I de seneste par år har unge været markante i både debatten og på gaden til demonstrationer. Særligt klimadebatten har været ført an af ungdommen med Fridays for Future-bevægelsen og Greta Thunberg som uformel leder. Men mens klimadagsordenen forventes at få sit store kommunale valgkampgennembrud til november, mangler de unge stadig i at slå igennem lokalt.

Ved valget i 2017 blev der ikke valgt nogen kandidater under 30 år i 24 kommuner – godt hver fjerde. I Lemvig og Kalundborg kommuner blev der ikke valgt et medlem til byrådet på under 40 år, mens der på Samsø slet ikke var opstillet en kandidat yngre end 40 år.

Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem antallet af unge kandidater og de store uddannelsesbyer. De fire store uddannelsesbyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, er alle blandt de fem kommuner, som havde flest kandidater under 30 år og blandt de ti kommuner, hvor der blev valgt flest medlemmer under 30 år.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Marie Madsen, forkvinde for Netværket af Ungdomsråd.

- Det er meget sigende for den lidt konservative måde, som vi har indrettet vores demokrati på, hvilket ikke altid tilgodeser hele befolkningen, siger Marie Madsen.

Skævheden går begge veje. I fire kommuner var der eksempelvis ingen kandidater over pensionsalderen. I alt er var 82 pct. af de valgte byrådsmedlemmer 30-65 år, mens de udgjorde 72,9 pct. af de opstillede og 55,5 pct. af de stemmeberettigede.

- Vores lokaldemokrati trænger til selvransagelse. Vi bliver nødt til at gøre det lettere for alle befolkningsgrupper at blive en del af politik, der er mange, som bliver udelukket fra samtalen. Man skal ikke gøre det kun for de unges skyld, men for hele samfundet, siger Marie Madsen.

En problem med repæsentation

Det er et kendt faktum, at de unge stemmer i mindre grad til kommunalvalg end de ældre medborgere. Det er der en række grunde til, men sammensætningen af byrådet kan have en effekt på valgdeltagelsen.

- Det påvirker demokratiets legitimitet, at vi kan se, at nogle som os er repræsenteret, siger Karina Kosiara-Pedersen, associate professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Ved KV17 var valgdeltagelsen blandt de 18-årige 75 pct., fire procentpoint højere end i 2013 og hele 17 procentpoint højere end i 2009. Stemmeprocenten falder markant efterfølgende i takt med, at flere af de unge flytter hjemmefra, måske til en ny kommune, hvor de ikke kender kandidaterne, og magien ved det første kryds er væk. Blandt de 22-29 årige er stemmeprocenten helt nede på 54,9 pct, mens stemmeprocenten på tværs af aldersgrupperne er 70,6 pct.

- Der er ikke noget nyt i, at kommunalpolitik ikke rigtig fanger de unge. Der er mange beslutninger i kommunalbestyrelsen, som ligger langt fra de unges interesser. Det er primært, når man stifter familie, køber hus og så videre, at man begynder at være interesseret i, hvad der foregår lokalt i kommunen, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.

Jo ældre borgerne er, desto flere af kommunens kerneopgaver bliver en del af deres hverdag, og desto vigtigere bliver kommunens arbejde tilsyneladende. Momentum-undersøgelsen viser, at 38 og 36 pct. af de 17-24-årige og 25-39-årige mener, at kommunalpolitik er “meget vigtigt”, mens det er 49 pct. af den samlede befolkning og hele 69 pct. af borgerne over 65 år, der mener, at kommunalpolitik er meget vigtigt.

Klima topper hos de unge

Ældrepleje og sundhed er – endnu engang – udpeget af vælgerne som det vigtigste emne forud for valgkampen. Det gør sig gældende på tværs af aldersgrupperne, men i særlig grad blandt de ældre borgere. Omvendt er indsatsen for unge i kommunen det mindst vigtige emne for deltagerne i Momentum-undersøgelsen. Til gengæld er klima og miljø, som måske tidligere har været kendt som en unge-sag, det tredjevigtigste emne i kommunalvalgkampen på tværs af aldersgrupperne og topper som det vigtigste emne for de 17-24 årige.

27 pct. af de yngste vælgere vil lade deres kryds påvirke af en konkret lokal sag, hvilket er markant flere end landsgennemsnittet på 15 pct. Det kan hænge sammen med den måde, som de unge har engageret sig i politik på, mener Marie Madsen.

- Mange unge er i dag kommet i kontakt med politik gennem specifikke dagsordner som bolig-, uddannelses- og klimapolitik i stedet for gennem et traditionelt ungdomsparti. Det er i høj grad de unge, som har været med til at sætte fokus på klimadagsordenen. Det er derfor glædeligt at se, at den dagsorden nu også trænger igennem lokalt, siger hun.

 

Alder som benspænd

Mens der kun blev valgt én borgmester under 30 år ved KV17, er der hele tre partiledere på Christiansborg, som alle blev valgt, da de var under 30 år.

- Jeg er før blevet mødt med frustration fra ældre politikere, som er trætte af, at jeg gør det på en anden måde, end de har gjort i 25 år, fortæller Isabella Arendt, der selv blev landsformand for Kristendemokraterne som 26-årig midt under folketingsvalgkampen i 2019.

Mens de unge og meget idealistiske unge kan blive mødt med en vis skepsis i lokalpolitik, hvor kompromiser, nuancer og samarbejde ofte vægter højere end idealisme, så kan det være befriende, når de unge stiller spørgsmål ved status quo, mener Isabella Arendt.

- Der er helt sikkert en plejer-mentalitet, hvor nogle ældre politikere nærmest er groet fast, og hvor processen nærmest bliver et mål i sig selv, siger Isabella Arendt og tilføjer:

- Aldersdiskrimination er nok et for stort ord at bruge, men det er svært, og man bliver mødt med meget modstand som ung. Som ung, kvindelig politiker er det suverænt min alder, som jeg har oplevet har stået mest i vejen.

Negativ spiral skal vendes

Selvom det primært handler om partierne til valget, så kan alderssammensætningen af byrådet få betydning for det politiske indhold, mener Karina Kosiara-Pedersen.

- Mange af byrådene er ikke ret store, så bare et enkelt ungt byrådsmedlem kan gøre en forskel i forhold til at varetage de unges interesser. Men de ældre byrådspolitikere har jo også været unge engang og kan godt føre politik for de unge, ligesom man kan kompensere for manglen af unge kandidater ved at gå i dialog gennem fx ungeråd, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Det er dog vigtigt, at ungeråd ikke blot ender som et punkt, man skal hakke af, mener Marie Madsen. Ungeråd skal være et aktiv i kommunen for at gøre en forskel. Det er derfor afgørende, at byrådet møder de unge og indgår i konstruktiv dialog. Derudover kan fx godkendelse af fravær fra uddannelser i forbindelse med ungeråd give flere unge mulighed for at være med.

Mest af alt handler det om at bryde barrieren ned til kommunalbestyrelsernes arbejde, mener Marie Madsen, som ønsker flere unge i kommunalbestyrelserne efter valget, så flere unge har lyst til at stille op i fremtiden.

- Vi har brug for flere unge forbilleder i kommunalbestyrelserne for at få flere unge til at stille op. Det er en negativ spiral, som vi skal have vendt om, siger Marie Madsen.