- I al beskedenhed synes jeg, vi har håndteret det godt. På alle fronter har det været en positiv oplevelse, ukrainerne er kommet hertil med en vilje til både at søge arbejde og lade sig integrere. Lokalt har der kun været opbakning til at hjælpe til i både erhvervsliv, i institutioner og frivillige. Vi kan lære meget af Ukraine-indsatsen.

Borgmester Ulrik Wilbek (V) sparer ikke på superlativerne, når han gør status over Viborg Kommunes indsats på et års-dagen for invasionen i Ukraine. Som alle steder i landet har kommunen haft udfordringer, og Viborg føler sig som andre landkommuner snydt for statstlig kompensation. Men samlet set karakteriserer han de sidste 12 måneders erfaring med flygtningestrøm og modtagelse som en kæmpesucces.

- Her har alle ønsket det. Ingen har stået og sagt: De skal ud igen, de ødelægger vores samfund. Og ingen eller få ukrainere har sagt: Vi vil ikke arbejde og ikke lære sprog. Det har gjort det til en win-win, når nu det var, som det var, siger han og tilføjer:

- Det viser måske også, at når noget er helt livsnødvendigt, lykkes det.

Ulrik Wilbek fremhæver ikke mindst frivillige organisationer, som har hjulpet til med integrationen. Idrætsforeninger, sportsklubber, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, plus 750 ukrainere, som allerede var bosat i kommunen, da krigen brød ud, har været en afgørende for at få flygtningene til at falde godt til.

Skæv fordelingsnøgle kostede 17 mio. kr.

Viborg Kommune har i skrivende stund taget imod 1.059 flygtninge fra krigen. Det er cirka dobbelt så mange, som midtjyderne var berammet til at huse i kvoteplanen ogfjerdeflest blandt alle kommuner målt på indbyggertal. Og det står for Ulrik Wilbek, som det bedste element i kommunernes Ukraine-indsats, at kommunerne fik lov til at huse flere, end de fik angivet.

- I stedet for at man helt rigidt havde sagt, at vi kun kunne få de 597, vi var berammet til. Det havde givet rigtig dårlig mening, fordi de sidste 500 var kommet hen et sted, hvor man ikke havde plads, og hvor de måske var havnet på internat i stedet, siger Viborgs borgmester.

Gratis har det ikke været. Kommunerne var lovet fuld kompensation fra staten for Ukraine-indsatsen, men den oprindelige aftale mellem KL og staten tog ikke højde for, at nogle kommuner tog flere ind, end fordelingsnøglen tilskrev. Det betød ifølge Ulrik Wilbek, at nogle kommuner fik flere penge, end de burde have haft, mens kommunerne, som tog flere flygtninge end berammet ind, kom til at mangle.

For Viborgs vedkommende var det cirka det halve af udgifterne. De penge har Ulrik Wilbek ingen forventning om at få, for de er jo havnet i andre kommunekasser. Staten har betalt, det var fordelingsnøglen, som blev skæv.

- Vi mistede 17 mio. kr. på bundlinjen  i 2022 , og det er vi selvfølgelig trætte af. Men vi havde ikke gjort det anderledes. Det her har været så givende, den taknemmelighed vi har mødt, og den måde ukrainerne er blevet integreret i samfundet på. Det kan give Viborg Kommune for meget mere end 17 mio. kr.på sigt, hvis vi kun taler økonomi, siger Viborgs borgmester, som har ladet driftsbudgettet finansiere ekstraomkostningerne.

For kommunen har gevinsten været ligetil, for Viborg fattes både børn og arbejdskraft. Samtidig er kommunen lykkes med indkvarteringen, som har voldt problemer mange andre steder i landet.

- Vi har været istand til at indkvartere alle, nogle blivende, nogle midlertidigt. Det har været muligt at indkvartere alle, og vi har 13 ledige lejemål lige nu, hvis der er brug for dem. Udfordringen har været at skaffe billige lejemål til enlige på offentlig forsørgelse, men det er også lykkedes, fordi vi har lavet gode aftaler med nogle af vores udlejere, både private og boligselskaber, fortæller han.

Viborg kan fint have ukrainere blive boende

En nylig undersøgelse viser, at omkring 40 pct. af ukrainerne i Danmark har lyst til at slå sig ned permanent eller i længere tid. Tallet overrasker ikke Ulrik Wilbek, og han slutter sig til rækken af borgmestre, som gerne ser ukrainerne integreret på længere sigt.

I Viborg som andre steder består den ukrainske flygtningemasse primært af kvinder og børn.

- Den dag krigen stopper, er der en god chance for, at manden også kommer, for der er jo jobs at få her, siger Ulrik Wilbek og tilføjer:

- Tallet for, hvor mange som ønsker at blive, kommer kun til at vokse, jo længere tid krigen varer. Flygtninge med børn, er faldet godt til. Børnene lærer sproget hurtigst, får danske kammerater og går til sport og frivillige ting, som vi også har integreret dem i. Så kan det blive svært at hive sig selv ud af det og tilbage til noget, som skal bygges op igen, siger han.