Når man som borgmester i Roskilde Kommune Tomas Breddam (S) har studeret statistikkerne, ved man godt, at jo dårligere stillet man er socialt og økonomisk, jo mere sygdom er der. 

- Man kan høre på eksperter og tænke mange tanker, men når man møder et menneske, der tydeligt illustrerer den problemstilling, man arbejder med, gør det indtryk, siger han.

Siden 1987 er forskellen i mænds levealder fordoblet fra fem til ti år, afhængigt af om de har en høj eller lav indkomst, og ifølge Sundhedsstrukturkommissionen er uligheden i sundhed betydelig og stigende.

Derfor bliver større social lighed et af de vigtigste fokusområder i fremtidens sundhedsvæsen, og opgaven begynder i kommunerne. 

I det almene boligområde Æblehaven og Rønnebærparken ligger et sundhedshus med genoptræning og sygeplejeklinik.

For år tilbage var der tale om at flytte det til en anden lokation, men det var en dårlig ide, fandt man ud af, så den blev droppet.

- Der er en meget tydelig pointe i, at man har sundhedstilbud der, hvor der er brug for dem, siger Tomas Breddam. 

Sundhed er mere end behandling 

Netop det vil han gerne vise udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), da han besøger området i forbindelse med sundhedsstrukturreformen. 

Og hvad der sker, kunne borgmesteren ikke selv have planlagt bedre.

Under rundvisningen får de lov til at stikke hovederne ind i klinikken, hvor en mand er ved at få behandlet sår på sine ben. Han er overvægtig, har tydeligvis diabetes 2 og taler frit fra leveren på en måde, der fortæller Tomas Breddam, at han “har levet livet”. 

- Her var et menneske, som tydeligt var socialt udsat og dårligt stillet, og som har levet et liv, så man kunne se, at der var kronisk sygdom, siger han. 

- Man fik følelsen af, ‘hvornår dør du?’

Ud over at gøre indtryk på ham selv understregede det tilfældige møde det budskab, han gerne ville formidle til ministeren: At sundhed er meget mere end behandling. Det handler om det levede liv. 

Data åbner øjne, mennesker gør indtryk

På papiret ser det faktisk ganske pænt ud i Roskilde Kommune. I hvert fald ud fra en gennemsnitlig betragtning. 

Ifølge den nationale sundhedsprofil fra 2021 ligger andelen af borgere, der selv vurderer, at de har et “fremragende, vældig godt eller godt” helbred på 86,6 pct., hvilket placerer Roskilde som landets sjette bedste kommune.

Til sammenligning ligger Lolland i bunden med 76,2 pct.

Det er fuldstændig rigtigt, at Roskilde gennemsnitligt har en god sundhedsprofil sammenlignet med andre kommuner, medgiver Tomas Breddam, men sundheden er meget ulige fordelt. 

- I det her boligområde er der flest kronikere, fortæller han.

Det var først, da kommunen fik eksperthjælp til at dykke grundigere ned i tallene, at det gik op for ham, hvor markant uligheden faktisk er.  

- Jeg blev overrasket over, hvor vildt det er i en by som Roskilde. Der er stor forskel på, om du er bosat her eller 200 meter nede ad vejen. Det er overraskende og utrolig motiverende i forhold til, at det skal vi simpelthen håndtere bedre.

Svære prioriteringer

Det var helt tilbage i 2022, at Roskilde byråd besluttede at nedsætte udvalget ‘Sundhed for alle’ bestående af en blanding af byrådsmedlemmer og eksterne sundhedseksperter.

- Vi har snakket om ulighed i sundhed i årtier, og vi er ikke rykket en tøddel på det, så det var en måde at finde ud af, hvordan vi kommer videre, siger Tomas Breddam. 

Udvalgets opgave lød på at identificere og komme med forslag til effektfulde indsatser, som fremmer lighed i sundhed.

Tidligere på året fremsatte udvalget otte anbefalinger for kommunens videre arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, som et flertal i byrådet tilsluttede sig.

I den forbindelse sagde borgmesteren til Danske Kommuner, at “hvis vi rent faktisk vil fremme lighed i sundhed, så skal vi gå meget tættere på og lave nogle svære prioriteringer, som betyder, at alle måske ikke får ens tilbud, fordi nogle mennesker har bedre vilkår end andre.” 

Så hvem vil komme til at mærke det?

Missionen, fortæller Tomas Breddam, er, at ingen kommer til at mærke, at de mangler noget. 

Lykkes man eksempelvis i hjemmeplejen med at skabe flere fællesskaber og målrette indsatser til dem, der har det sværest, vil man få raskere borgere, så andelen af ældre, der får brug for hjemmepleje, bliver mindre. 

- I den situation er der ikke nogen, der har manglet noget, for behovet er der ikke, fordi de er mere raske, siger han.

Men for at starte bevægelsen skal man fokusere indsatsen på dem, der har det sværest.

- Det med at tage goder fra folk er svært, det er nemmere ikke at give dem noget til at begynde med. 

Det betyder et langt smallere udbud af sundhedsfremmende tiltag, fortæller borgmesteren, og at nogle tilbud ikke bliver forlænget – f.eks. ud-i-naturen-hold, som alligevel ikke er målrettet rollator- eller kørestolstolsbrugere.  

- Det, der har været for de mange, bliver der mindre af, siger borgmesteren.

Vil modvirke ensomhed

Undervejs i udvalgsarbejdet er det gået op for Tomas Breddam, hvor mange sundhedstilbud, der er målrettet dem, der er sunde og raske i forvejen.

- Hvem tager f.eks. rygestopkurser og følger genoptræning eller får sundhedstilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatser, spørger han.

Tilsvarende er foreningslivet i høj grad bygget op omkring folk, der er sunde og raske. 

- Det er så meget nemmere at give noget til dem, der har i forvejen, men det andet virker bedre.

- Hele bredden og de ting, vi gør, er ikke født ud af problemstillingen med ulighed i sundhed. Det er tydeligt nu, efter at vi har arbejdet med det. Hvis vi vil gøre noget ved den, skal vi gå helt anderledes til værks.

Og det handler om mere end traditionelle sundhedstilbud. 

- Rigtig meget af det, vi kan se, handler om fællesskaber og ensomhed. Ensomhed er en af de største prædiktorer for, om man bliver syg, siger Tomas Breddam.

Studier peger på, at ensomhed gennem længere tid øger risikoen for en række sygdomme og tidlig død, men der er alt for lidt fokus på det, mener han.

Derfor er det også ét af hans succeskriterier for kommunens mission med at fremme sundhed og forebyggelse på tværs af alle politikområder. 

Står det til borgmesteren, vil man allerede i løbet af næste valgperiode kunne se ud af tallene, at der er mindre ulighed i sundhed, at forskelle udjævner sig, og at de, der har haft det sværest, får det bedre, bliver mindre syge, lever længere og bevæger sig mere.

- Hvis folk føler sig mindre ensomme, vil jeg se det som en kæmpe succes. Det vil være en utrolig fin indikator på det, siger han.

Må man drikke øl i et sundhedshus?

Den ambition skal det tidligere omtalte sundhedscenter spille ind i. 

Eller rettere en ny og forbedret version, hvor også boligforeningens beboerhus er tænkt ind. 

Midt i alle de oprindelige planer om at forny området og bygge nye boliger, nyt sundhedscenter og nyt beboerhus gik det nemlig op for kommunen, at de to sidstnævnte selvfølgelig skal bygges sammen. Noget, som boligselskabet straks var med på. 

Spørgsmålet er så bare, hvordan man laver et sundhedscenter, som ikke lugter af sygehus.

- Et sundhedscenter skal ikke ligne et hospital, det skal mere ligne et fælleshus eller en café for at være attraktivt at komme i, siger Tomas Breddam og konstaterer, at de sundhedshuse, han har set skyde op forskellige steder, mest af alt ligner lægehuse eller minihospitaler. 

- Det her er noget andet.

Hvis folk skal gide at komme der, skal det være på beboernes præmisser, og det rejser nogle svære dilemmaer.

Det kom f.eks. op til overfladen, da han for nylig var på seminar med en række politikere og embedsmænd. Her faldt samtalen på, at der har været et “hæng-ud-sted” i Rønnebærparken, hvor der er blevet solgt stoffer. 

- Det nytter ikke, at vi lukker øjnene for det, der er, og siger, at det ikke må være i nærheden af noget kommunalt, siger han.

Tilsvarende har flere i området et alkoholproblem. Så skal det være et sted, hvor man må drikke øl?, foreslog han – mest for at provokere.

Men grundlæggende er han optaget af, at kommunen ikke bliver for formynderisk.

- Hvordan bygger vi fællesskaber med den hygge, der er forbundet med at sidde på en bænk og drikke en øl? Det er noget, vi skal udfordre hinanden på.