Katrine Fruelund spillede 184 landskampe som venstre back og playmaker på landsholdet. Her vandt hun blandt andet to OL-guldmedaljer, EM-guld og EM-sølv.

“En af mine kvaliteter er, at jeg sætter holdet over den enkelte. Det ligger dybt i mig og stammer direkte fra min karriere som håndboldspiller. Så er spørgsmålet, hvor godt det harmonerer med politik. Politik handler jo meget om at iscenesætte sig selv. Det er jeg ikke så meget til. Jeg er holdspiller og vil gerne tage beslutningerne sammen med andre.

Selvfølgelig skal der være plads til at være uenige. Men man står sammen. Mit parti er også en slags hold, hvor vi spiller sammen i en gruppe af kolleger i byrådet og baglandet. Vi går efter at sætte nogle områder på dagsorden, men jeg synes også, vi prøver at sætte vores politik i en større sammenhæng for hele kommunen."

"Nogle gange har man en romantisk forestilling om, at hele byrådet står sammen om Randers Kommune uanset, hvilket parti man kommer fra. At
man omfavner de her forskelligheder, der nu engang er og skal være. For det er sundt med nogen, der skiller sig ud fra mængden. Jeg synes, man skal omfavne forskellighederne lidt mere. Hvis man kan. Men jeg kan godt være i tvivl, om det kan lade sig gøre. For politik handler stadig om den her iscenesættelse.

Hvis nu vi alle kunne sætte holdet over den enkelte … Måske er det for romantisk en tankegang at sammenligne politik med en holdsport.

En anden ting, jeg har med fra håndbold, er træning i at fokusere og træffe beslutninger. Det skal du hele tiden, når du står på banen. Du træder ud i situationer, som godt kan fejle. Sådan er det jo. Men du skal tage en beslutning hurtigt, og den medfølgende risiko er der også i den politiske verden, selvom tempoet er et andet. Vi tager beslutninger hele tiden og træder ud i det og satser.

Jeg har også fået disciplin og professionalisme med. At man skal yde for at kunne nyde. Måske er det et forkert ordvalg, for det lyder næsten, som om jeg nedgør andre og dem, som har brug for hjælp, men det er ikke det, jeg mener. I sport hjælper det bare ikke, at man sætter sig hen i en stol og venter på, at der sker noget. På et håndboldhold skal der knokles, og så kan det godt være, du har et talent, men det kan ikke bruges til noget, hvis ikke du kommer op af stolen.

Det er nok det, mange professionelle idrætsudøvere er drevet af. Hvis vi yder vores bedste, giver det bonus i sidste ende. Der er selvfølgelig mange, der ikke kan det af forskellige årsager, og de skal have hjælp i vores samfund. Men vi vil gerne se, at det betaler sig at rejse sig fra stolen."