- Jeg er sur og skuffet.

Sådan lyder det fra folketingskandidat og 2. viceborgmester i Albertslund Kommune Hediye Temiz (R), efter at Kommissionen for den glemte kvindekamp den 23. august offentliggjorde ni anbefalinger, der skal være med til at bekæmpe social kontrol. 

Blandt dem har især ét forslag været genstand for megen opmærksomhed – et forbud mod at bære hovedtørklæde i grundskolen.

Ud over at forbyde hovedtørklæde i grundskolen anbefaler kommissionen, der er nedsat af regeringen, blandt andet, at børnegrupper i dagtilbud skal afspejle befolkningen. Der skal være kurser om moderne dansk børneopdragelse til udvalgte minoritetsetniske forældre. Og så skal seksualundervisningen i grundskolen styrkes. 

Forbuddet mod at bære hovedtørklæder i grundskolen bør ifølge kommissionen både gælde for privatskoler, folkeskoler og friskoler. Et forbud, der ifølge kommissionen skal være med til at sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme frihed som andre kvinder. Men også et forbud, som flere politikere stiller sig uforstående overfor.

- Grundlæggende er jeg af den holdning, at det er det dummeste at tvinge noget ned over nogen. Det er lige så kvindeundertrykkende at forbyde piger at gå med tørklæde, som det er at tvinge dem til at gå med det. Det nytter ikke noget, at der kommer sådan et forslag her, som kun går på danske muslimer, fortæller Hediye Temiz til Kommunen.dk.

Også den radikale børn- og unge rådmand i Odense, Susanne Crawley Larsen, er usikker på, om et tørklædeforbud vil hjælpe pigerne.

- Jeg er bekymret for, at de bliver overladt til sig selv og må kæmpe kampen hjemme i entreen, før de skal i skole. Vi har et mangfoldigt samfund i Danmark, og det afspejler sig i klasselokalet. Jeg tror på, at vi bedst hjælper de børn, der er udsat for negativ social kontrol, ved at lære dem og deres forældre om deres rettigheder, fra de er små. Negativ social kontrol er meget mere kompliceret, end at forældre giver deres barn et tørklæde på. Det handler om, at både børn og forældre får styrken til at vælge selv, forklarer hun. 

Samtidig viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet, at et flertal af Venstres borgmestre siger nej tak til et tørklædeforbud i grundskolen. Ud af Venstres 34 borgmestre er 18 imod. Fire ønsker ikke at udtale sig, og 10 er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelse. Èn borgmester er uafklaret på emnet. 

Vil lytte til forslaget

Hos Dansk Folkeparti, der flere gange forgæves har forsøgt at få et flertal for tørklædeforbuddet i Folketinget, får kommissionens anbefalinger nu partiet til at genfremsætte forslaget.

“Piger og drenge er ligeværdige i Danmark. Ingen kvindeundertrykkende symboler her,” skriver partiets udlændinge- og integrationsordfører Pia Kjærsgaard på Twitter.

Også Danmarksdemokraterne vil komme med et beslutningsforslag om et tørklædeforbud i grundskolen. Det siger formand Inger Støjberg til Ritzau.

- Det nytter ikke noget, at små piger går rundt med tørklæder, som er et symbol på kvindeundertrykkelse. I Danmark er piger og drenge, kvinder og mænd, lige meget værd, siger Støjberg.

Selvom Socialdemokratiet tidligere har været imod et tørklædeforbud, så var regeringen med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) hurtig til at erklære, at den bliver nødt til at lytte til forslaget. 

- Det er et modigt forslag, og jeg er helt enig i kommissionens grundlæggende analyse om, at der er mange unge piger og kvinder i Danmark, som bliver undertrykt af social kontrol og religiøse normer. Om man præcis kan tage det én til én og så lave lovgivning ud af det, er et større spørgsmål, og det kan jeg ikke svare på nu her, sagde han til P1 Morgen.

Skolerne kan ikke håndhæve tørklædeforbud

Men spørger man Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen, så er skolerne slet ikke gearet til at håndhæve et eventuelt forbud.

- Vi skal arbejde med mangfoldighed, frisind, fællesskaber og diversitet – vi skal have ret til at være forskellige. Hvis vi går ind og siger, at du gerne må bære kasket og pandebånd, men ikke et tørklæde, det kan vi ikke håndhæve, det er et voldsomt konfliktfyldt dilemma, og hvad så med vores lærere, må de så heller ikke, siger han til Kommunen.dk. 

Han forklarer samtidig, at en statslig kontrol af påklædning i skolen vil gøre det svært at leve op til folkeskolens formålsparagraf om åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og så stiller han spørgsmålstegn ved, om der er beviseligt grundlag for at indføre et tørklædeforbud.

Medlem trækker sig

Da anbefalingerne fra kommissionen blev præsenteret, fremgik det, at det var med bred enighed og opbakning fra alle dets medlemmer. Men 1. september valgte Kefa Abu Ras, kommissionsmedlem og medstifter af organisationen Søstre mod vold og kontrol, at udtræde. 

- Jeg vurderer, at jeg kan gøre en større forskel for udsatte piger og kvinder ved at bruge min energi på arbejdet i foreningen Søstre mod vold og kontrol.

- Jeg mener, at kommissionen er kommet frem til otte gode del-anbefalinger, men jeg kan ikke stå inde for at anbefale et tørklædeforbud. Jeg har arbejdet med det her område gennem 18 år, og på baggrund af mine erfaringer tror jeg ikke, at forbud er løsningen, hvis vi skal komme negativ social kontrol til livs, skriver hun på sin Facebookprofil. 

Kommunen.dk har spurgt Kefa Abu Ras, hvorfor hun har valgt at melde sig ud så få dage efter, at en ellers enig kommission hende selv inklusive præsenterede de første anbefalinger.  Det ønsker hun ikke at svare på. 

- Jeg har ikke yderligere kommentarer til den del af kommissionens arbejde, lyder det. 

Udtrædelsen  ærgrer formanden for kommissionen, Christina Krzyrosiak Hansen(S), borgmester i Holbæk.

- Jeg havde personligt set frem til, at hendes store viden og erfaring kom i spil til kommissionens kommende arbejde med ungdomsliv og voksenliv. Da vi i sin tid nåede frem til de ni første anbefalinger, var der fuld konsensus om alle anbefalingerne. Derfor er jeg selvfølgelig forundret over, at Kefa nu ikke kan stå inde for det længere, men jeg respekterer hendes beslutning. Vi fortsætter ufortrødent vores arbejde i kommissionen for at hjælpe de piger og kvinder, som er underlagt æresrelateret social kontrol.

Også kommissionsmedlem Lise Egholm, der er tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København, har ændret holdning til tørklæde-anbefalingen. 

Hun mener, at kommissionen bør drøfte emnet på et møde og foreslog tidligere på ugen over for DR, at forbuddet ikke bør gælde for de to-tre ældste klassetrin. 

Op til politikerne 

Et andet medlem af kommissionen, Roya Moore, har siden anbefalingernes præsentation forklaret til Ekstra Bladet, at kommissionen ikke har snakket med en eneste pige med tørklæde. 

Men det afviser Christina Krzyrosiak Hansen. 

- Det er ikke korrekt, at kommissionen ikke har talt med piger med tørklæde. Netop fordi mange af kommissionsmedlemmerne er praktikere, har de et enormt erfaringsgrundlag at trække på. Også i meget høj grad, når det kommer til at have talt med dem, det hele handler om, siger hun til Kommunen.dk.

Derudover har kommissionen ifølge formanden også været i dialog med flere unge piger, som i en ung alder har valgt at tage tørklædet af og efterfølgende er blevet udsat for udskamning af familiens omgangskreds eller klassekammerater.

Formanden for skolelederforeningen siger, at skolerne ikke er gearet til at håndhæve forslaget. Hvad tænker du om det?

- Vi er i kommissionen kommet med ni anbefalinger, der har til formål at hjælpe unge piger, som bliver underlagt æresrelateret social kontrol. Det er op til regeringen og Folketinget at finde den mest hensigtsmæssige model for en implementering af anbefalingerne – det gælder også den konkrete håndhævelse af et evt. forbud mod tørklæder.

Bakker du fortsat op om forslaget?

- Når kommissionen først har præsenteret sine anbefalinger, er det op til politikerne og øvrige stemmer i den offentlige debat at diskutere dem. En enig kommission bakker fortsat op om alle anbefalinger.

Socialdemokratiets kongres

I Socialdemokratiets egne rækker ønsker Glostrups borgmester Kasper Damsgaard at tage spørgsmålets op på partiets kongres, oplyser han til DR. 

Til Kommunen.dk oplyser borgmesteren, at han ikke har yderligere at tilføje frem mod kongressen, som finder sted 17.-18. september. 

- Jeg ser frem til at skulle diskutere det ansigt til ansigt, fortæller han. 

Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat i januar i år. Den vil senere præsentere flere anbefalinger med udgangspunkt i ungdomslivet og voksenlivet og ventes at afslutte sit arbejde i begyndelsen af 2023.