Næsten fire ud af ti medlemmer i de danske byråd er kvinder. 

Men selvom det går fremad med kønsbalancen, går det langsomt. 

Og gamle kønsstereotyper gennemsyrer stadig de politiske udvalg. 

Kvinder tager sig af børn, omsorg, socialområdet og undervisning, mens mænd sidder tungt på teknik, plan, erhverv og til en vis grad også magten i økonomiudvalget.

Det viser en ny undersøgelse af kønsbalancen i landets kommuner, som Kommunen.dk har foretaget. 

Ulrik Kjær, kommunalforsker på SDU, og flere andre eksperter, mener, at undersøgelsen nuancerer den ‘gode nyhed’ om, at flere og flere kvinder bliver valgt ind: 

Der er stadig et stykke vej til en mere lige kønsbalance i landets kommuner.

- Det ser ud, som om tingene ikke rigtig ændrer sig. Det ser meget, meget traditionelt ud på den måde, at det matcher de traditionelle, gammeldags kønsrolleopfattelser, siger Ulrik Kjær.

Reproducerer kønsmønstre

Kommunen.dk har optalt kønsbalancen i samtlige politiske udvalg på tværs af landets 98 kommuner. 

I udvalgene tegner der sig et tydeligt mønster:

I udvalg som undervisning, uddannelse, omsorg, unge, sundhed, familie, social, børn, ældre, senior, skole og forebyggelse står kvinderne stærkt og har tæt på 50 pct. repræsentation. 

Derimod udgør kvinder kun omkring 30 pct. i udvalg for kultur, idræt, fritid, erhverv, turisme, klima, natur, landdistrikt, by, byudvikling og trafik. 

I teknikudvalgene er der på landsplan 20,7 pct. kvinder. 

Og når man zoomer ind på kommunernes mest magtfulde udvalg, økonomiudvalgene,  udgør kvinderne 34,6 pct. og er dermed også underrepræsenteret i forhold til andelen, der blev valgt ind i landets byråd.  

Det er dog en betydelig fremgang, siden Kommunen.dk i 2020 opgjorde andelen til at være 26,8 pct. 

Helene Helboe Pedersen, professor på Aarhus Universitet, mener, at undersøgelsen viser, at der fortsat er grund til, at vi som samfund interesserer os for udviklingen i kønsbalancen. 

For undersøgelsen demonstrerer et tydeligt mønster:

- Selvom vi får flere kvinder valgt ind, ser det ud til, at man reproducerer de samme kønsmønstre i de udvalg, som mænd og kvinder sidder i. 

- Det er vigtigt at forstå, at hvis vi skal have begge køn godt repræsenteret, skal vi både få kvinderne valgt ind og få dem placeret på poster, hvor de kan bruge den indflydelse, som de er valgt til at have, siger hun.

Martin Bækgaard, professor på Aarhus Universitet, mener også, at undersøgelsen bidrager til debatten om ligestilling i politik. Et emne, han mener, vi fortsat skal have på dagsordenen. 

- Vi skal interessere os for, om alle har lige muligheder for at få adgang til de poster, som de gerne vil have. Vi taler allerede om en form for glasloft i politik. Og det gælder også særligt i kommunalpolitik, hvor det er svært for kvinder at få adgang til de attraktive poster.

- Det kan hænge sammen med, at kommunalbestyrelserne typisk har bestået af ældre mænd. De giver ben til hinanden. Det skal vi demokratisk interessere os for – selvom det ikke ser ud til at være et kæmpestort problem, siger han.

Har kommunerne et problem?

Helene Helboe Pedersen understreger, at det er vigtigt at huske på, at alle mænd eller kvinder ikke tænker éns.

Hvert køn har tilbøjelighed til at være interesseret i bestemte emner.

Derfor kan en skæv kønsbalance ikke bare have konsekvenser for selve beslutningerne i byrådene. Men også for hvad byrådene ender med at træffe beslutninger om. 

- På den måde kan det være skævvridende, hvis kvinderne er færre, og de ikke har lige så magtfulde poster som mændene, siger hun. 

For hende er det dog ikke entydigt problematisk, at kvinderne står stærkest i bestemte udvalg. 

For det er også vigtigt, at de politikere, der har ansvar for et område, har interesse i det. 

Magtens centrum

I ét udvalg er det dog særligt vigtigt at have diversitet for øje, påpeger flere af forskerne. 

- Økonomiudvalget er særligt vigtigt, fordi det prioriterer pengene. Og hvis mænd og kvinder ikke prioriterer emner eller områder på samme måde, så kan kønsbalancen få betydning for, hvordan økonomi-udvalget træffer beslutninger, siger Helene Helboe Pedersen.

Hun mener, at det er positivt, at der er fremgang i andelen af kvinder, og at tallet ikke er alarmerende lavt. 

Det er dog værd at lægge mærke til, at andelen af kvinder i magtens udvalg er lavere end andelen af kvinder valgt ind.

- Først skal kvinderne vælges ind, og så tager det lidt tid, før de får magtpositioner i samme grad, som de er repræsenteret i forsamlingerne, siger hun.

Karina Kosiara-Pedersen, professor på KU, gør opmærksom på, at man i økonomi-udvalget får magten til at lægge brikkerne i det store kommunale puslespil. 

- Der er magt og viden i økonomiudvalg. Man får krudt til argumenter og indsigt i, hvor besparelser kan lægges, og hvordan det store puslespil ser ud. 

Det klæder politikerne bedre på til spillet i de andre udvalg. 

- Det er her, der er magt til at påvirke beslutningerne i den retning, man gerne vil have, siger hun. 

Hun påpeger samtidig, at de par procentpoint, der er til forskel i kvindernes repræsentation i økonomiudvalg og byråd generelt, sagtens kan skyldes spørgsmål om anciennitet. 

Eva Sørensen, kommunalforsker på Roskilde Universitet, mener ligeledes, at kønsbalancen kan ende med at påvirke fordelingen af midler i kommunen.

- Hvis det udvalg, der fordeler midlerne, ender med at tilgodese de tekniske udvalg fremfor omsorgsudvalgene, så har vi et lighedsproblem.

Men tror du virkelig, at kvinder er så meget mere interesserede i velfærd, end mændene er?

- Jeg tror da egentlig, at kvinder og mænd er interesserede i begge dele. Men når du ender i et udvalg, så kommer du til at fokusere meget på det emne, du beskæftiger dig med.

- Du bliver en kriger for dit udvalg, forklarer Eva Sørensen. 

De dårlige mænd

Der er andre gode grunde til at sikre, at kvinder er repræsenteret i de danske byråd, og at kommunerne opnår en mere lige balance i de politiske udvalg.

Når der kommer flere kvinder til, er det nemlig de “dårlige” mænd, der bliver fravalgt, og det øger byrådenes samlede kompetence, mener Karina Kosiara-Pedersen. 

- Det gør en forskel for, hvor dygtige politikere vi har, og dermed hvor godt og velfungerende et demokrati vi har, siger hun.

Jo flere perspektiver, erfaringer og kompetencer der er rundt om et bord, des bedre beslutninger. 

Det øger sandsynligheden for, at man har taget højde for det hele. Det giver bedre politik, konstaterer hun. 

- Vi skal gerne kunne se os selv i de beslutninger, der bliver truffet.

Det handler ikke kun om repræsentation, men også om legitimitet.

At valghandlingen er sket efter bogen, er ikke altid nok til at give en beslutning legitimitet, påpeger Karina Kosiara-Pedersen og giver et eksempel:

- Selvom det kan være helt efter de demokratiske spilleregler, at 20 mænd sidder rundt om et bord og beslutter, at kvinder ikke skal have ret til abort, er der andre lag i det, som kan gøre det illegitimt.

Og når man ser på køn, er der ud fra en gennemsnitlig betragtning forskel på mænds og kvinders holdninger, og hvad de prioriterer. 

Derfor kan det udfordre legitimiteten, hvis ét køn tager beslutninger, som gælder for det andet køn.

Selvom det måske ikke gælder de store grundlæggende spørgsmål, er der nuancer.

Lille spejl på væggen dér

Ulrik Kjær mener, at undersøgelsens resultater bør bruges til at holde op foran landets partier og kommunalpolitikerne:

- Det, I gør med jeres undersøgelse, er, at I holder et spejl op foran lokalpolitikerne og siger ‘Prøv at se her: Det er sådan her, I er. Hvis I selv får lov til at stå for, hvem der skal sidde i de enkelte udvalg, så ender I med noget, der minder om gamle dage’. 

For selvom forskere kan spekulere i, hvorfor fordelingen er, som den er, så er det kun lokalpolitikerne selv, der sidder med svaret. 

De bør reflektere over, hvad de egentlig ser, når de ser sig selv i spejlet. 

- Nu får de spejlet, og så kan de spørge sig selv: ‘Hvad er det egentlig, der foregår i min kommune, mit parti og mit udvalg’, siger han.