hvis jeg ikke synes, at jeg udfylder rollen godt nok.

Netop det med at løbe fra noget man har igangsat, er ikke kutyme for landmanden. 

- Jeg er opdraget til, at hvis du går i gang med noget, så gør du det færdigt. Når du har sagt ja til det, så gør du det færdigt.

Men tiden spændt op førte dog også noget godt med sig:

- Jeg lærte noget om mig selv. Jeg lærte at sige fra, hvilket jeg nok aldrig har været så god til. Da jeg sagde, at nu kan jeg ikke mere, var det en god følelse. Det var det. 

Der skulle dog ikke gå lang tid under genoptræningen, før iveren efter det politiske og organisatoriske vendte tilbage. 

At skubbe til verden

Som så mange gange før, blev han op til kommunalvalget i 2013 spurgt, om han ville stille op. 

- I den periode savnede jeg det politiske og organisatoriske, dialogerne og fællesskabet, og det at være med til at sætte en retning.

Han blev valgt ind og fik posten som formand for kommunes Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalg. 

Godt 12 år senere sidder han i bilen på vej til det sydlige og vindblæste Thy. 

Et projekt med Statens Museum for Kunst, som han selv har været med i, siden det blev født for syv år siden, har et af sine sidste styregruppemøder. Et møde han sidder for bordenden af.

I sin beretning for gruppen holder han ikke tilbage. Tingene skal ikke pakkes ind, men ud i det åbne, så det kan tales om. 

- Jeg er nødt til at skubbe til folk for at få noget igen. Det er tit dem, der er tættest på, man har de største diskussioner med. Hvis du ikke tager nogle standpunkter, der er lidt kontroversielle i forhold til dem, du er sammen med, så udvikler du ingenting. Du skubber ikke til verden uden at gøre det.

- Jeg er diplomatisk, når der er et formål med det. Hvis nogen ligger langt fra mig, forsøger jeg at være det. Men hvis jeg sidder med en partikollega, jeg er uenig med, så er jeg ikke diplomatisk.

Meget har tiden i Landbrug & Fødevarer lært ham, men om noget, så har det været, at man skal gå folk i møde og snakke sammen.

- I fredags stod jeg i Landstingssalen og diskuterede med Ida Auken, der var miljøminister, da jeg var formand i Landbrug & Fødevarer. Selvom hun forsøger at provokere mig, så prøver jeg virkelig at være diplomatisk. 

- Vi var ikke enige om tingene, men vi var rigtig gode til at snakke sammen. Og som hun siger, så var det os, der opfandt den grønne trepart, siger han med henvisning til Natur- og Landbrugskommissionen.

Direkte og konfliktsky

Han har aldrig haft nogen ambition om at være borgmester, siger han. Ikke før han blev spidskandidat.

Til kommunalvalget i 2017 var der et ønske om en ny formand for Venstres gruppe, husker Niels Jørgen Pedersen.

Han blev endnu engang opfordret til at stille op, men han ville ikke, hvis partiet skulle ud i et kampvalg.

- Jeg brød mig ikke om konflikter. Jeg synes ikke, at vi skulle have den konflikt offentligt. 

- Jeg bliver tit betragtet som en, der er meget hård og gerne vil have konfrontationer. Det er nok min meget direkte måde at tale på, siger han.  

Selv husker han, hvordan den siddende borgmester for Venstre, Lene Kjelgaard, stod live på TV og sagde, at han måtte se at komme ud af busken, så de kunne have det valg. 

Niels Jørgen Pedersen fik 161 stemmer mod Lene Kjelgaards 73. Han blev formand, mens hun skiftede til De Konservative. 

Ved KV17 mistede Venstre borgmesterposten til Socialdemokratiet. Men i 2021 indgik Venstre og De Konservative en konstitueringsaftale, hvor Niels Jørgen Pedersen blev borgmester.

Dialogen er det vigtigste

Erhvervet som Thisteds borgmester ville ikke kunne lade sig gøre, uden at nogen passede bedriften derhjemme, siger han. 

- Jeg kan sagtens være den, der er derhjemme og drivende, men det fandt vi ud af, at hun gør, siger Niels Jørgen Pedersen om sin kone Anne Marie Smalbro Pedersen.

- Det er også det, der har givet mig muligheden. Hvis hun ikke havde den administrative del, så kunne jeg på ingen måde deltage i alle de ting - heller ikke i dag.

Ved siden af fire voksne børn - der alle er vendt hjem til Thisted Kommune - har både han og hun deltaget i menighedsråd, lokale foreninger og frivillige organisationer. Selv ville han dog ønske, at han havde deltaget noget mere.

- Det at deltage i det lokale samfund, er en helt naturlig ting. Jeg synes, at vi alle har en forpligtelse til at hjælpe med at udvikle der, hvor vi er.

Hvorfor synes du, at vi har den forpligtelse?

- Verden er egoistisk nok. Helt ærligt, så synes jeg, at vi er i nogle problemer omkring den måde, vi er på. Den måde, vi taler til hinanden på. Den hårde tone, der er. Man er ikke så god ved hinanden, som man burde være. Når verdens ledere taler så hårdt, så forplanter det sig hele vejen gennem samfundet.

Er deltagelse i lokale foreninger en løsning på det? 

- Det er i hvert fald et sted, hvor man får snakket med hinanden. Det at snakke med hinanden, at have dialog med hinanden, det er det allervigtigste.

Efter en lang dag rundt i og ud af kommunen runder klokken 22 på rådhuset i Thisted.

Kommunalbestyrelsen sidder og drikker deres vanlige øl og sodavand efter endt kommunalbestyrelsesmøde, før Niels Jørgen Pedersen drager hjem til gården Elvinesminde i det sydlige Thy.

Hjem for at se til hestene, før en ny dag som Thisteds borgmester gryer.