Ikke bare kommunerne, men også samfundet står med et problem. 

Der er for få kvinder i kommunalpolitik. Og det giver dårligere politiske beslutninger. 

Sådan lyder konklusionen lidt skarpt skåret fra Helene Forsberg-Madsen. 

Hun er direktør for den 126 år gamle paraplyorganisation Kvinderådet, der har til formål at være den samlende stemme for kvinders rettigheder og ligestilling. 

- Vi kan se, at det stadig er kvinderne, der er stærkest repræsenteret i de udvalg, der beskæftiger sig med de omsorgsrelaterede områder, og at mændene sidder i de mere magttunge udvalg. Det er afgørende, fordi det er der, magten og indflydelsen er størst. 

- Jeres undersøgelse viser meget tydeligt, at vi stadigvæk har et stort arbejde foran os for at opnå ligestilling, siger hun. 

Langsom udvikling

Rådet har også selv tidligere analyseret kønsbalancen i landets byråd efter valg. 

Selvom det er gode nyheder, at der er rekord i antal kvinder valgt ind og antal kvindelige borgmestre, så tårner problemerne sig stadig op, siger Helene Forsberg-Madsen. 

- Vi kan ikke være tilfredse med den langsommelighed, der er i fremgangen fra valg til valg. Vi har i Kvinderådet arbejdet med området i 126 år. Vi er nu i 2026 og ser stadigvæk denne her uligestilling. Det er simpelthen ikke godt nok, siger hun. 

Selvom de 37 pct. kvinder er en fremgang, så er det ikke nok. Helene Forsberg-Madsen vil dog ikke sætte en konkret sats på, hvor mange kvinder der skal vælges ind for at løse problemerne. 

- Men det er fuldstændig afgørende for demokratiet, at vi kommer tættere på de 50 pct., så byrådene afspejler befolkningen. Og det skal der arbejdes langt mere aktivt og målrettet for, siger hun. 

For den skæve kønsbalance betyder, at der er mange perspektiver, som ikke bliver repræsenteret i kommunerne. 

Det er et stort tab for ikke bare byrådene, men også borgerne, forklarer hun.

- Forskningen viser, at de bedste beslutninger bliver truffet, når der er flere forskellige mennesker ved bordet, siger hun. 

Bliver der virkelig truffet dårligere beslutninger i kommunerne, fordi mændene udgør 63 pct?

- Ja, vi kan konstatere, at en del beslutninger, der bliver truffet, ikke tilstrækkeligt afspejler befolkningen. Det er jo ikke, fordi mænd træffer dårlige beslutninger, men de bedste beslutninger træffes, når problemer belyses fra mange vinkler. Hvis vi skal træffe beslutninger, der afspejler befolkningen, så er vi nødt til at sikre en bred repræsentation. Ellers imødekommer man ikke de behov, der er i befolkningen, siger hun.

- Vi har brug for hinanden for at træffe de gode beslutninger. 

Bias i politik

Helene Forsberg-Madsen mener, at tallene er udtryk for, at kvinderne taber magtkampe, men også i høj grad at kvinders interesser leder dem et bestemt sted hen.

- Vi skal aldrig begynde at bebrejde kvinder, at mange går op i omsorg og uddannelse eller andet. Problemet opstår, når de mest magtfulde udvalg er præget af en kultur, som ikke altid skaber plads til kvinder. 

- Det bliver vigtigt i de kommende år at rykke på den bias, hvor nogle mænd føler sig berettiget til de her positioner og derfor måske også har lettere ved at tilkæmpe sig dem. 

Helene Forsberg-Madsen har selv en fortid i politik som regionsrådsmedlem i Hovedstaden og er ikke i tvivl om, at nogle mænd stadig føler sig berettiget til magtpositioner i udvalg og politik generelt. 

- Bias findes i massiv grad i politik. Det ville være interessant for alle at opleve de politiske forhandlinger om udvalg og pladser. For der er klart nogle mænd, som føler sig berettiget til bestemte poster. 

- Jeg kan frygte, at det er lige præcis det, som gør sig gældende i tallene i jeres undersøgelse. At der ikke har manglet lyst hos kvinderne, men at der ikke har været opbakning. Jeg kan ikke vide det, men jeg kan have mistanken. 

Kvinderne har kort sagt dårligere kort på hånden, forklarer hun: 

De har over en årrække skullet kæmpe sig ind i den politiske arena. De har løbende skullet bevise deres værd i et område, der har været domineret af ét køn. 

- Politik er en kamp. Og hvis ikke du har de rigtige kort på hånden, så er det svært at få den magt og indflydelse, du ønsker. 

- Når politikerne sidder på valgnatten, så er det ikke de gode ambitioner om for eksempel ligestilling, der fylder. Så handler det om at få de poster, de gerne vil have. 

Mande og kvindeudvalg

Der er særligt ét forhold i undersøgelsen, som springer i øjnene på Helene Forsberg-Madsen. 

Ifølge hende tydeliggør tallene hele alvoren ved problematikken:

På landsplan er der to udvalg, der kun består af kvinder. 49 består derimod kun af mænd. 

- Det gør mig meget bekymret. Det er stærkt, stærkt problematisk, siger hun.

Hvorfor?

- Det viser jo netop problemet i hele den her debat. Vi kan sagtens fremhæve, at det er godt, at vi har 37 pct. kvinder valgt ind. Men der er 50 politiske udvalg, hvor kun det ene køn er repræsenteret. Det er ikke godt nok at have sådan en uligestilling, siger hun. 

Hun henviser til, at de lokale partiafdelinger har et stort ansvar for, at kønsbalancen ser ud, som den gør. 

Det er dem, der rekrutterer kandidater, sætter holdet og vælger spidser. 

- Vi har et stærkt demokrati i Danmark, men i kommunalpolitik er det en meget lille gruppe af mennesker i lokalafdelingerne, der bestemmer, hvem der skal stilles op. 

- Partierne har dog ikke hele ansvaret alene. Men der skal stilles flere kvinder op på opstillingslisterne, og de skal bakke flere kvinder op, når magten fordeles. 

Advarer om pres

Ifølge Helene Forsberg-Madsen fremhæver undersøgelsen flere positive skridt. Der er flere kvinder valgt ind på landsplan, flere sidder med i økonomi-udvalgene, og der er kommet flere kvindelige borgmestre. 

Hun mener også, det er vigtigt at anerkende, at rigtig mange mandlige politikere har forstået, at der skal gives plads til flere kvinder, og i praksis også gør det. Alligevel sender hun en advarsel: 

- Det er enormt vigtigt, at vi følger udviklingen, og at vi bliver ved med at handle på den. Ellers går ligestillingen tilbage - ikke mindst på grund af den digitale virkelighed, vi er i. 

Hun henviser til, at det ikke er nok bare at have løbende fokus på at få flere kvinder i politik og bakke dem op i spillet om magten. 

Der skal også sættes ind på en anden front. Nemlig mængden af trusler og chikane, som politikere bliver udsat for. Et problem, som Kommunen.dk tidligere har dækket. 

Problemet er særligt slemt for kvinder og etniske minoriteter. 

Og i lokalpolitik ved alle, hvor de lokale kandidater bor, og hvor deres børn går i skole. 

Kandidaterne står i en ekstremt sårbar position, mener Helene Forsberg-Madsen. 

Hun henviser til, at Brøndbys borgmester Maja Højgaard (S) i juleferien vendte hjem til, at en betonsten var blevet kastet og havde smadret et vindue i hendes stue. 

Tidligere er borgmester i Greve Pernille Beckmann (V) blevet udsat for, at der blev kastet en flaske med benzin mod huset. 

Eksemplerne på chikane og trusler er talrige. 

Derfor skal partierne værne om deres lokale kandidater. Og have særligt fokus på kvinderne, lyder det fra Helene Forsberg-Madsen.

Valgkampe med tilsvininger kan også betyde, at nogle viger tilbage for at forhandle sig ind i de magtfulde udvalg. 

Den hårde tone på digitale platforme kombineret med, at de lokale partiforeninger typisk ikke har ressourcer til at beskytte kandidaterne, kan skubbe kvinder ud af politik.  Eller helt afskrække dem fra at stille op. 

- Vi har brug for partier, der tager det her meget alvorligt. Kandidater kan blive udsat for had og trusler, uden at der er et stort partiapparat, der beskytter dem.

- Kvinder i politik møder et stort pres, og hvis ikke vi gør noget ved det, kommer der desværre nok færre kvinder i politik, spår hun.