I 2011 blev Odder Kommune digitale firstmovers, da man som de første i Europa uddelte iPads til alle elever i kommunens skoler ned til 0. klasse.

- Det er jo bare alle tiders at være på forkant med udviklingen, og Odder Kommune er nu en pioner. Med tiltaget håber vi at få elever, der er helt up-to-date i forhold til den mere og mere digitaliserede verden, som de befinder sig i, erklærede borgmester Elvin J. Hansen (S) dengang.

Senere fulgte flere kommuner efter i det, som forfatter Camilla Mehlsen kalder iPad-revolutionen, der særligt greb de danske politikere. Teknologioptimismen var stor, og kritik blev hurtigt affejet som bagudstræbende og gammeldags. Danmark skulle være førende på udvikling – og gerne med børnene helt i front. 

- Det kunne nærmest ikke blive digitalt nok. Der var en enorm optimisme dengang, fortæller Camilla Mehlsen. 

Hun er aktuel med bogen ”Opmærksomhedstyveriet”. Her ser hun tilbage på et hæsblæsende årti, hvor skærmene har møvet sig ind ved middagsbordet, i klasselokalet og i børneværelset.

I dag svinger pendulet den anden vej. Politikerne på Christiansborg taler åbent om skærmforbud og tilbagevenden til en mere traditionel skole med fysiske bøger og håndværksfag. 

Men politikerne var selv med til at skubbe til udviklingen, og det tror Camilla Mehlsen, at man vil fortryde, når man ser tilbage. 

Ved et oplæg sidste år på en skole i Vendsyssel blev Camilla Mehlsen spurgt af en forælder, hvordan hun tror, vi som samfund kommer til at se tilbage på den digitale tid, vi lige nu står i, om 20 år. Spørgsmålet fik en ulmende frustration og bekymring til at boble over hos Camilla Mehlsen, som svarede: 

- Vi vil sige undskyld til vores børn. Undskyld, fordi vi ikke beskyttede vores børn godt nok. Undskyld, fordi vi lod markedet sejre over sund fornuft og gjorde vores børn og unge til forsøgskaniner i verdens største levende eksperiment. 

Et håb om digital revolution

iPad’en kom på markedet med digitale løfter om effektiviseringer, læring og forberedelse til fremtidens digitale  jobs. Det begejstrede de danske politikere og samfundet, som omfavnede mulighederne. 

- Vi har i Danmark været hurtige til at tage de digitale løsninger til os i både skolerne, ældreplejen og byrådene. Vi har både et meget digitaliseret og et meget tillidsfuldt og tillidsbaseret samfund, så vi har ikke haft nogen bekymringer om, at økonomiske bagtanker ville komme til at vægte højere end børns og unges trivsel, siger Camilla Mehlsen. 

Digitalisering var i høj grad et mål, der var udstukket fra øverste led, fortæller Camilla Mehlsen. I 2014 afviste daværende socialminister Manu Sareen (R) bekymringer om digitale redskaber i daginstitutioner: “Der er ingen grund til skrækscenarier. Tablets sætter turbo på børns læring”.

Ministerens holdning var karakteristisk for den politiske ånd. Hvis danske børn ikke blev en del af iPad-revolutionen, risikerede de at blive hægtet af. 

- Det kunne nærmest ikke blive digitalt nok. Politikerne tog ikke kritikken seriøst, og mange overhørte advarslerne fra fagpersoner og forældre, siger Camilla Mehlsen. 

I dag kan politikerne ikke længere ignorere bekymringerne. Hver tredje pige i 9. klasse er på sociale medier mindst fire timer dagligt, og blandt 13-årige drenge bruger hver fjerde mindst fire timer om dagen mandag til fredag på at spille – i weekenden er tallene endnu højere. Derudover er skærme og sociale medier blevet kædet tæt sammen med psykisk mistrivsel og elevers faldende læsefærdigheder. 

Det har fået både politikere, forældre og sundhedsmyndigheder til at råbe vagt i gevær, men politikerne bærer selv en stor del af ansvaret, mener Camilla Mehlsen.  

- Politikerne har skubbet på udviklingen, men ikke sørget for at beskytte vores børn og unge. Man har langt hen ad vejen overladt det ansvar til forældre uden nogen form for anbefalinger eller vejledning om skærmtid, apps eller adfærd på nettet generelt, siger hun. 

Mens iPads blev introduceret på blandt andet skolerne i Odder allerede i 2011, kom de første offentlige anbefalinger til skærmbrug fra Sundhedsstyrelsen først i 2020. Anbefalingerne blev opdateret yderligere sidste år. 

I 2016 kom digital dannelse ind i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, men lige siden har det været sporadisk, hvordan elever møder digital dannelse i skolen, påpeger Camilla Mehlsen.

Opmærksomhedstyveriet

Da iPad’en gjorde sit indtog i skolerne, skete det med en jungle af muligheder i App Store. 

Hundredvis af farverige apps lovede underholdende læring og nye kundskaber, men det stod hurtigt klart, at langt fra alle apps levede op til løfterne, ligesom nye underholdende apps trak i såvel børn som voksne. Apps som Angry Birds, Candy Crush og Subway Surfer lyste skærme op landet over og blev til regulære landeplager for lærere og forældre. 

De nye apps viste en ny, mørkere side af App Store. For som man efterhånden ved i dag: Når app’en er gratis, er det spillernes tid, opmærksomhed eller data, der er valutaen. 

Camilla Mehlsen kalder det en form for kasinokapitalisme. I kasinoer, på sociale medier og i gratis spil er spillet eller maskinen designet til, at brugerne bruger så meget tid som overhovedet muligt ved maskinen. Det er derfor ikke tilfældigt, at børn kan sidde timevis klistret fast til skærmen. Det er præcis det, spillet er designet til. 

- Det er et opmærksomhedstyveri, som politikerne har inviteret hjem til familierne, der ikke har bedt om det. De blev lovet, at det var fremtidens måde at lære på, men børnene ender med at bruge mest tid på opmærksomhedsøkonomiens drugs. 

Derfor finder Camilla Mehlsen det kritisabelt, at man i flere kommuner valgte at uddele iPads og andre tablets uden blik for de negative konsekvenser. I Svendborg Kommune forsøgte kommunen i 2016 at gennemtvinge “digital læring” i en privat børnehave, selvom både ansatte og forældre ønskede at være skærmfri. 

- Skærme og iPads har været et digitalt “gateway drug”. Det har politikerne i både kommunerne og på Christiansborg et ansvar for, siger Camilla Mehlsen. 

Politisk techlash 

I dag betragter de færreste sociale medier, tablets og techselskaber med samme optimisme og tillid som for 10-15 år siden. 

I Sverige har regeringen indført skærmforbud i skolerne. Den danske undervisnings-minister Mattias Tesfaye (S) har afvist et forbud, men har gjort det tydeligt, at man bør have en mere restriktiv tilgang til skærme i både daginstitutioner og folkeskoler. 

Lokalt i Danmark har man mange steder allerede taget et opgør med skærme. I 80 pct. af folkeskolerne har man en politik for mobiltelefoner, mens 70 pct. af lærerne mener, at mobiltelefoner bør låses inde i skoletiden, viser en rundspørge fra Fagbladet Folkeskolen. 

Camilla Mehlsen glæder sig over, at pendulet nu svinger den anden vej. 

For at man for alvor skal opnå gennemslagskraft med at stoppe opmærksomhedstyveriet, kræver det både, at man lokalt vedtager konkrete retningslinjer for de enkelte institutioner, og at man fra statslig side regulerer digitale tjenester nationalt og i EU og udstikker vejledninger og anbefalinger til fx forældre. 

- Det er vigtigt, at vi nu holder fast og fortsat har opmærksomhed på de problemer, skærme, sociale medier og techselskaberne skaber, siger hun. 

Pendulet skal dog ikke svinge hele vejen over i teknologiforskrækkelse, advarer Camilla Mehlsen. 

Computere, iPads og apps kan være fantastiske redskaber til læring, og vi står over en AI-revolution. Derfor skal man have en digitaliseringsstrategi, men man skal være kritisk og sætte grænser. Skærmfesten er nok ovre, men det er nu, vi skal vise, at vi er blevet klogere, så børnene ikke bliver forsøgs-kaniner igen, siger hun. 

Svær fremtid at spå om

Det er efterhånden 13 år siden, at Elvin J. Hansen og resten af byrådet i Odder valgte at uddele 2.580 iPads til kommunens skolebørn. I dag ser den nu 73-årige tidligere byrådspolitiker tilbage på en tid, som var præget af optimisme. 

- Der var en masse entusiasme omkring beslutningen, fortæller Ejvind J. Hansen, der stoppede i byrådet i 2021. 

Han erkender, at det ikke er gået, som han havde håbet, men peger på flere årsager, blandt andet at personalet ikke var klædt godt nok på til de nye undervisningsformer. 

- Vi var måske for hurtige og tidligt på den. Folk var ikke parat til at få iPad’en ind i undervisningen, siger han. 

Den tidligere borgmester er ærgerlig over, at iPad-revolutionen ikke er forløbet så let, som man dengang havde håbet. Elvin J. Hansen holder dog samtidig fast i, at digitale skærme er en del af fremtiden. 

- Men fremtiden er svær at spå om. Måske var vi for optimistiske.