Forberedelserne til KV25 har længe været i fuld gang. Borgmestre kæmper for genvalg, mens nye såvel som gamle spidskandidater gør sig klar til at forsøge at erobre de gyldne kæder 18. november næste år.

På den måde er det business as usual for lokalpolitikerne, hvor kalenderen dikterer slagets takt, og hvor valget - som altid, fristes man til at sige - kommer til at handle om den nære velfærd og de nære forhold, og hvor den siddende regering skal gøre sine hoser grønne for vælgerne. 

Men mens det ikke er usædvanligt, at den siddende regering kan være i modvind, så er det en uvant situation, at de store borgmesterpartier på begge sider af den politiske midterskilning er omfavnet af regeringens manglende popularitet. 

Ved seneste Voxmeter-måling i uge 44 stod Socialdemokratiet og Venstre til henholdsvis 20,8 og 12,3 pct. i tilslutning. Til folketingsvalget i 2022 fik V og S tilsammen 40,8 pct. af stemmerne. 

De to borgmesterpartier har altså mistet godt hver femte vælger, hvis meningsmålingerne står til troende – og det er
tilmed efter fremgang. 

Blandt en række S- og V-spidser er der derfor bekymring for, at den vigende opbakning får konsekvenser for deres egne chancer for at vinde eller fastholde posten som borgmester. 

I en rundspørge blandt 25 siddende borgmestre og spidskandidater er 8 af 17 S- og V-kandidater erklærer sig “enig” i, at den dalende folkelige opbakning til deres parti svækker deres chance for at blive borgmester. Blot 5 ud af 17 mener, at partiets politik styrker deres chance for at blive borgmester. 

Til sammenligning mener seks ud af otte af spidskandidaterne fra SF og K, at partiets politik på Christiansborg styrker deres kandidatur. 

Christiansborg stjæler fokus fra kommunalvalget

Det er ikke nødvendigvis en kritik af regeringens politik, men i stedet en konstatering, at Christiansborg fylder i både vælgernes og mediernes bevidsthed – ofte på bekostning af lokalpolitikken, fortæller Mark Søgaard (S), regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og borgmesterkandidat i Assens. 

- Ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg endte rigtig meget med at handle om Mette Frederiksen og aflivningen af mink, selvom det intet havde med lokalpolitik at gøre. Når man kommer i uføre på borgen, trækker det tråde ned til os lokalt, forklarer han. 

Kommunal- og regionsrådsvalget kan let ende med at blive fyldt med dagsordener, som man reelt ikke har nogen indflydelse på lokalt. Nogle gange er det vælgerne, der har svært ved at skelne mellem, hvad der bliver afgjort på hvilket niveau, men også medierne bidrager til, at Christiansborg fylder i den lokale valgkamp: 

- Selvfølgelig skal medierne afdække det, de mener er relevant. Men hvis man drejer dagsordenen væk fra det aktuelle lokalt, mister borgerne indsigt i, hvad de stemmer om. Så ender det med et mini-folketingsvalg i stedet for et lokalvalg, advarer Mark Søgaard. 

Det er dog ikke kun i valgkampen, at Christiansborg fylder. I rundspørgen blandt spidskandidaterne svarer 21 ud af 25, at de enten er “meget enige” eller “enige” i, at “politikerne på Christiansborg dikterer for meget over kommunernes økonomi”. 

Det betyder igen, at det er politikerne på Christiansborg, som sætter rammerne for den lokale valgkamp. 

- Det er den førte politik inde på borgen, der dikterer den politik, som bliver ført og diskuteret i byrådene og regionsrådene, og som vi i sidste ende bliver vurderet på, siger Mark Søgaard. 

Reformer belønnes ikke

Også Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj, frygter, at de dårlige meningsmålinger får en negativ effekt på opbakningen til partiet næste år. 

- Det er altid frustrerende, når meningsmålingerne viser, at det går ens parti dårligt, ligegyldigt partifarve. Det er klart, at når det går dårligt på Christiansborg, så har det en tendens til at slå igennem lokalt. Det gælder også, når det går godt. Så har vi også glæde af det lokalt, siger hun. 

Merete Amdisen ønsker ikke at pege fingre ad den førte politik på Christiansborg, men konstaterer i stedet, at man i et stort parti som Socialdemokratiet selvsagt ikke kan være enig i alt.

Hun roser regeringen for at sætte gang i en række store reformer, der skal hjælpe kommunerne med at levere bedre velfærd i fremtiden, ligesom regeringen med sin seneste økonomiaftale afsatte et rekordstort beløb til kommunerne. 

- Vi har tidligere ikke fået de handlemuligheder, som vi fik ved seneste økonomiaftale, hvor vi rent faktisk fik mulighed for at styrke velfærden på visse punkter, siger Merete Amdisen og tilføjer: 

- Det har desuden været en lydhør regering i forhold til, at den har forsøgt at give os redskaberne til at styre økonomien på det specialiserede socialområde, som er en forudsætning for, at vi kan udvikle kommunen på andre punkter. 

Det er dog ikke noget, vælgerne har kvitteret for. Og Merete Amdisen peger også på, at de mange reformer ikke løfter velfærden her og nu, men at de kommer til at løfte velfærden på sigt – hvis kommunerne altså kan følge med. 

- Det er meget store reformer, som regeringen har sat gang i, og jeg er sikker på, at det i sidste ende nok skal føre til mere velfærd. Men det er i sidste ende kommunerne, som skal føre det ud i livet, og det genererer en masse ekstra arbejde for os, samtidig med at vi skal spare på administration. 

For eller imod midterprojektet?

Ved folketingsvalget i 2022 blev vælgere spurgt til deres foretrukne regeringskonstellation ved valgudskrivelsen, ved afslutningen af valgkampen og lige efter valget. Her viste det sig, at vælgerne før valget foretrak den traditionelle blokpolitik med enten en borgerlig regering eller en rød, S-ledet regering, fremgår det af den store gennemgang af folketingsvalget, “Partiledernes kamp om midten”.  

Det ændrede sig ikke nævneværdigt undervejs i valgkampen, selvom Socialdemokratiet åbent gik til valg på en bred regering. 

Det var først, da det stod klart, at det var svært for begge blokke at danne regering, at flere vælgere begyndte at ønske sig en bred regering. 

- Vi har stået i en vanskelig parlamentarisk situation, hvor vi fortsat gerne ville tage ansvar for Danmark, men måtte gøre det med nogle partier, som vi ikke har tradition for at sidde i regering med, siger Merete Amdisen. 

Forfatterne bag undersøgelsen konkluderer, at vælgerne stadig i høj grad tænker i de traditionelle blokke, og at de langt hen ad vejen ønskede, at det skulle fortsætte på den måde. Dannelsen af SVM-regeringen var derfor ikke vælgernes ønske, hvilket efterfølgende også har afspejlet sig i meningsmålinger, lyder det. 

Og det kan synes paradoksalt, da man i kommuner og regioner længe har været vant til at arbejde på tværs af politiske skel for at finde de bedste løsninger for borgerne. Derfor kigger man også forundret på den modstand, regeringen har mødt. 

- Vi er lokalt vant til at arbejde hen over midten for at finde de gode løsninger. Jeg har derfor også altid ment, at det ville give god mening, at man også gør det i regeringen. Derfor undrer jeg mig også over, at det er noget, som vælgerne tilsyneladende straffer, siger Mark Søgaard. 

Merete Amdisen mener, at det tager tid for vælgerne at vænne sig til den nye parlamentariske situation: 

- I en flertalsregering hen over midten er det klart, at det aldrig vil blive ren S-politik. Det kan vi fint leve med lokalt, hvor vi er vant til at finde brede løsninger, men det er ikke den traditionelle arbejdsform på Christiansborg, og det slår vælgerne sig på. Det sætter os i en ny rolle, og det får vælgerne til at se på os på en ny måde, siger hun. 

“Alle scenarier er i spil” 

En regering i modvind op til et kommunalvalg er ikke noget særsyn. Men nu, hvor både Venstre og Socialdemokratiet sidder i samme båd, giver det en ny og usædvanlig situation for både vælgere og politikere. 

For med de to traditionelle borgmesterpartier i samme regering er der etableret en utraditionel opposition i dansk politik, og det er uklart, hvordan vælgerne kommer til at handle på den, vurderer Gorm Lauridsen, spidskandidat for De Konservative i den traditionelle Venstre-bastion Herning. 

- Enhver kan se, at det er en usædvanlig situation, hvor det er svært at spå om, hvordan det kommer til at udfolde sig. 

Gorm Lauridsen understreger, at vælgere i mange kommuner ikke vil rykke nævneværdigt på støtten til en borgmester, der har gjort det godt. Men der vil også være steder, hvor regeringspartierne går tilbage, og spørgsmålet er så, hvor de utilfredse vælgere går hen. 

- Vælger de utilfredse at holde sig til de traditionelle magtpartier som De Konservative eller SF, eller går vælgerne mod nogle kommunalt mere uprøvede partier som Danmarksdemokraterne eller  Liberal Alliance?  Det giver grobund for nogle utraditionelle alliancer i konstitueringen, eller at mindre partier kan presse et traditionelt borgmesterparti til at afgive en del af magten for at kunne fastholde borgmesterposten, vurderer Gorm Lauridsen. 

Derfor tror han også, at man ved KV25 kommer til at se, at flere bykonger vil blive udfordret, fordi oppositionspartierne netop nu har chancen for at rykke på magtbalancen. 

- Jeg tror, at der kommer til at være steder, hvor man har haft mange år med ét parti for bord-enden, og hvor man rent principielt vil forsøge at ryste det. Det så vi på Frederiksberg ved KV21, hvor man var villig til at vælte den siddende borgmester for at løsne op i magtstrukturen, ligesom det også kan ske i København denne gang, nu Socialdemokratiet står svagere, vurderer Gorm Lauridsen. 

Mange faktorer kommer til at spille ind, når borgmesterkæderne skal fordeles: gammelt nag, folkelig modstand og ikke mindst velfærdsspørgsmålet, som regeringen er klar til at skrue op for frem mod valget næste år. 

- Jeg tror, det bliver det mest uforudsigelige kommunalvalg hvis ikke nogensinde, så hvert fald i mands minde, siger Gorm Lauridsen og tilføjer: 

- Vi forholder os til alle scenarier. Det er vi nødt til.