Rostocks danske overborgmester, Claus Ruhe Madsen, flyttede rådhuset ned på brandstationen og arbejdede fra en døgnåben kommandocentral. Han sad i møder med chefer fra sygehuset, politiet, brandvæsnet, universitetsklinikken og sin egen forvaltning.

- Hver gang en beslutning skulle tages, kiggede alle på mig. Selvfølgelig var jeg valgt til borgmester, men jeg havde aldrig forestillet mig at skulle tage stilling til liv og død.

Han fik af vide, at der manglede desinfektion og rengøringskits til redningsvognene. Godt nok kunne pandemilageret holde i otte uger, men indholdets udløbsdato var i 2012. Så faldt snakken på, hvor kommunen kunne lagre nye varer. Der var sportshaller og andre haller. Og så var der en skøjtehal.

-  Jeg sagde: ’Jamen, den behøver vi da ikke at bruge’? Men det skulle vi så. Hvis vores krematorium ikke kunne følge med antallet af døde. Altså hvad sker der? siger Claus Ruhe Madsen.

Den ene dårlige nyhed efter den anden tikkede ind. Lige indtil han talte med direktøren for Robert Koch Instituttet, som er Tysklands svar på Statens Serum Institut.

- Han fortalte, at nu kom det an på borgmestrene, og at man skulle smide al sin forvaltning og bureaukrati over bord og så bare handle og bagefter få styr på tingene. Det inspirerede mig.

Gik imod anbefalinger

Claus Ruhe Madsen lukkede Rostock på et tidspunkt, hvor kun det hårdt ramte sydlige Tyskland tog sådanne midler i brug. Rostocks skoler lukkede samtidig som de danske.

- Jeg havde én elev med corona ud af alle elever på 44 skoler. Men jeg læste et sted, at hvis man ville have en effekt af en lockdown, skulle den ske, inden pandemien nåede frem.

- Det gav meget ballade, men det viste sig sgu nok at være en god beslutning.

Overborgmesteren lukkede også en koncert, hvor 5.000 skulle have deltaget, mens koncerter i resten af Tyskland fik lov at fortsætte flere dage endnu. Endnu en beslutning, Claus Ruhe Madsen fik hug for.

- Der ville komme folk fra Hamborg og Berlin. Sådan en rigtig superspreder med tusindvis af mennesker i en lille hal. De kan komme igen om et år.

Danskeren tager generelt let på, hvad folk tænker om hans beslutninger. I krisens tidlige stadie manglede coronatest, og Tyskland testede udelukkende folk, der havde symptomer, eller som havde været på skiferie. Det, mente Claus Ruhe Madsen, var en skidt idé, og han ringede til en lokal biotekvirksomhed Centogene og spurgte, om de kunne producere testrør til coronatest.

Det kunne de godt.

- Vi testede folk uden symptomer. Altså på vores sygehuse, plejehjem og folk der kører i redningsvogne og vores politi og brandvæsen. Det lavede vi med nogle test uden om statens egne test.

Rostock testede tusindvis af gange.

- Det fik vi også en del ballade for, fordi min minister i mit bundesland, skrev, at vi ikke måtte lave de test. Det gjorde vi så alligevel.

- Begrundelsen var, at det blandt andet kunne opfattes som bestikkelse, hvis vi tog imod de der test. Jeg fik en advokat til at undersøge det, og det er ikke bestikkelse. Det svarer til, at vi sad på et synkende skib, og en sagde: ‘Jeg har nogle redningsbåde her’, og vi så sagde: ‘Ej, dem tager vi ikke imod, for det vil jo være bestikkelse’.

Sådan stødte Claus Ruhe Madsen panden mod muren flere gange i det tyske bureaukrati. 

- Det er virkelig absurd, når man sidder og har mulighed for at få fat i 1.000 liter alkohol, som vi kan lave desinfektion af, og så siger dit eget amt: ’Vi skal først have at vide, hvordan du har tænkt dig at lagre det.’ Altså, nu må I holde op og skaffe det sprit. Du sidder konstant med sådan nogle mærkelige mennesker, som kun laver problemer i stedet for at søge løsninger.

Han arbejdede op til 18 timer om dagen, da der var værst tryk på, og kommandocentralen var i et konstant kriseberedskab. Men indsatsen gav også pote.

I er simpelthen tossede

23. april sendte Rostock Kommune en pressemeddelelse ud: Rostock er coronafri. Nyheden om 14 dage uden smittetilfælde i den tyske by blev dækket af medier i flere lande, og Claus Ruhe Madsen fortæller, at der gik yderligere 12 dage, uden yderligere smittetilfælde.

Frustrationerne var dog ikke ovre af den grund.

På et tidspunkt måtte legepladserne genåbne, og det skulle diskuteres i bundeslandene.

- Så ringer vores ministerpræsident og spørger: ‘Hvad gør I?’, og jeg siger: ‘Ja, vi åbner kraftedeme i nat’. Så siger han: ‘Jamen, i morgen er det jo 1. maj, der er jo ikke nogen medarbejdere og sådan noget’. Så sagde jeg: ‘Jeg er ligeglad, jeg skriver til mine borgere i en offentlig bekendtgørelse, at de kan gå på legepladsen og rive båndene ned og indtage verden og gå på legepladserne.’

- Der snakkede jeg med nogle af mine borgmesterkolleger, som sagde: ‘Aargh, ved du hvad Claus, vi skal altså have pillet skilte ned, og vi skal have sat nye skilte op. Vi vil sige, at det tager nok nogle dage.’ Jeg sagde: ‘I er simpelthen tossede. Vi åbner vores legepladser i nat.’

Pr. 20. august har der i alt været 137 smittede med corona i Rostock.