Inger Støjberg havde god grund til at smile stort, da hun og Danmarksdemokraterne arrangerede CO2-rally ved Randers. 

Der var pølsevogn, hoppeborg, rodeotyr og øl påklistret “Nej tak til en CO2-afgift” – i dagens anledning kaldt “en nejer”, “en øl som de er flest”, og ikke mindst medvind i meningsmålingerne. 

Her kunne Inger Støjberg se sit parti overhale det stolte landparti Venstre. I Randers var der ingen tvivl om, hvem der var det nye landparti. 

På sociale medier forsøgte Venstre endnu engang at opfordre Inger Støjberg til at komme ned fra sin høje hest – i dagens anledning en rodeotyr – og i stedet komme med ind i forhandlingslokalet for at være med til at sætte sit præg på forhandlingerne. 

Men Inger Støjberg har gang på gang nægtet at skulle være med til nogen form for CO2-afgift i landbruget. Og det kan være en smart strategi, mener professor i statskundskab ved SDU Ulrik Kjær. Lige nu har Inger Støjberg krammet på Venstre. 

- Det er interessant at se den måde, Danmarksdemokraterne har håndteret debatten. I stedet for at lade det handle om klima og indgå i diskussionerne om, hvor høj en afgift eventuelt skulle være, har de formået at gøre det til et spørgsmål om land og by, siger han. 

Danmarksdemokraterne har hevet debatten ind på eget territorium, hvor partiet står meget stærkt. Det er samtidig et sted, hvor Venstre står usikkert. Og det kan få store konsekvenser for opbakningen til det gamle landparti.

- Danmarksdemokraterne har tonet rent flag fra sin begyndelse i konflikten mellem land og by. Der er det væsentligt mere vanskeligt for Venstre, som hele tiden skal finde balancen mellem land-Venstre og by-Venstre. Det er et meget ømt punkt for dem, siger Ulrik Kjær. 

- Venstre er blevet fanget på mellemhånd mellem land og by, hvor man er klemt mellem to mere rene partier og risikerer at miste stemmer til enten Moderaterne eller Danmarksdemokraterne, hvis man satser på enten det ene eller det andet. 

Straffet i meningsmålingerne

- Kommer det til at koste stemmer? Ja, det gør det nok. 

Sådan lyder det fra Mikael Klitgaard, mangeårigt medlem og borgmester for Venstre i først Dronninglund og siden Brønderslev Kommune. Han lægger ikke fingre imellem, når han taler om debatten om CO2-afgiften og de dårlige meningsmålinger for Venstre. 

- Men husk, vi er vant til at miste stemmer i Venstre på det seneste, så det tager vi stille og roligt. Jeg har desuden hørt én sige, at der alligevel kun er de gode Venstre-folk tilbage, så det er ikke et problem, siger han og smågriner.  

Selvom formand Troels Lund Poulsen har slået fast, at der vil komme en CO2-afgift, ulmer der stadig en utilfredshed i dele af baglandet. 

I en rundspørge hos TV2 blandt Venstre-borgmestre og -kredsformænd svarer 32 af 44, at ingen af de tre modeller, som Svarer-udvalget har præsenteret, kan bruges. 

Debatten om CO2-afgiften kostede desuden regeringen sit indenrigsflertal, da Mads Fuglede skiftede til Danmarksdemokraterne med CO2-afgiften som begrundelse. Også lokalt har det kostet medlemmer i flere lokalforeninger, skriver blandt andet Viborg Stifts Folkeblad.

Det får dog ikke Mikael Klitgaard til at ryste på hånden. Han mener, at Venstres plads er ved forhandlingsbordet:

- Det er godt at være med. I kommunalpolitik er vi vant til at arbejde på tværs af politiske grænser, og det er vigtigt, at vi også gør det nationalt, siger han og fortsætter:

- Man kan sagtens stå og råbe udenfor, men vi sidder med ved forhandlingsbordet og kan være med til at tænke sund fornuft ind. Det er her, man har indflydelse, siger han. 

Vigtige arbejdspladser

Det er særligt det jyske og landbrugsbaglandet, som har advaret mod en CO2-afgift. Det er her, afgiften vil have de største konsekvenser. 

Vesthimmerland er en af de kommuner, hvor man har den største andel af job indenfor landbrug og fødevarer, og hvor afgiften kommer til at ramme hårdt. 

- Politisk set er jeg fuldstændig enig i, at der skal gøres noget. Det danske samfund har besluttet, at landbrugserhvervet skal medvirke, og det kommer vi til, siger borgmester Per Bach Laursen (V), som også selv driver landbrug.  

- Men hvis jeg lader være med at gå op i helikopteren, kan jeg se, at det bliver en kæmpe udfordring her i Vesthimmerland, hvis vi får en tilbagegang i vores produktion. Jeg ved godt, at landbruget ikke fylder alverden i Danmark som et hele, men det gør det altså nogle steder. Og det bliver jeg nødt til at værne om som borgmester, siger Per Bach Laursen. 

Både Per Bach Laursen og Mikael Klitgaard mener, at der mangler flere perspektiver i Svarer-udvalgets rapporter, blandt andet hvordan landbrugets klimabidrag bliver beregnet, når man leverer gylle eller halm til energiproduktion. 

- Jeg har svært ved at skulle forsvare noget, som jeg ikke kan forklare, siger Per Bach Laursen derfor om en CO2-afgift. 

Han understreger, at man i Vesthimmerland allerede er godt i gang med egne klimaplaner, hvor landbruget spiller en central rolle. Her arbejder de med at reducere CO2-udledninger ved at etablere solceller, vindmøller og biogas- og E-methanolanlæg, hvor det er helt centralt, at landbruget bidrager, som Per Bach Laursen formulerer det.

- Så er det jeg spørger, hvad er effekten af en CO2-afgift? Er det for at et excel-regnestykke kan gå op?

Det handler dog ikke kun om landbrug og klimapolitik for Per Bach Laursen, men om at værne om vigtige job i kommunen og sikre et land i balance. Her mener borgmesteren, at Venstre selv har været med til at sætte sig i en udsat position. 

- Man kan mene, hvad man vil om at rykke statslige arbejdspladser ud i landet for at sikre et Danmark i balance, men vi har i hvert fald ikke stået forrest i køen til de arbejdspladser,  lyder hans kritik. 

- Hvis man havde arbejdet med en Danmark i balance-dagsorden, som havde været ærlig og reel, og som vi havde set resultater af, tror jeg ikke, at vi havde stået i sådan en situation her. 

Udfordret i storbyerne

Det er ikke kun i landdistrikterne, at Venstre er udfordret. Ved KV21 gik Venstre tilbage i alle de fire største byer, hvor man fik 7,7 pct., 11,9 pct., 18,1 pct. og 18,8 pct. i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Her ønsker flere Venstre-kandidater at trænge igennem med budskaber om, hvorfor Venstre også er relevante i byerne, men her har debatten om C02-afgiften været med til at overskygge andre dagsordener, fortæller beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). 

- Jeg har selv været i P1 Debat to gange for at skulle tale om landbrug som borgmester i København, så det er ikke nogen hemmelighed, at den debat skygger for andre ting, som jeg måske hellere vil snakke om som beskæftigelse eller integration. 

Jens-Kristian Lütken mener stadig, at debatten er relevant for storbyerne, men han medgiver, at det til tider har handlet for meget om landdistrikterne. 

- Der er nok et behov for, at vi, der repræsenterer storbyerne, skal mere på banen med udspil, der betyder noget for byerne. Det betyder ikke, at vi skal mene mindre om landdistrikterne, hvor vi skal fortsætte vores stærke linje.

Han tror dog, at en vedtagelse af en CO2-afgift kan hjælpe partiet ved et kommende kommunalvalg. 

- De, der stemmer på Venstre i byerne, ønsker at være ambitiøse på klimadagsordenen, men ikke med hovedet under armen. Vi har med regeringsgrundlaget været meget klare om, hvad vi vil, og vi kommer til at levere resultater på klimadagsordenen.

Fra national til lokalpolitik

I den store valganalyse af Folketingsvalget 2022 viser en af undersøgelserne, at særligt tre partier formåede at markere sig som dem, der var bedst til at repræsentere vælgerne på landet; Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet og Venstre – i den rækkefølge. 

Det er værd at bemærke, at Danmarksdemokraterne på kort tid har markeret sig som det nye landparti, mener Ulrik Kjær. Han understreger dog, at det ikke er ensbetydende med, at partiet indtager samme position ved KV25. 

- Konflikten mellem by og land kan sagtens blive et tema til KV25,  bare med konflikten mellem opland og hovedby, siger Ulrik Kjær. 

Der er dog nogle helt andre konfliktmønstre, hvor det i langt højere grad handler om lokal tilknytning, fortæller han. Her kan det i stedet handle om, at en politiker kommer fra en bestemt landsby, hvis interesser vedkommende vil varetage, end hvilket parti man kommer fra. Linjen er ikke trukket skarpt mellem land og by som i landspolitik. 

Ulrik Kjær understreger derudover, at CO2-afgiften næppe kommer til at spille en direkte rolle i kommunalvalget, da det er et landspolitisk spørgsmål. Det betyder dog ikke, at debatten om afgiften ikke kan få en effekt. 

- Man plejer som regel at sige, at godt en tredjedel af vælgerne ikke har forstået meningen med kommunalvalg, men i stedet primært orienterer sig efter den landspolitiske scene, siger han. 

Det betyder omvendt, at to tredjedele af vælgerne primært ser på, hvad Venstre har gjort lokalt og ikke nationalt. 

Valganalysen fra Folketingsvalget viser ligeledes, hvilke tre partier der repræsenterer borgerne i byerne bedst. Her formår Socialdemokratiet som det eneste parti at blive fremhævet som et parti, der både repræsenterer land og by. 

Det samme har Venstre tidligere formået, fortæller Ulrik Kjær. 

- Selvom man ikke er lykkedes med det ved det seneste folketingsvalg, så er det et udtryk for, at Venstre har potentialet til igen at træde over forskellen mellem land og by, siger Ulrik Kjær. 

For at partiet skal lykkes med det, kræver det enten, at Venstre bliver bedre til at vise, at man kan skabe resultater for både borgere på landet og i byerne, eller at partier som Moderaterne og Danmarksdemokraterne  ikke formår at repræsentere vælgerne i byerne og på landet, som man har formået at stjæle fra det gamle Venstre. 

- Venstre har klart tabt første halvleg til Danmarksdemokraterne, men det betyder ikke, at man har tabt kampen endnu, siger Ulrik Kjær.

Formand Troels Lund Poulsen har da også gjort det klart, at han og Venstre er klar til at gå i offensiven for at genvinde vælgernes opbakning på den politiske savanne: 

- Der er brug for, at jeg bliver et rovdyr igen, sagde han, da han satte gang i Venstres kampagne frem mod EP-valget.

Kan det koste borgmesterposten?

Selvom CO2-afgiften sandsynligvis ikke kommer til at spille en direkte rolle ved det kommende kommunalvalg, giver de dårligere meningsmålinger og presset fra både Moderaterne og Danmarksdemokraterne dog bekymringer. 

- Venstre står i dag som et lille parti, og det kan da godt give bekymring for mig som Venstre-borgmester i en kommune, hvor vi fik 37 pct. af stemmerne ved seneste kommunalvalg. Det kan blive svært at gentage, siger Mikael Klitgaard.

 Jens-Kristian Lütken håber, at Venstre kan vende den nedadgående kurve, når SVM-regeringen kan begynde at gennemføre en række af de mange planlagte reformer. 

- Selvfølgelig er det ikke opmuntrende læsning, når man ser meningsmålingerne, men når jeg omvendt læser regeringsgrundlaget, er der mange ting, som jeg ser frem til at sætte flueben ved. Jeg forventer, at vælgerne vil kvittere for, at vi får mange Venstre-mærkesager igennem, siger han. 

Per Bach Laursen er mindre optimistisk: 

- Jeg er bange for, at CO2-afgiften vil koste stemmer. I Nordjylland er der Venstre-borgmestre i 9 af de 11 kommuner, og det er ikke tilfældigt. Det billede risikerer at se helt anderledes ud, hvis det her kommer til at ske, siger han. 

Han er dog ikke bange for, at Danmarksdemokraterne nødvendigvis kommer til at erobre nogle af Venstres borgmesterposter, men at man kan miste afgørende mandater. 

Mikael Klitgaard håber dog, at det ikke vil rykke ved Venstre stærke position i det kommunale Danmark, selvom partiet også ved kommunalvalget skulle miste vælgere til Moderaterne og Danmarksdemokraterne. 

- Det er vores gamle partifæller, så jeg regner med, at vi kan samarbejde med dem, siger han. 

Frem mod KV25 vil Mikael Klitgaard dog gøre sit for at vise, at Venstre i Brønderslev stadig er partiet, man kender. 

- Vi arbejder for at vise, at vi er kommunal-Venstre, og at vi driver en butik ud fra vores gamle principper. Jeg er ikke ude efter at være et landmandsparti, men det er også fornuftigt, at vi har et landbrugserhverv, ligesom vi skal gøre noget for klimaet. Det tror jeg, at de fleste danskere er enige i.