Der er markante forskelle på, hvordan kønsbalancen ser ud, når man zoomer ind på kommunernes nye byråd. 

Sådan viser en opgørelse foretaget af Kommunen.dk, som har gennemgået samtlige 98 kommuners politiske udvalg for at kortlægge kønsbalancen i alle udvalg. 

Vores undersøgelse viser blandt andet, at 37 pct. af landets nyvalgte byrådspolitikere er kvinder, og at andelen af kvinder i økonomiudvalget er på 34,6 pct.

Kommunen.dk har forelagt resultaterne af vores opgørelse over kønsfordelingen i kommunalbestyrelserne for alle partiers relevante ordførere samt ligestillingsministeren. Herunder kan du læse, hvad de svarede. 

Magnus Heunicke (S), minister for ligestilling 

 

- Det er vigtigt, at både kvinder og mænd er repræsenteret i politik og dermed er med til at tage beslutninger om vores fælles samfund. Det bidrager til bedre beslutninger og mere innovation. Derfor er det positivt, at vi gennem flere valg har set en stigning i andelen af kvinder i byrådene og flere kvinder blandt borgmestrene.

- Jeg hæfter mig også ved, at der er en væsentlig stigning af kvinder i kommunernes magtfulde økonomiudvalg. Det er skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål, og der skal fortsat være opmærksomhed på at få kvinder til at gå ind i og blive i kommunal-politik. Det er et kontinuerligt arbejde, som ligger i de enkelte partier og i byrådene.

 

Linea Søgaard (V), ligestillingsordfører 

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Det er et udtryk for, at vælgerne har valgt flest mænd.

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

- Beslutninger bliver generelt bedre af, at der er forskellige øjne, der kigger på det, men det er ikke så vigtigt, om det er mænd eller kvinder. 

Dina Raabjerg (K), ligestillingsordfører 

 

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Jeg synes, det er dejligt, at der er kommet flere kvinder ind i byrådene. Og det går støt fremad. Så jeg læser det, som om flere kvinder har lyst til og mod på at sætte sig i spil. Og at vælgerne dermed også vælger flere kvinder ind. Når der er mere end 20 pct. af et køn repræsenteret, får man også ifølge undersøgelser diversitet i beslutningerne. At 37 pct. kvinder er valgt, og 35 pct. af dem er med i de mest magtfulde udvalg, viser, at kvinderne er lige så gode til at komme i de magtfulde udvalg som mændene. Det synes jeg også er positivt. Så set alene ud fra tallene ser det ud til, at kvinderne er blevet bedre til at sætte sig i spil.

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

- Nej, det synes jeg ikke. Partierne bør have øje for, at de opstiller kandidater fra et bredt felt til valgene. Kvinder, mænd, gamle og unge – og fra hele kommunen. Så borgerne kan se sig afspejlet i kandidaterne og dermed har noget at vælge imellem.

 

Sólbjørg Jakobsen (LA), ligestillingsordfører  

Jeg er fundamentalt uenig i præmissen om, at kønsbalance skal være en ambition i sig selv. Derfor ret korte svar:

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- At der er flere mænd end kvinder i udvalgene.

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

I et liberalt demokrati bør fokus være på at sikre lige rettigheder og forebyggelse af usaglig diskrimination. Det er et meritokrati og ikke resultatlighed (kønsbalance). Så: nej.

Astrid Carøe (SF), ligestillingsordfører 

 

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Jeg er meget glad for, at antallet af kvinder generelt i politik stiger i de her år. Det så vi også ved kommunalvalget i 2025 – og antallet af kvindelige borgmestre og kvinder i de magtfulde udvalg steg også. Det er virkelig godt. At fordelingen stadig er skæv både generelt og i de magtfulde udvalg overrasker mig dog ikke, selvom det ærgrer mig. Jeg tror, det er et udtryk for flere ting, bl.a. at man mange steder har en meget stereotyp tilgang til, hvem man sætter i hvilke udvalg, og at der nogle steder er folk, som sidder tungt på posterne og har gjort det i mange år. 

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

- Absolut. Hvis flere kvinder skal kunne se sig selv i politik, kræver det et stort arbejde for partierne. I SF har vi et stort fokus på at sikre diversitet blandt vores kandidater og valgte politikere. Både i forhold til at stille kvinder op og at partiforeningerne er opmærksomme på kønsbias, når posterne skal fordeles.

 

Morten Messerschmidt (DF), politisk ordfører  

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Tallene vidner om, at der stadig er et stykke vej til reel kønsmæssig ligestilling i de kommunale udvalg – især i de mest indflydelsesrige som økonomiudvalgene. Når kvinder kun udgør ca. en tredjedel i disse udvalg, tyder det på en skævhed i den måde, opgaver og ansvar fordeles på, ofte som følge af traditioner og interne kulturer i partier og kommunalbestyrelser.

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene? 

- Ja – men ikke gennem tvang eller kvoter. Det bør ske gennem aktiv opmærksomhed og ved at skabe rammer, hvor både kvinder og mænd har reel mulighed for at tage ansvar og indgå i alle typer udvalg. Det handler om at sikre, at kvalifikationer og engagement får lov at være styrende – uanset køn.

Rosa Lund (EL), ligestillingsordfører 

 

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Jeg ser det som et udtryk for, at der stadig er mange barrierer for kvinder i politik. Først skal du vælges, hvilket er den første barriere, og så er der endnu en barriere, når du som kvinde skal have lov til at spille en rolle i de magtfulde udvalg på lige fod med mænd. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at man som parti også er opmærksom på at støtte de kvindelige kandidater i at komme ind i udvalgene. 

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

- I politik, både på Christiansborg og i kommunalpolitik, er der tendens til, at vi gør tingene efter: “Nu gør vi, som vi plejer”. Og det er mændene, som plejer at sidde i økonomiudvalget, så naturligvis ser det sådan ud. Det skal vi have gjort op med. Partierne skal have en opmærksomhed på det her.

 

Christina Sade Olumeko (AL), ligestillingsordfører 

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Tallene afspejler først og fremmest, at der generelt er langt færre kvinder end mænd i kommunalpolitik. Det er en enorm skæv kønsbalance, som også afspejles i udvalgene. Når vi så samtidig ser meget stor forskel på kønsbalancen mellem udvalgene, tyder det på, at der kan være barrierer eller forventninger til, hvilke udvalg man som kvinde kan sidde i. Og det er problematisk, hvis det er tilfældet.

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

- Jeg synes, alle partier skal kigge indad, hvis man oplever kønsubalancer både på kandidatlister og i politiske udvalg. Man skal spørge sig selv, om den skæve kønsbalance i udvalgene er udtryk for forskellige interesser eller barrierer for, at kvinder kan arbejde med de politiske områder, de ønsker. Det er i min optik iøjnefaldende med så store skævheder – og i værste fald betyder det, at der mangler vigtige perspektiver i det politiske arbejde.

Gunvor Wibroe (S), ligestillingsordfører

 

1) Hvad synes du, tallene er udtryk for?

- Andelen af kvinder i økonomiudvalgene er steget markant. Det ser jeg som et klart tegn på, at flere ønsker at sidde med de steder, hvor kommunens overordnede beslutninger træffes med ansvar for, hvordan vi bruger borgernes penge. Det er kun positivt. Jeg har selv siddet i økonomiudvalget og ved, hvor stor indflydelse og hvor fagligt spændende arbejdet er. Det er super, at flere kvinder har fået øjnene op for netop det udvalg.

2) Bør partierne arbejde mod en mere lige kønsbalance i udvalgene?

- Partierne har et fælles ansvar for en ligelig fordeling af mænd og kvinder i udvalgene. Det er ikke et spørgsmål om symbolik, men om kvaliteten af de beslutninger, vi træffer. Når både kvinder og mænd er repræsenteret, får vi flere perspektiver i spil, stærkere drøftelser og i sidste ende bedre løsninger til gavn for udviklingen af vores kommuner og ikke mindst borgerne - og det er dem vi er valgt for.