“Det er sjovt, at når vi snakker håndbold og sport, så synes folk, det er mærkeligt, at man bliver politiker. Men hvis man tager en ejendomsmægler eller en skolelærer, mener man, det er mere naturligt. Så da jeg stillede op for første gang for 20 år siden og igen for fire år
siden, sagde jeg for sjov: “Bare rolig, jeg er uddannet skolelærer, så I kan godt stemme på mig.”

Men der er selvfølgelig også fordele. Det kan være, folk siger: “Han var god til at være håndboldtræner, så er han sikkert også en god politiker”. Og jeg udøvede jo synlig ledelse i 30 år.

Jeg lærte at håndtere den offentlige mening, og det er en god forudsætning, når man skal være politiker, for man kan ikke styre den offentlige mening. Så bliver det ikke noget chok, når man en dag står og siger: “Hov, hvad skete der der, hvor kom den shitstorm fra?” Man lærer at håndtere det."

"For mig har det også handlet om, at leadership is lonely. Der er koldt på toppen som landstræner. Det er der også som borgmester. Og så er der utroligt mange ting, der går igen ledelsesmæssigt, som jeg tog med mig. Det handler blandt andet omat kommunikere tydeligt, sætte en tydelig retning, prioritere tydeligt og lave nogle klare aftaler samt at kunne aflæse andres signaler.

Jeg lærte tingene lidt på den hårde måde i håndboldverdenen, hvor jeg skulle stå på mål for flere millioner mennesker én gang om året. I dag står jeg på mål for næsten 100.000 mennesker i Viborg Kommune hver dag. Og så er jeg blevet formand for KL’s socialudvalg, og der skal man virkelig stå på mål for ting, der sjældent er positive, og det er sjældent, man bliver rost.

Måske er der noget med håndbold, der gør sig godt i politik. Sporten er meget taktisk, og mange spillere er veluddannede, fordi de tog en uddannelse samtidig med deres idræt. De bedste fodboldspillere tjener så meget, at de ikke tænker over, hvad de skal leve af bagefter. Håndboldspillere kommer aldrig til at tjene mange penge, måske undtagen Mikkel Hansen, men ellers skal de overveje, hvad der sker, når karrieren slutter.

Folk kan lære noget af at lytte til timeouts i kampen. Jeg synes, det er noget af det mest spændende. For nøj, hvor er der bare nogen, der kommer igennem med deres få, korte budskaber, og så er der dem, der fortæller løs om hele kampen og bruger 2.000 ord på et minut, så det preller fuldstændig af på spillerne.

Hvert kvartal snakker jeg enkeltvis med formændene for fagudvalgene om, hvad de mener skal ske det næste kvartal uanset partifarve. Det er lidt ligesom, når man tager en samtale med en af sine spillere, hvilket jeg var vant til at gøre. Og det er jo, fordi byrådet er et hold. Vi har godt nok forskellige politiske observanser, men der er ikke nogen i et byråd, der ikke vil gøre det godt for den kommune, de er valgt i.

Jeg er opmærksom på at lade folk  komme til, for hvert byrådsmedlem har idéer. For mig var det vigtigt, at alle bidrog på landsholdet. Jeg havde sjældent nogen med, der ikke kom til at spille. Hvis ikke du får lov til at spille, så er der jo ikke noget ved at være der.

Sport bliver afgjort på millisekunder. I håndbold kan en kamp ændre karakter fra, at man er bagud med fem til, at man pludselig fører med to. Derfor er man på hele tiden. Det er noget andet end det offentlige system. I politik ser vi ikke resultaterne med det samme. Det er så demokratisk, at hvis vi skal have en sag igennem, tager det ofte et år med en lokalplan og høring og så videre.

Jeg agerer også anderledes som politiker end som træner. Mange tror, at fordi jeg var temperamentsfuldt og engageret på sidelinjen, så er jeg sikkert ligesådan som politiker. Men det er jeg ikke. Jeg er stille og rolig og lyttende. Det var jeg sådan set også udenfor banen, men på banen skulle jeg træffe hurtige beslutninger, og så er man anderledes.”