Kommunernes klimaregnskaber får nu en ny dybde. 

- Det er ikke bare snak, men det kan være med til at skabe konkret handling. Vi har virkelig fat i noget her. Kommunerne skal stoppe med at købe klima-aflad, når der er helt konkrete klimagevinster at hente, siger Merete Søby, direktør for Data Driven Solutions i KMD. 

Her har man udviklet en ny CO₂-beregner, KMD Sustanious CarbonKey, som kan give nyt indblik i kommunernes indirekte udledninger, de såkaldte scope 3-udledninger, som dækker over køb og brug af varer og ydelser. 

Og det er særligt relevant i kommunerne, hvor 80-95 pct. af udledningerne sker i scope 3, forklarer Merete Søby. 

- Der er opsat enormt mange ambitiøse klimamålsætninger, og skal man for alvor indfri dem, kræver det, at man har et solidt datagrundlag, siger hun. 

KMD Sustanioius CarbonKey samler CO₂-udslippet fra mere end 80.000 varekategorier og kan dermed give et indblik i udslippet for nogle af de varer og den service, som kommunerne før ikke har haft indblik i. 

Dermed får kommunerne et nyt indblik i deres forbrug og spot på indirekte forbrug – og ny viden om, hvor det giver bedst mening at sætte ind med indsatser for både borgere og kommunen selv. 

Det nye indblik åbner dog også  for svære prioriteringer mellem økonomi- og klimahensyn.

Stort potentiale i kommunernes indkøb

Kommunerne køber hvert år varer og tjenester for godt 100 mia. kr. Samtidig udgør klimaaftrykket for kommunernes indkøb lige knap seks mio. ton CO₂-ækvivalent, viser en opgørelse fra Økonomistyrelsen i 2019 – næsten det samme som udledningen fra alle personbiler i Danmark.

Det er dog ikke alle kommuner, der har skruet op for de grønne ambitioner på indkøbsområdet, viser en analyse fra Dansk Erhverv fra juni. 

For mens 81 kommuner har intentioner om grønne indkøb, har kun 23 konkrete målsætninger, mens blot 12 kommuner har konkrete CO₂-reduktioner som en del af deres indkøbsstrategi. 

Hedensted, Horsens, Odder og Samsø kommuner, der alle er en del af Fællesindkøb Midt, vil nu bevæge sig fra at sætte klimamål til at sikre reel handling med indkøbet af KMD’s Sustanioius CarbonKey.

- Alle fire kommuner har vedtaget ambitiøse klimaplaner, der også omfatter kommunens eget klimaaftryk som organisation, og her kan CarbonKey være ‘the missing link’, når vi skal gå fra klimaambitioner til reel klimahandling, siger Jesper Langkjær, udbuds- og indkøbschef for Fællesindkøb Midt. 

Jesper Langkjær ser frem til, at man i kommunerne kan handle på et mere oplyst grundlag for, hvilket klimaaftryk kommunen sætter ved køb af ydelser og service – særligt når kommunerne står foran hårde prioriteringer: 

- Vi har manglet et troværdigt datagrundlag, når vi skulle vælge, for vi kommer til at prioritere. Særligt i denne tid har vi knappe ressourcer i kommunekassen. Når vi skal bruge dem, hvor er det så, vi får den største effekt? 

Afgifter på vej

Mens der bliver talt om CO₂-afgifter på alt fra flyrejser til landbrug, har flere grønne organisationer talt varmt for, at der bør indføres en ensartet drivhus-afgift. 

Sådan en afgift vil også komme til at have konsekvenser for kommunerne, og de kan derfor med fordel allerede nu begynde at forberede sig på, at der formentlig kommer CO₂-afgifter på et tidspunkt, mener Merete Søby. 

- Kommunerne ved godt, hvad der er på vej. Men på denne måde kan de se deres eget forbrugsmønster, og hvad det kommer til at koste, hvis de fortsætter, som de gør i dag, versus hvis man begynder at omlægge sine indkøb, siger Merete Søby. 

De underliggende beregninger i værktøjet er foretaget af eksperter fra konsulentvirksomheden Viegand Maagøe, der specialiserer sig i grøn omstilling og energi- og ressourceforbedringer. 

Her kan eksperterne sammen med beregneren fremvise alternative scenarier på baggrund af, hvad andre kommuner i indland og udlandet gør samtidig med, at man altså kan give et nyt indblik i det hidtil skjulte CO₂-regnskab.  

- Der er mange af de kommuner, der har været med i udviklingen af redskabet, som har været overrasket over, hvor de store klimasyndere befinder sig i deres kommunale virksomhed, siger Merete Søby. 

Flere kommuner forbereder sig. I Middelfart er man begyndt at bruge en CO₂-skyggepris, der skal være med til at vise omkostningerne, når man indregner CO₂-udledningen, mens man i Aarhus Kommune har indført en intern CO₂-afgift.

- Når vi skal tage hensyn til klimaet, giver det endnu et lag til de svære beslutninger i kommunerne. Men det lag forsvinder jo ikke, bare fordi vi ikke taler om det, har borgmester i Middelfart Johannes Lundsfryd (S) tidligere sagt til Kommunen.dk.

Brug for debat om prioritering

Et er dog, at en række kommuner kan se frem til at få et mere retvisende billede af, hvilket klimaaftryk deres indkøb har, et andet er, hvad man vil bruge den viden til. 

For som Jesper Langkjær allerede har nævnt, og som alle med en smule indsigt i kommunernes økonomi ved, er de kommunale budgetter under pres, og man er i forvejen presset til at skulle prioritere benhårdt på kerneydelser. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt kommunerne har råd til også at prioritere klima. 

- Vi mangler endnu at få eta-bleret en struktur og model for, hvordan vi skal træffe beslutninger om, hvordan man får pengene til at strække for kommunekassen og prioriterer et grønnere valg. Vi skal have afklaret, om vi skal prioritere efter den klassiske blå, økonomiske bundlinje, eller om vi i højere grad skal tænke i en grøn bundlinje, siger Jesper Langkjær. 

Der har i de senere år været stort fokus på at effektivisere den offentlige sektor, herunder også de offentlige indkøb, men det kan være, at man fremadrettet skal justere vægtningen mellem økonomiske og klimamæssige hensyn. 

I første omgang handler det dog om at blive klogere på sit klimaaftryk for blive klædt på til de svære diskussioner, der kommer senere, mener Jesper Langkjær: 

- Det skal være beslutninger, der skal tages med udgangspunkt i data. Man kan tage beslutninger i god tro og med bind for øjnene, men vi har behov for at kvalificere debatten og tage beslutninger på et oplyst grundlag. Ellers lader vi beslutningstagerne i stikken.