Det er guld og sterlingsølv. Nogle er endda prydet med safirer, lavet i grønlandsk guld, har segl og motiver af ældgamle vartegn. Og hvert fjerde år forsøger folkevalgte at få fingrene i dem. 

Men de er kun til låns. 

Og sådan har det været i snart et århundrede siden den første borgmesterkæde kom til Danmark. Trods strukturreformer og skiftende politiske vinde overrækker borgmestre traditionen tro den dag i dag stadig gyldne kæder til deres arvtagere. 

De er indbegrebet af magt. Men kæderne er også meget mere end det. 

– Pointen med borgmesterkæder er at understrege byens selvstændige betydning. Hvis man er borgmester i en stor by, så har man politisk magt, men man har også en lang historisk tradition, forklarer seniorforsker på Nationalmuseet Mikkel Thelle:

– Fortid, nutid og fremtid bliver flettet sammen i de her borgmesterkæder.

Bagom de gyldne kæder

Selvom traditionen kom til Danmark for næsten et århundrede år siden, så samler de gamle kæder ikke støv i pengeskabe på landets rådhuse eller lokalhistoriske arkiver. 

En stor del af kæderne er for mange borgmestre fast uniform, når kommunen skal vises frem. 

Traditionen med at give kæder i gave til kommunen er heller ikke uddød. Der kommer ind imellem nye kæder til, når kommuner bliver sammenlagt, eller når lokale ildsjæle giver gaver til ellers kædeløse kommuner.

Det viser en rundspørge, som Kommunen.dk og DK Nyt har foretaget for at kortlægge kommunernes arvesølv.

Blot 13 kommuner har i rundspørgen svaret, at de ikke har en kæde. Enkelte af de 13 kommuner har kæder fra en kommune fra før kommunesammenlægningen, som de ikke bruger. Svaret på hvorfor så mange kommuner har kæder, skal man finde i det store udland.

Markerer magt

I middelalderen og renæssancen udviklede en række byer i Europa sig til at få større og større magt. Og det skulle byens borgere og andre også kunne se. 

– Ligesom en konge eller fyrste har haft en krone, et guldæble eller et scepter, så havde byens ledere denne her kæde som en form for regalia eller symbol, siger Mikkel Thelle. 

Han fremhæver både de hollandske byer og særligt tyske byer, hvor lokale burgermeistere - heraf ordet borgmester - begyndte at gå med kæder. En tradition, som først fik sit indtog i Danmark i 1930’erne. 

– De danske middelalder- og renæssancebyer har tilsyneladende ikke haft borgmesterkæder. Men i det moderne Danmark bliver man mellem verdenskrigene opmærksom på traditionen. Så nogle af de store byer begynder at introducere dem som en måde at vise byens magt eller byens politiske betydning. 

En stor del af de danske kæder kan dateres tilbage til perioden 50’erne til 70’erne. I samme periode var den danske velfærdsstat også under hastig udbygning.  I 1971 bliver en kommunalreform også grobunden for helt nye kommuner. 

– Det bliver vigtigt efter 1971, hvor kommunalreformen kommer. Der er jo en del kommuner, der bliver slået sammen. De nye kommuner får måske brug for en identitet, som de kan brande sig på, siger Mikkel Thelle.

“Byens og dens borgeres sande tjener”

Torsdag den 16. august 1966 var en særlig historie i spalterne på den lokale socialdemokratiske avis Ny Dag. Byrådet i Nakskov havde holdt et ekstraordinært møde. 

Men dagsordenen handlede ikke kun om politik. Den var også ceremoniel. Den lokale sparekasse havde i snart 100 år haft hovedsæde i Nakskov, og det skulle der siges tak til byen for.

Kommunen skulle have en kæde:

“Vor tak vil vi gerne give et synligt udtryk for den demokratiske styreform, der er i en kommune, og den skal samtidig udadtil være et symbol for den person, der i dag - og fremover - står som byens første borger. I dag bliver det Dem, Carl Emil Hansen, der skal bære værdighedssymbolet,” blev proprietær Ottar Nielsen fra sparekassen citeret i avisen for at sige. 

Da den socialdemokratiske borgmester Carl Emil Hansen havde fået kæden om halsen, takkede han sparekassen for den “smukke og kostbare gave”. 

Borgmesteren havde dog haft betænkeligheder med at tage imod og bære sådan en gave af sølv og guld på 576 gram. 

For det at være borgmester “bør ikke kræve ydre tegn på værdigheden,” forklarede han og fortsatte:

“Men jeg har bøjet mig for ønsket om, at Nakskov fra og med denne dag lader sine borgmestre bære kæden idet jeg understreger, at den ikke skal opfattes som symbol på magt og ære, men derimod som et tegn på, at dens fremtidige bærere skal være byens og dens borgeres sande tjener,” sagde han ifølge avisen.

Ceremonien beskrevet i Ny Dag rummer en selvstændig pointe, forklarer sprogforsker Sune Sønderberg Mortensen fra Roskilde Universitet, der også har fokus på politisk kommunikation. 

Ifølge ham viser citatet tydeligt, hvordan man i gamle dage opfattede det som et krav, at politikere og særligt borgmestre skulle være værdige til posten. Når man får gyldne kæder, skal man opføre sig ordentligt. 

– I den gamle måde at forstå magtspillet på ville man gerne tydeliggøre, at man var en tjener af folket. Man var ikke chefen for det hele, siger han.

– Værdighed som kriterium for et politisk embede er en lidt gammel dyd, som ofte har været til diskussion, hvis man f.eks har politikere, som har domme eller har opført sig uhæderligt. Jeg kan ikke sige, hvordan det har udviklet sig, men jeg kan forestille mig, at værdighed som politisk dyd rangerer lavere i det politiske værdihierarki i dag end den gjorde i 60’erne.

Kæder tynger

Sune Sønderberg Mortensen fremhæver desuden, at borgmesterkæderne adskiller sig i forhold til andre politiske symboler. 

Mens ministerbiler og ministertaburetter er noget, der peger på noget komfortabelt – måske endda noget luksuriøst, så er det anderledes for kæderne. 

For ikke nok med at kæder fremhæver magt – så tynger en kæde også. 

– Godt nok er en taburet ikke luksus, men der er stadig en mulighed for at sidde på den. Og ofte i lang tid, når først man er der. Det er symboler, som distancerer os almindelige mennesker fra magten og kan få politik til at lyde egennyttigt, påpeger han. 

– Der kan det være anderledes med en borgmesterkæde. Det at have magten er ikke bare noget, der giver status og frihed, det er også noget, der tynger. Det symbol giver måske et mere balanceret billede af magten. At det ikke bare er et gode, men også en byrde man påtager sig. 

En hyldest til embedet

Men hvorfor overhovedet have guld- og sølvkæder i de moderne kommuner, der ikke bare leverer velfærd, men også udvikler kunstig intelligens og afværger hackerangreb. Har tiden overhalet traditionen? Er kæden så at sige hoppet af? 

Svaret findes måske i Odsherred Kommune, der før 2022 var uden kæde. 

Her blev en kæde doneret af Poul Johansen Fonden, der efter en konkurrence om designet blev skabt af lokale kunstnere og siden overrakt til den nytiltrådte Karina Vincentz fra lokallisten Nyt Odsherred. 

Mads Bøttger, der er formand for fonden, forklarer, at gaven skal betragtes som en hyldest til borgmesterembedet og kommunen. 

– Den giver borgmesterembedet noget pondus. Borgmesteren bliver også mindet om, at det er hele kommunen, som man repræsenterer, og at det at være borgmester for borgerne er et særligt tillidshverv. Det er en person, som vælger at vie sit liv til det – i hvert fald i en periode. Det må vi gerne hylde.

I Odsherreds nye kæde er der 22 led, som alle er motiver, der viser Odsherreds historie og kendetegn. For eksempel er det største led udformet i bronze og sort moseeg og henviser til fundet af Solvognen.

At fremhæve kommunens historie har også været særligt vigtigt i Odsherred. 

– Vi er jo en kommune som er kendt for kunst og kultur, og derfor synes jeg bestemt også at vores borgmester skal bære en kæde som repræsenterer det, siger Mads Bøttger. 

– Efter vi fik lagt tre kommuner sammen, som havde hver deres egne værdier, logikker og narrativer, så fik vi koblet det sammen på en ny måde ved, at vi fik en fælles borgmesterkæde. Den er med til at skabe identitet for borgerne. 

“Et superman kostume”

Mens kæderne giver identitet til kommunen, giver den også autoritet til den enkelte borgmester. 

Det kan man genkende i Gentofte. Her hænger borgmester Michael Fenger (K) omtrent en gang i ugen Danmarks ældste borgmesterkæde om sin hals.  

Kæden i forgyldt sølv blev helt tilbage i 1934 – for 91 år siden – købt for 850 kr hos en lokal guldsmed, der også selv havde designet kæden. Siden blev den skænket til Gentofte

I en lang årrække hang den historiske kæde om halsen på den daværende bykonge Hans Toft (K), der siden overrakte den til sin arvtager Michael Fenger. En helt særlig begivenhed, forklarer Michael Fenger. 

For ved overrækkelsen var det ikke kun vægten af den 450 gram tunge kæde, han kunne mærke på sine skuldre.

– Det var en meget betydningsfuld dag, som markerede en stor forandring i mit liv. Og på den måde kan man jo sige, at borgmesterkæden for mig indvarslede noget symbolsk med det ansvar og tillid, som fylder i rollen som borgmester.

Michael Fenger havde egentlig tænkt, at det måske var bedre, at kæden lå det meste af tiden i pengeskabet, end at den ofte hang om halsen på ham. Men siden overrækkelsen har han oplevet, hvor stor betydning det har som borgmester at bruge kæden. 

– Den gamle borgmester havde den altid på, og jeg tænkte, at det nok var en pyntegenstand. Men jeg blev hurtigt klogere. Borgmesterkæden betyder utrolig meget for borgerne - og det er både børn og voksne. Og den betyder også noget for mig i dag.

– Det er jo ligesom en del af min uniform. Nu er jeg ikke Michael, men nu er jeg borgmesteren. Det er ligesom et superman kostume, som jeg tager på, fordi jeg går ind i den der borgmester-rolle hver dag. Og det er kæden jo sådan set det mest tydelige eksempel på – at jeg er borgmester, siger Michael Fenger.

 

 

“Kampen om kæderne” 

Under kommunalvalget går “kampen om kæderne” i gang. Kæder “skifter hænder” og borgmestre “flår” dem af hinanden. Nogle folkevalgte løber måske fra aftaler og “snupper selv borgmesterkæden”. 

Sådan har en række overskrifter i medierne lydt ved de seneste kommunalvalg. I spalterne støder man ofte på overskrifter, hvor borgmesterkæden bliver det ultimative billede på spillet om magten. Sune Sønderberg Mortensen forklarer, at det er der en naturlig grund til.

Guldkæder tiltrækker opmærksomhed.

– Ligesom et scepter eller en krone, som en konge bærer, så er det et symbol, der har det med at tiltrække opmærksomhed. Men den leder måske også opmærksomheden væk fra embedets reelle formål, siger Sune Sønderberg Mortensen. 

Det kan for eksempel ske i medierne, hvor borgmesterkæderne er et godt greb, når det politiske spil skal foldes ud, forklarer han.

– Det er ikke i sig selv negativt, fordi medierne kan formidle politik til en bredere skare af mennesker. Men der er også et element af, at det kan forsimple tingene og måske bidrage til politikerlede, fordi man kan få fornemmelsen af, at de går ind i politik for deres egen gavns skyld og for at få en kæde. Det kan også sagtens være det indtryk, som politiske modstandere ønsker at give af en borgmesterkandidat eller en borgmester i en ofte polariseret politisk debat.

Og selvom man ikke direkte kan sammenligne citater fra overrækkelsen af gamle kæder med overskrifter i aviserne fra de seneste kommunalvalg, mener Sune Sønderberg Mortensen alligevel, at de er med til at illustrere en udvikling. 

– Man kan sagtens se, at symbolikken i kæden er flyttet, hvor den i den oprindelige betydning ikke skulle knytte sig til personen, men være et symbol på byen og demokratiet og embedet. 

Kejserens nye kæder

Men er en borgmester overhovedet noget uden sin kæde? 

Når borgmester Tobias Birch Johansen (V) holder arrangementer for sine omkring 1.800 borgere på Læsø, har han ingen guldkæde at slynge om halsen. 

At hans borgmesterkollegaer til dagligt kan pynte sig med i nogle tilfælde op til flere kilo tunge kæder af sølv og guld gør ham ikke misundelig.  

Han er ikke særlig “smykkefikseret”, forklarer han. 

– Jeg kan ikke lige se, at det skulle have haft nogen større betydning, hvis vi havde haft en. Der kunne da godt have været et eller andet symbol ved at have en, men jeg synes, det er dejligt befriende, at man ikke skal have den på, når man skal et eller andet, siger han. 

Tobias Birch Johansen har det fint med, at andre kommuner holder fast i traditionerne og bruger deres kæder. Han mener dog, at kæderne også kan ende med at gøre borgmestrene “upersonlige”, når de tropper og til arrangementer.

– Jeg tror også, det er derfor, det er nemmere ikke at have en i en kommune som vores, fordi der er så få mennesker, og hvis jeg står oppe på ølkassen, så kan jeg jo ikke gøre det uden at blive genkendt. Den symbolværdi har vi ikke behov for på Læsø, siger han.

Borgmestre kommer og går - kæder består

På Samsø skal kæden med sikkerhed overrækkes til en ny borgmester til nytår. For den nuværende Marcel Meijer (S) stopper efter snart 12 år på posten. 

Indtil sidste år sad han i spidsen for en af de kommuner, der aldrig har haft en borgmesterkæde. Men så tog lokale kræfter sagen i egen hånd, og erhvervslivet på øen endte med at donere, hvad der i skrivende stund er Danmarks seneste borgmesterkæde. 

Marcel Meijer mener, at kæden har gjort en forskel for Samsø. 

– Jeg var lidt beæret. Der har jo været rigtig mange borgmestre, og der kommer også rigtig mange flere i fremtiden, og så er det lige mig, der får den. 

– Det er da lidt sjovt. Umiddelbart burde det ikke gøre nogen forskel, men jeg kan mærke, at samsingerne er glade for borgmesterkæden. Det bliver højtideligt og officielt. 

Til arrangementer med kæden på, møder han mange kædeglade borgere. Og det fortæller ham, at den ikke bare repræsenterer en gave til kommunen. Men til øen og dens borgere. 

Og ved årets udgang skal han give gaven videre til en anden. 

– At give et symbol videre bliver specielt. Én ting er, at der bliver valgt en anden, som man siger tillykke til, men nu også officielt at give borgmesterkæden videre, det tror jeg, bliver rørende. 

– Det er ikke alle, der måske tænker det, men jeg har meget let til tårer. Og det er lige præcis sådan noget, hvor jeg tænker, at det kan være svært at holde dem tilbage. 

Både i tide og utide skifter borgmesterkæder hænder. Og sådan vil det formentlig fortsætte mange år endnu. 

For mens borgmestre kommer og går – så er det borgmesterkæderne, der består.